venter og venter på nr 2

er ny herinde men vil da ggerne dele  mine oplevelser med andre gravide. Venter mit andet barn og er sat til den 1 oktober.

Er i en vente position sådan føles det ihvertfald. Glæder mig helt vildt til den lille ny kommer, men der er jo også en masse spørgsmål som melder sig i forhold til det at blive mor til 2.

Har en skøn pige som bliver 3 år i juli. Hun er i en kæmpe udvikling i øjeblikket. Der skal ske en masse nyt, hun har lige smidt sutten, børnehave start her til august, hendes sprog bliver bedre og bedre. Alt i alt bare min skønne skønne prinsesse.

Og nu er den lille prins jo så på vej :-) og mine tanker kører jo meget omkring hvor meget vores daglig dag kommer til at ændre sig når han kommer til verden. Hvad siger min datter til ham?. Hvordan skal vi sørge for at tilgode se hendes behov når der nu kommer en lille som kræver så meget mere opmærksomhed?

Brugte meget tid i min sidste graviditet på at læse om det at være gravid, brugte nettet meget, fik købt at l det nødvendige udstyr osv. Men nu har vi jo ál det praktiske udstyr hjemme, og så er det jo ligesom lige meget med at gennemlæse div magasiner med babyudstyr igennem. Kunne vist katalogerne fra babysam og ønskebørn udenad :-).  Så derfor vi venter vi bare.....

Hej og velkommen til . Glæder os til at høre mere ... Jeg har også èn fra 1 oktober, dog 2008.. Han er den èneste jeg har, så lige den del med søskende kender jeg intet til. Men ved der er mange herinde der har både èn og flere ældre søskende, så de kan hjælpe dig dèr... Der har også været et par stykker herinde med søskende jalousi, hvordan det gik osv .. Så velkommen til, endnu engang og lykke til 

Velkommen til.

Er selv gravid med nummer 3. Oliver 6 år, Alexander 1 år og baby William i maven med termin d. 27 august.

Kender godt det med ventetiden, og må også indrømme at jeg 2 gang og denne gang ikke er helt med på hvor langt jeg er henne når folk spørger mig. Øhhh vist nok 7 mdr eller deromkring...:P Må bruge min signatur herinde for at vide præcis hvor langt henne jeg er :)

Da jeg ventede nummer 2 havde jeg også en hel del bekymringer og tanker omkring det at den lille ny ville kræve en masse opmærksomhed. Men vi sørgede for at give den store plads og tid sammen med os når han havde brug for det. F.eks omkring godnat tid, hvis baby græd lidt når jeg var inde hos den store og læse godnat historie, ja så måtte baby græde, jeg vidste jo at han ikke var i livsfare :) Jeg snakkede også med sundhedsplejersken om det, og hun sagde at det var det rigtige at gøre. Baby overlever fint uden mor i et kvarter, og det betyder uendelig meget for den store at få noget mor-tid uden afbrydelser. Men når det er sagt så er det selvfølgelig hårdt, mit instinkt ville jo helst fare ind til baby og trøste/putte osv.

Nu venter jeg så nummer 3 og er nu endnu en gang bekymret for ikke at have tid nok til alle, men må vist bare indse at jeg på en eller anden måde finder ekstra energi frem til at være der for alle :) Og så hjalp/hjælper det meget at snakke med manden om det, så han ved hvad jeg bekymrer mig om og forstår hvad jeg har brug for at han hjælper med når baby engang kommer ud. Han var i hvert fald super da nummer 2 kom. :)

Det er lidt af mine tanker og erfaringer omkring det. Men det er jo forskelligt for alle :)

Glæder mig til at følge dig mere herinde :)

Hos os gik det fint da nummer 2 kom, men den store var også 8 år. Dog er den store kun min og vi havde boet alene til han var 7 år så det var noget af en omvældtning. Min mand sørgede for at tage sig af den store når jeg f.eks. ammede og det gjorde at han også fik rigtig meget opmærksomhed. Og sådan en lille baby sover jo ret meget.... Vi brugte så rigtig meget tid på at sidde og beundre vores datter om aftenen når min søn var kommet i seng.

Det var lidt sværere med nummer 3, da man jo som regel kun er to forældre , og her reagerede den store (og den mellem).