Nr. 4 på vej

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

580 visninger
4 svar
0 synes godt om
13. august 2012

Bina1234-vb


Hej,



Jeg er i uge 34 3+ og venter nr. 4 barn. Har 3 drenge og nu kommer så prinsessen på ærten til verden den 13. september formiddag ved kejsersnit, da det er det 4. kejsersnit jeg skal have.



Men jeg syntes, at jeg har savnet lidt at høre andres meninger om nr. 4. hvorfor er alt ved graviditeten så anderledes, hvorfor er man så meget mere bekymret, hvordan er det med kejsersnit nr. 4. tager det længere tid, komplikationer og er maven bare meget større 4. gang man er gravid, fordi de andre børn har udvidet den :) jeg har læst mange blade, googles meget på nettet, og der er ikke så mange derude, som man kan sludre med vedr. samme emne. Så er du der ude, der har fået eller er gravid med nr. 4 - om det er alm. fødsel eller kejsersnit, ja det er ligemeget.



Har lige købt en børnemagsin, hvor der stod - barn nr. 1, nr. barn nr. 2 og barn nr. 3., MEN hov der mangler også  noget med barn nr.4  - eller er det bare så ualmindeligt med en nr. 4.?



Vores 4. var ikke planlagt, og man hører heller ikke så meget om, at der bliver planlagt en nr. 4 - de popper bare op :)



Håber at der er nogen derude, der kender til dette emne....

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. august 2012

Signe1704-vb


Velkommen til og tillykke med den forestående familieforøgelse.



 



Jeg har kun 3 selv, men vi er ret enige om at vi skal have nummer 4 på et tidspunkt. Nu skal jeg bare lige tage ny uddannelse først, så om godt 2 år er det meningen at vi vil begynde at arbejde på at få den næste.



 



Så vi snupper nummer 4 planlagt.



 



Til gengæld synes jeg at det du nævner med maven osv bliver mere og mere for hvert barn og specielt når de kommer tæt på hinanden. Du skriver ikke hvor gamle dine drenge er, men muligvis er det også hvis de er kommet tæt.

Anmeld

14. august 2012

unifun-vb


Tillykke med nr. 4 på vej.



Jeg blev bare lige nød til at svare din tråd.



Vi fik selv nr. 4 for et år siden, 12. august 2011, og du har fuldstændig ret, der står ikke meget om nr. 4 nogen steder, derfor faldt mine øjne også på din titel med det samme.



Vi har fået dem tæt, da vi ønskede de skulle få mest muligt ud af hinanden, så vores ældste søn startede i skole i går - han er altså 6 år



så har vi lille søster på 4 år



lillebror på 2½ år



og mindste pigen på 1 år.



Helt fantastisk med 4 børn, men også monster mega meget arbejde med 4 små børn på en gang - men det bliver forhåbentlig bedre jo mere selvhjulpne de bliver.



Men jeg havde det lige som dig bekymringerne blev bare flere med hver graviditet, jeg havde enb ide om at det også skyldes at man bliver mere og mere oplyste. F.eks. da vi ventede nr. 3, kunne de ikke finde hans nr. 2 nyre. Så der formodes at han kun har en nyre, men med den besked efter 1. skanning, gik jeg i gang med at søge på nettet da jeg kom hjem, og tankerne fløj rundt 'hvis barnet mangler en nyre hvad så mere???'



Da vi ventede den sidste, fik jeg efter skanningen så at vide, at der kun var 2 strenge i navlesnoren, hvor der skal være 3. Igen gik eftersøgning på nettet igang, med hvad det nu kunne betyde m.m. Fuld af bekymring.... men jeg har 4 super skønne, dejlige og raske børn (nr. 3 menes som tidligere nævnt kun at have en nyre, men ikke noget der bliver undersøgt - hvis ikke han får problemer med nyre).



Ud over det, har maven også bare været enorm, men de er jo kommet tæt, så der er vel ikke så meget at sige til det. Alle er født normal.



ikke mere herfra ud over et stort tillykke med den lille prinsesse på vej.

Anmeld

14. august 2012

Jeanne4-vb


Hej Bina



Helt tilfældigt så jeg dit indslag, og bblev nødt til at melde mig ind så jeg kunne være med i denne tråd. Jeg fik nr 4 i Januar og har nu 4 drenge. Den ældste er lige startet i skole i går. Jeg har haft rigtig mange af de samme tanker,og flere til, som dig. Jeg synes jeg generelt har mødt... modstand er ikke orderet... men undren tror jeg, fra folk. Det er som om man konstant skal forsvare det at VÆLGE at få 4 børn. Vores nr. 4 var ikke planlagt, i hvert fald ikke nu, men vi blev hurtigt enige om at når nu han var der, så skulle det være. Men valget hører der jo også en masse overvejelser ang. ferier, privat skole - eller ej og så vidre. Men i vores verden så er en tur til skjallerup klit, lige så hyggelig, som en tur til Gran Canaria. Har enda hørt én sige, da jeg sagde at det var vores ferie... 'Jamen det er jo kun i Danmark'. Har også skulle forsvare det over for en pædagog i børnehaven. Hun skulle lave overleverings samtale til skolen, og lagde så ud med at sige at han jo var storebror til 3, og derved kun fik 25 % af opmærksomheden derhjemme... Jeg gik noget nedtrykt derfra og tænkte at jeg da havde taget det dårligste valg i verden. Men så fik jeg tænkt over det, og blev rigtig vred, For ja han er storebror til 3, og ja han får 'kun' 25% af opmærksomheden... Men 100% hvad er det??Det vil jo altid være forskelligt i de forskellige familier. Nogen er ene, andre arbejder meget osv. Mange spørger også om vi bliver ved til vi får en pige??? Og så må jeg forklare dem, at det her er ikke et pigeprojekt. Jeg vil bare gerne have mange børn. Og havde vi mange penge, så havde jeg fået endnu flere .... :-) 



Nå jeg kunne skrive hele romaner om det her :-) Men jeg kan godt følge dig, og kan se hvad du mener. Jeg har brugt rigtig lang tid på at retfærdiggøre mit valg over for mig selv. Og jeg kan mærke at det virker, og jeg har lært at holde fast i mig selv og tro på at det jeg gør er godt nok. Og jeg tror på store familier og alle de fantastiske ting der følger med det. Og jeg nyder at være mor til 4 skønne drenge.



Hilsen Jeanne

Anmeld

16. august 2012

Bina1234-vb

Hejsa:-)

Jeg er mor til 5 dejlige børn. Vi har altid sagt at vi ville have 4 børn, vores femte var ikke planlagt men hun skulle være ligeså velkommen som de andre fire.
Mine bekymringer blev heller ikke mindre for hvert barn, nej tvært i mod kom der flere bekymringer for hver graviditet og fødsel. Jeg tror det handler om at man jo selv bliver ældre og så tanken om at nu har vi 3 eller 4 raske og sunde børn og kan vi være så heldige at få endnu et sundt og velskabt barn.. Jeg har ikke fået foretaget kejsersnit så kan ikke udtale mig om dette, men jeg har født 5 gange uden smertestillende og mine fødsler har været forskellige lige fra hurtig til lange. Den sidste fødsel tog lang tid fordi, tror jeg, at jeg var nervøs og bange for smerterne så jeg blev sat igang med stikpille og 6 timer senere gik vandet men så skete der ikke mere, så vedrop kom på banen og hun blev født 14 timer efter jeg havde fået stikpillen. Jordemoderen fortalte at ens livmoder bliver jo slappere for hver graviditet og 'glemmer' nogen gange hvad den lige skal gøre i selve fødslen så derfor fik jeg vedrop for lige at hjælpe den til at huske hvad den skal gøre;-)
Jeg har været lige stor for hver graviditet og denne gang, desværre så er det ikke lige til at smide de ekstra mange kilo der er kommet på, vægten står fuldstændig stille, rokker på ingen måde, så denne gang skal der arbejdes ekstra hårdt på sagen og tror det bliver hårdt arbejde;-)
Vi har også mødt den der: ' nå i skulle lige prøve til i fik pigen', for vi har 3 drenge først og 2 piger til sidst. Og nej det var ikke derfor vi skulle have en 4'er, det er da ingen hemmelighed at det kunne da være fedt at prøve at få en pige nu når de tre andre er drenge, men vi ville have en 4'er fordi vi ønskede os 4 børn, min mand har altid sagt 5, jeg trak så lidt i land efter nr 4, men ville heller ikke afvise ideen, det skulle bare ikke være nu der måtte godt lige være gået en 3 år men der var så lige nogen deroppe et sted som synes at vi skulle have en mere nu, så vi fik en 'blind passager' med hjem fra ferien og hun blev født her i april og hun er jo ligeså dejlig som de 4 andre:-)
Jeg føler mig rig hver gang jeg ser på mine børn, de giver så meget til os og til hinanden som søskende, det er fantastisk at have en hel håndfuld børn:-) Selvfølgelig er det også hårdt, det er ingen hemmelighed, men alt kan jo ikke være lyserødt og fantastisk hele tiden men det er jo sådan uanset om man har et eller flere børn..
Pøj pøj til Jer med nr 4 og så er det jo dejligt med lidt mere girlpower i familien iblandt de drenge;-)

Analine :-)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.