Nægter leg hos kammerater

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

440 visninger
2 svar
0 synes godt om
7. juni 2012

musen-vb


Min mand og jeg har en dejlig datter på 7½ år. Hun går i 0. klasse og trives rigtig godt. Efter skole er hun i SFO hvor hun også trives godt.



Hun leger godt med alle, dog har hun én bedste veninde, som hun er extra glad for.



Hun vil gerne lave legeaftaler med et par stykker fra klassen og det er vi selvfølgelig glade for. Der er dog et men. Hun vil kun have dem med hjem og lege. Hun nægter purre at lege hos dem.



Bedste veninden har været hjemme hos os og lege mange gange, men hvergang vi nævner om hun ikke kunne tænke sig at lege hjemme hos hende, svarer hun NEJ.



Vi har forsøgt at fortælle hende, at det jo godt kunne være at veninden gerne vil have at vores datter kommer hjem til hende for at lege OG at venner med tiden synes man er lidt kedelig hvis man kun vil lege hos sig selv.



Det skal lige tilføjes at vores datter er meget genert. Besøger vi nogle, går der alt fra 5min. til en ½ halv time før hun 'tør' op og begynder at tale med folk og lege. Hun skal være fuldsætndig tryg før der skal ske noget.



Det er frustrerende for os forældre at hun ikke vil i byen og lege. Vi synes det er synd at hun ikke oplever andet end sin egen andedam når der skal leges med kammerater.



Hun har været med til et utal af fødselsdage hos kammerater i skolen og hun synes det har været smadder sjovt, men hjem til dem selv vil hun bare ikke.



Vi har forsøgt at presse hende lidt (ved godt det ikke er specielt pædagoisk korrekt), men vi håber sådanne at hun snart forstår at det kunne være sjovt og rart at komme hjem til en kammerat og lege.



Vi ved snart ikke hvad vi skal gøre, er der nogle herinde der kan komme med et godt råd. Vi har selv fået det råd at vi ikke må presse hende overhovedet, for tiden skal nok komme hvor hun gerne vil lege med kammerater hos dem. Men det er bare så svært, når vi ser at de andre børn i klassen lege hos hinanden.



Er der andre herinde der har prøvet sådanne noget med jeres barn/børn? Hvad gjorde I?



Hilsen Musen

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. juni 2012

Polyp-vb


uhh...jeg var selv 'sådan én', vill gerne lege udenfor og meget gerne hjemme hos mig selv...og elskede frittens kolonityre og lejrskoler, så ... men det kom altså med alderen, når de andre netop gav udtryk for at hvis det altid skulle være hos mig, så gad de ikke lege med mig - sjovt nok havde jeg intet problem med at tage med bedsteveninde i deres sommerhus på weekend, men gå over på den anden side af vejen og lege..puhh haa nej ,tak....men det kom altså af sig selv.



Min søn er lige omvendt - han vil meget heller ud til de andre - de har jo noget (altså nu er de på vej i 9. klasse, så...) andet legetøj end ham selv + vi bor i lejlighed og de fleste bor i hus, så der er også have til forskel



Hun kunne MÅSKE hjælpes på vej, hvis en af jer er med i starten (maks. 30 min), hvis det 'bare' handler om generthed og måske bedstevenindens forældre vil hjælpe ved at komme drikke en kop kaffe hos jer, når der hentes eller en fælles udflugt eller....I behøver jo ikke skulle være bedstevenner med venindens forældre - bare vise at I er trygge ved dem, så hun også bliver det - hvis de er med på ideen.



 

Anmeld

8. juni 2012

kongster-vb


Jeg synes det kommer lidt i perioder her. Nogle gange vil ungerne helst være her og andre gange  helst ude.



Hvis det ikke er noget problem for jeres datter eller hendes kammerater, så synes jeg I skal lade være med at problematisere det. Det kan da godt være at 'alle de andre' gerne vil ud og lege, men lad hende da have kammerater hjemme hvis det er det hun har det bedst med.



Og hvis det bliver et problem (eller hvis I gerne vil gøre noget) så vil jeg sige som Polyp. Tag over og drik kaffe med en af hendes kammeraters forældre og tag hende med. Sig ikke andet end 'Vi skal over og drikke kaffe hos Matilde og hendes forældre', så det ikke bliver et projekt, men bare en hyggeeftermiddag. Ring og snak med nogle af forældrene om det og hør om ikke det er ok at gøre det sådan. 



Men som jeg hører det er det mest jer det er frustrerende for - ikke hende. Hun er 7 år - hun har ikke brug for andet end sin egen andedam lige nu. Det kan være det kommer senere. Eller også gør det ikke. Jeg er ikke stor tilhænger af at forsøge at ændre for meget på sine børn...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.