blandende følelser

Juleaften - d. 24 december, fandt jeg ud af at jeg er gravid. Jeg har nok haft det lidt på fornemmelsen et stykke tid, ømme bryster, træthed og få var jeg gået nogle dage over. Men det var stadig med blandede følelser at jeg stod der, med nr. 2 positiv test. 

Jeg har svært ved at tro på, at noget kan vokse og blive inde i mig.. jeg er faktisk rigtig bange for officielt at træffe en beslutning, om at beholde barnet, fordi jeg frygter jeg mister det. Hmm.. 

men man må sige, at en profil her inde og mig der sidder på nettet og læser om gode råd osv, så er jeg ret afklaret med, at jeg utrolig gerne vil beholde barnet. 

Jeg håber, af nogle af jer, er glad for at testen er positiv :) måske, er der nogle der har haft de samme tanke som jeg?

håber i har haft en dejlig jul. 

... ja det er du, og tillykke med det lille nye liv der forsøger at komme til .. Jeg synes det er dejligt. Nu kender jeg ikke din historie, men mellem sætningerne er der en masse sorg, synes jeg.. 

Glæd dig over det lille nye liv... og så ellers få nogle at snakke med der ved hvordan de skal hjælpe dig så du ikke står på gaden, alene med al din angst... 

Knus*

Helt enig med Jeamie - det skal nok gå, men du skal have nogen at dele med. Og nogle gange er det måske nemmere at være lidt anonym og gemme sig lidt bag en profil et sted som her end at tale lige ud af posen f2f...vi er mange - og har alsidige erfaringer på godt og ondt...og så kan su her læsse af, når du har brug for det uanset tid på døgnet ;-) 

Jeg har stået med præcis samme følelser som dig-dog ikke med første barn,men med nummer to. Ved jo ikke hvad din historie er,men her er min i korte træk... håber den kan hjælpe lidt

Min kæreste og jeg havde det rigtig skidt sammen på det tidspunkt og jeg havde faktisk besluttet mig for med tungt hjerte at vi ikke skulle være sammen mere. Jeg havde dog på fornemmelsen at der var noget der ikke helt var som det skulle være og fik endelig taget mig sammen til at tage testen. Der var to streger og jeg brød helt sammen-gik med mange overvejelser om jeg skulle beholde barnet eller ej...men ligesom dig vidste jeg et eller andet sted at jeg gerne ville have barnet(især fordi jeg jo vidste hvad jeg ville vælge fra ) Er jo en kærlighed man ikke kan beskrive. Er hårdt men givende. Jeg havde dog en graviditet med meget blandede følelser da jeg stadig var ekstrem usikker på om jeg havde truffet det rigtige valg og fordi min kæreste (som ellers havde sagt han ville støtte mig uanset hvilket valg jeg traf) pludselig da jeg sagde jeg valgte at beholde barnet synes at jeg var en total idiot. Det fortrød han dog et par måneder senere og var meget ked af de ting han havde sagt.  Jeg fik min lille dreng for 3 mdr siden,hans søster og jeg forguder ham og jeg fortryder ikke et sekund at jeg tog det valg jeg gjorde. Jeg valgte samtidigt at give børnenes far en chance mere-om vi bliver sammen må tiden vise. Jeg er meget alene med børnene og synes det er hårdt engang imellem,men kærligheden til mine børn er så stor og de små smil,kram,kys og den ubetingede kærlighed ville jeg aldrig være foruden. Uanset hvilket valg du træffer så gør det med hjertet og vid at det kun er dig der kan føle hvad der er det rigtige for dig.

Der er så mange mennesker herinde der er søde til at komme med råd og opmuntring hvis man har brug for det-ved godt det ikke er nok. Men tro mig det er en god start. Håber du har nogen omkring dig der støtter dig uanset hvilket valg du træffer.

kærlige tanker herfra