Tømmer lige hovedet med skuffelser og vrede..

Uge 37! Jeg bærer på en ninja om dagen og vampyr om natten! Når jeg endelig sætter mig fem minutter går der helt karate kid i ham.- eller også er det en kommende KessLer! Nogen gange gøre det så ondt når han sparker . Andre gange kan jeg simpelthen tude over hvor træt jeg er og ikke kan falde til ro, fordi han sparker så meget, fødderne koger. Maven kløer og jeg kan ikke ligge ordentlig uden at han skal dreje sig og gør det ubehageligt. Jeg er hele tiden træt. Sover af h.. Til om Natten- og dermed sover jeg dagen lang. Nu er det min første graviditet. Gennem hele graviditeten har jeg været optimist og sagt' jamen sådan har mange gravide det' og ' jeg er jo heldig at jeg kun har maven og ingen væske i kroppen ' ' iiih hvor det dejligt jeg bære det så flot og klare så meget selv' gennem hele graviditeten har jeg både passet arbejde med ekstra vagter, flyttet til ny lejlighed der skulle sættes i stand- og alt muligt andet. Lige pludselig er graviditeten næsten overstået. Jeg gik på barsel 5 uger før- bare for lige at sunde mig selv og nyde at jeg ingenting laver-men nu kan jeg ikke mere!!! Jeg orker bare intet! Så spørger i nok hvor er manden i spillet. Stakkels mand arbejder om natten. Derudover har han også en deltidsjob at passe ved siden af. Han er der for mig så meget han kan og vil virkelig hjælpe. Han siger også hele tiden at han er ked af jeg står alene. Men jeg svare bare' jeg har det fint skat, det skal du ikke tænke på' og hans eneste fridag bruger vi på indkøb vask og rengøring. Hvor er familien så? Uhaaa mor havde pludselig travlt med at tage på afbudsferier og pludselig var der et sommerhustilbud til min søster og hendes familie.Og svigermor der bor i langbortistand vil først komme en uge før termin, skønt jeg bad hende komme en måned før. Og nu har jeg fået at vide at jeg nok føder før termin er hun jo ked af det.. Som om det rager mig kvinde!!! Du ku da bare komme noget før og give en hånd til at ordne det sidste. Jeg er skuffet over familien som lovede at være her de sidste uger i graviditeten. Og pludselig er allemand væk. At de ringer hver anden time på skift trøster ikke når vasketøjet glor på mig og jeg på vasketøjet. Når køleskabet råber fyld mig op! Når støvsugeren råber jeg skal bruges! Når børneværelset siger sæt mig så i stand!! Jeg er så skuffet over familien. Jeg er så træt af graviditeten. Jeg har så ondt af manden der må stå til rådighed hele tiden. Jeg havde bare lyst til at brokke mig og komme ud med det. Og nu siger i nok. Såå sååå nogen har det være eller det er snart over. Du klare det jo ok... Sådan har mange gravide det..Ja jaaa jaaa siger jeg så. Kan kun ha ondt af mig selv..

Kan sagtens forstå du bare vil ud med brok og alt det negative. Sådan er der også at være gravid.

Ikke altid rosenrødt og hygge som mange gerne vil gøre det til.

Vil bare sige klap dig selv på skulderen og glæd dig til den lille er i dine arme.

Ved du hvad - jeg kan godt forstå du er træt, skuffet øv og lort.. Synes bare desværre ofte det er sådan.. Men sommetider er der da også nogle der har andre historier at fortælle... 

Hvad kan man sige for at trøste ? Egentlig ikke så meget for det er helt ok at synes det hele er noget lort... 

Jeg har prøvet temmelig meget af det samme - efter skuffelsen og vreden startede jeg med at tage èn ting af gangen og så fuck the rest. Lavede en liste over alle de mennesker jeg kendte, og endte op med 2 jeg kunne bruge. Skabte et nyt netværk, og udviklede nosser!! 

Ved samme tid næste år ser tingene helt anderledes ud .

Brug os her inde.. Vi er lige her 

I det her forum er det helt okay at have ondt af sig selv, at brokke sig og bare komme ud med alle de ting som ikke kører, og som man bare er træt af.

Det kan være småting som ikke at kunne tage sokker på selv, eller store ting som at miste... og så alt det indimellem også.

Og der vil altid være nogen der har det værre eller nemmere, og det er helt ligemeget, for vi er her alle for hinanden.

Lad vasketøj være vasketøj, det er da helt okay kun at vaske tøj 1 gang om ugen hvis det er det der passer jer bedst lige nu.

Lad gerne opvasken stå en dag ekstra, der er sgu nok ikke nogen der løber med den.

Lad være med at stresse over børneværelset, baby ender nok inde i jeres soveværelse i begyndelsen alligevel.

Bare slap af så meget du kan. Det sidste stykke af graviditeten er hårdt for den gravide, du er mere besværet og har mindre energi, og det er helt normalt, og det er helt lovligt at brokke sig over, tude over og rase over!

Mht familien, så ville jeg nok sige at det i sidste ende er dem der går glip af mest. Det de skulle komme og hjælpe med, skal i nok nå. :)

Nu har jeg i 6-7 måneder fuldt med i jeres debatter fra sidelinien og kunne nikke gendkendende på mange af jeres svar til de opstartede tråde. Derfor faldt det mig bare ind at oprette en profil og tømme hovedet her inde. De
Damer !!! I aner ikke hvor stor en lettelse det er når nogen forstår en.. Janni du har ret.. Tingene løber ingen steder, men det gør solen. Så den vil jeg da nyd mens den er på besøg:)

hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede...så ud at nyde solen og slappe af...så ser det hele måske heller ikke så sort ud bagefter - og ja vasketøj og opvask er der vist aldrig nogen der er rendt med i utide - og der kommer sikkert mere til, når junior er ankommet

selv ville jeg være gået i panikangst ved tanken om en svigermor, der skulle komme anstigende og BO så lang tid før fødslen - men hvis I har et godt forhold så vid at værdsætte det - det hører vist mere til sjældenhederne

Bare brok dig til os - vi kan klare det og forstår dig nok bedre end så mange andre.. Og det er virkelig i orden bare at kigge på alt det der skal ordnes og så bare sige 'gider ikke'. Nyd solen og slap af... hvis du får lov af banditten i maven :) Det må være dagens vigtigste opgave! Og i morgen - REPEAT!