D. 20 august vågner jeg om morgenen og siger til min forlovede at jeg har på fornemmelsen at jeg skal føde den dag, hvorfor kan jeg ikke forklare. Vi har da tidligere lavet sjov med hvilke dage jeg ville føde, men dette var bare anderledes.
Nå men da der ingen baby kom ud under morgenmaden, så tog min mand på arbejde :)
Om eftermiddagen er vi alle samlet igen og hygger som altid.
Kl. 18.55 ca ligger jeg på sofaen, manden er startet så småt på aftensmaden, og ungerne leger pænt med noget legetøj. Jeg mærker et meget mærkeligt bump i maven. Det mærkedes nærmest som om William havde et ufattelig voldsomt hik. Jeg blev lidt forskrækket da jeg ikke har mærket noget lignende før.
5 minutter efter begynder veerne så at komme, men de er meget milde. Tilgengæld kommer de med ca 3 minutters mellemrum. Jeg ringer ud til fødegangen og fortæller dem hvordan og hvorledes det står til. De spørger om vandet er gået, jeg svarer nej, men at slimproppen er gået. for der siver en del væske ud.
De siger at jeg gerne stille og roligt må komme ud på sygehuset, men at det ikke haster vildt meget. - Den eneste grund til de overhovedet siger jeg skal komme derud er at jeg har født så hurtigt de 2 sidste gange.
Jeg siger til manden han skal skynde sig at lave aftensmaden færdig, så jeg kan nå at få noget mad, og i mellemtiden tager jeg mig et dejligt bad.
Efter badet får jeg lidt mad, og sidder så lige og slapper lidt af inden min underbo kommer op og henter mig (hun var chauffør). Kl. 19.45 kører vi mod sygehuset, og ankommer ca. 20.15
Alle fødestuer var optaget så jeg kom ind på afdelingen for gravide og bliver lagt på en hård ubehagelig briks og få lagt en strimmel som jeg skal have på i 30 minutter, og vi fik hurtigt konstateret at mit vand var gået derhjemme, ikke kun slimproppen.... Veerne begynder at tage til i styrke, og trods mit gode humør bliver der lidt længere imellem diverse jokes. Der er stadig kun 3 minutter imellem veerne.
Efter de 30 minutter, vil de så have mig om at ligge på siden og køre endnu en strimmel. Der var jeg altså ved at blive lidt utålmodig, og ville bare gerne have det hele overstået. Jeg sagde til min underbo at nu måtte jeg da være næsten helt åben, for de veer var da ret smertefulde, og nu havde jeg haft dem længe nok synes jeg. :) Kan godt forstå hun grinte :)
Jordmoder kommer ind og siger at jeg kun er ca 5 -6 cm åben.... Ej men altså... Det var bare ikke lige det jeg gad høre. Blev dog positivt overrasket da hun spurgte om jeg ville have et lavement, det har jeg ikke fået tilbudt før da der ikke har været tid til det. Jeg endte dog med at sige nej tak da jeg slet ikke kunne overskue at skulle gå ud på toilettet.
Omkring kl 21.30 bliver jeg kørt over på en fødestue, hvor jeg får tilbudt lattergas!!! Fedt!!!! Endnu en ting jeg ikke har fået tilbudt de andre gange, før bagefter fødslen :P
Det tager dog et stykke tid for mig at finde ud af hvordan det virker, og hvordan jeg bedst får udnyttet det. Veerne bliver ved med at tage til i styrke, og på dette tidspunkt gider jeg bare slet ikke mere. Jordmoder bliver bare ved med at sige hvor hurtigt det går, men jeg synes slet ikke det går hurtigt nok.
kl. 22 er jeg så træt af veerne at jeg tigger jordmoderen om kejsersnit, sjovt nok er hun ikke frisk på den idé :) Hun siger at jeg er meget vittig, og midt mellem 2 smertefulde veer får jeg lige stønnet at det må være på grund af lattergassen. :)
Jordmoder siger at det hele går meget hurtigt og hun får tilkaldt en sygeplejerske, hun siger at hun regner med at jeg har født inden kl bliver 22.30
Jeg kigger på uret og den siger 22.05.....
Jeg begynder at få en lille smule pressetrang i slutningen af nogle af veerne, men ikke dem alle, og jm siger at hvis jeg ikke kan lade være med at presse så må jeg gerne. Næste ve kommer, men ingen pressetrang.... næste kommer, og så får jeg lyst til at presse. :) Når dog kun at presse i få sekunder så siger jm at jeg skal stoppe (man skulle tro det ville være svært at stoppe med at presse midt i en presseve, men jeg synes det var helt vildt nemt denne gang), så jeg stopper pænt med at presse da baby ikke må blive født for hurtigt. Jm siger hvornår jeg må presse og hvornår jeg skal stoppe i det som virker som den længste presseve nogensinde, men vi fungere som en velsmurt maskine, og jeg adlyder det hele. 22.12 Er William født! Han kom op på maven lavede en lille prut og var bare helt og aldeles perfekt. 53 lang og 3700g Kort efter var han klar på at få noget mad og havde ingen problemer med amning.
Moderkagen kom også ud (føltes som en halv vandmelon) og fik så den dejlige nyhed at jeg ikke skulle sys!!! Det var dejligt! Sagde straks til jm at hun var min favorit jm af de 3 jeg har haft :)
Selvom jeg nok var lidt mere ynkelig denne gang, og tiggede om kejsersnit, fik lattergas osv så vil jeg sige at det har været den nemmeste og mindst smertefulde af mine 3 fødsler. Også i tiden efter, jeg er kommet ekstremt hurtigt ovenpå igen, efterveerne var slet ikke så slemme, og blødningen standsede hurtigt. Alt ialt en drømmefødsel som var overstået på 3 timer og 12 minutter fra 1 ve til William var ude. Endnu en turbo super fødsel :)
