Normalt at være bange?

Hey tøser.

 

Måske lyder det lidt skørt, men her i den sidste del af min graviditet er jeg blevet så nervøs.

Jeg elsker min kæreste, som også er far til vores kommende barn her. 7 aug´12....Jeg elsker ham så ubeskrivelig højt og jeg er så bange for at miste ham. Har snakket med ham om det og han siger det ikke sker...

jeg har 2 større drenge fra et tidligere forhold og da den mindste, som i dag er 5 år gammel, var 1 mdr gammel valgte han at gå fra mig og være sammen med en anden. Det tog meget hårdt på mig, men det har åbenbart sat så stærke spor i mig, at jeg nu er bange for at det samme sker igen

 

Jeg er så nervøs og er bange for at bliver jeg ved at fortælle ham det, så skubber jeg ham væk fra mig....

 

Havde sådan brug for at komme ud med det og høre jer om nogle af jer har følt den samme form for angst ?

  

Hmmm....bekymret ja bestemt - med din historik - bange...hmmm...mon ikke det er graviditetshormonerne, der får det hele til at se mere sort-hvidt ud?

Hvis den vordende fader er en normalbegavet man - det går jeg ud fra, at han er ;-) - så kan han godt skelne og lade det hormonelle gå ind ad det ene øre og ud ad det andet igen...bliver det ved, når fødslen er overstået og I har fundet en ny familierytme, så er det nok primært dig, der har brug for lige at vende dine tanker med en udenforstående..evt. måske bare sundhedsplejersken, hvis du er heldig at have en god en - eller en nær veninde, mor, søster...i mangel af bedre og måske en presset økonomi, nu du er på barsel - så brug dette forum...det er da gratis ;-)

Hej mor til to!

Det er nok meget normalt med de der graviditetshormoner at blive ekstra nervøs. Og det lyder som om det du har kastet dig over med din bekymring handler mest om dig. For det første er du jo sårbar lige nu fordi du er så stor og gravid. Man kan godt føle sig ekstra afhængig af sin mand i den periode. Og så lyder det for mig som om det er dine erfaringer fra sidst der 'spiller dig et pus'. For mig lyder det lige som når man har erfaringer med et stykke musik man hørte på et tidspunkt hvor en x-kæreste slog op. Man har så mange følelser knyttet tid det stykke musik altid, og kan nok aldrig undgå at få tårer i øjnene eller en klump i halsen når man hører det igen. (Jeg f.x. hader at høre Elvis Castello 'I still have the other girl on my mind' eller hvad det nu hedder). Eller prøv at sætte dig i den situation hvor du har mistet din graviditet i uge 20, og så i næste graviditet kommer til netop den uge.

Måske har du bare brug for at læsse af på dine veninder i denne situation. Og så glæde dig til du kommer over det tidpunkt hvor kæresten sidst gik fra dig. Min erfaring er, at mænd generelt ikke er gode at læsse af på, som veninder er. De tænker alt for meget i løsninger og 'hvad kan jeg gøre'. Men de skal jo bare lytte og gøre ingenting. Og det gør dem noget frustrerede, hvis de intet kan gøre. Så mit råd er at du skal skåne ham og så stole på det han har sagt til dig.

Held og lykke med både fødsel og kæreste.

Knus Kristine

Kære mor til to
Nu ved jeg jo ikke hvor lang tid i har været sammen, men jeg går ud fra at han er lige så lykkelig over titlen som kommende far som du er over at skulle være mor igen...
Hormonerne kan virkelig spille mentaliteten et puds, og jeg kan godt forstå din bekymring, men for at få og bibeholde et godt forhold, er det vigtigt at i snakker ud om din bekymring og at i stoler på hinanden... Jeg kan godt sætte mig i din situation, men jeg tror du er nødt til at stole på ham, når han siger at han elsker dig og kun vil have dig:)

Hvis det bliver værre eller fortsætter efter graviditeten kan jeg klart foreslå en psykolog at snakke med, det hjalp mig rigtig meget, og der er måske noget fra det tidligere forhold der skal bearbejdes når det har sat så dybe spor i dig..

Du er altid velkommen til at skrive her jo hvis det hjælper dig, og der er mange der gerne vil hjælpe dig:)