Jeg vil lige dele med jer, hvordan Noah kom til verden.
Det hele startede med at vandet gik (7 dage over tid) kl. midnat, det gjordet det så igen kl. 01.30. Det var heldigvis i toilettet, så det hele blev ikke vådt. Farmand sov trygt i sin seng, og jeg prøvede at få lidt søvn. Det var lidt svært, for veerne var startet og varede ved hele natten. Jeg stod op og pakkede nogle ting, og sagde til kæresten at han bare skulle sove videre, men veerne var startet... Så kunne han heller ikke sove... Så midt på natten pakkede vi taskerne færdig til et hospitalsophold og fødslen - og så talte vi ellers minutter imellem veerne. Vi ringede et par gange til fødselsgangen, og kl. 6.30 ringede vi efter en taxi. Så ved 7-tiden var vi på Riget, hvor jeg blev undersøgt. Da var jeg kun 3 cm åben. Men vi fik lov til at blive.
Jeg blev tilbudt en tidlig epiduralblokkade, fordi der stod i min journal at jeg ikke måtte udtrættes for meget. Så det tog jeg imod. Men efter flere forsøg på at få den til at virke de rigtige steder, måtte jeg acceptere, at min fod var bedøvet samt de nedre regioner, hvor det ikke gjorde ondt... Hm! Så måtte jeg bare tage veerne som de var. Og det gjorde jeg så. Heldigvis var det udholdeligt. Min kæreste holdt en hånd på mig hver gang jeg havde en ve, og det var en god støtte! Men det gik mange mange timer endnu. Jeg tror først jeg var i aktiv fødsel fra kl. 14.30. Det gik laaaangsomt. Kl. 20 om aftenen var jeg 8-9 cm åben. Kl. 22 var jeg vist 9½ cm åben, og så havde jeg presseveer, hvor jeg bare måtte ligge og gispe, fordi jeg ikke måtte presse. ved 23-24-tiden kunne jeg endelig begynde at presse igennem. Men da jeg lå ned pga. upiduralblokkaden, smuttede han tilbage hver gang jeg havde mast ham lidt frem. Det gik der 1½ time med. Men lige lidt hjalp det.
Så kom lægen ind og sagde, at nu måtte jeg vælge om jeg ville have kejsersnit eller jeg ville have hjælp af en kop. En kop, sagde vi begge, helt klart! Ingen kejsersnit her, tak! Gå I bare igang med det! Så stod der lige pludselig 3-4 stykker eller flere rundt om mig. Én gav mig maske på, nogle kikkede og lægen satte så koppen på barnets hovede. Av! Men det var bedre end at ligge og presse til ingen verdens nytte! Så ved næste ve, med maske på igen, så hev lægen i koppen, og svup, så sad barnets hovede vist lige der hvor det skulle, og det føltes som hele mit underliv var proppet alt for kraftigt til! Men så, ved næste ve så skete der noget. Jeg pressede, og 'stop- stop' sagde de ind imellem, hvor jeg skulle gispe for ikke at sprække, og så var hovedet pludselig ude. Og ved næste ve fulgte hele kroppen så efter. Da var klokken 01.54.
Halløjsa lille dreng. Der gik et par sekunder og så var der vræl på. Farmand klippede navlestrengen, og jeg fik en lille blodig og varm dreng op på min fine hvide bh - næææææ, hvor var han fin, lille og rynket (altså køn var han ikke det lille vrælende hovede. Men han er blevet meget kønnere siden) Så fik far ham hen under varmelampen og tørrede ham lidt af imens jeg blev syet et par steder. Han havde den fineste AP-score man kunne tænke sig.
Men hvor var det festligt og stort - også da jordmoderen lidt senere kom trillende ind på fødestuen med et fødselsdagsbord med flag, saftevand, kaffe/ the og sandwich. Jeg tror også kæresten spiste resten af den enorme madpakke han havde haft med til hele dagen.
Forresten kan jeg godt anbefale at tage druesukkertapeletter med til fødslen - både til den fødende og til manden, der jo også godt kan føle at tiden under fødslen er lang og lidt hård.
Knus Kristine
