Fødsel 1:
Var gravid med baby, vidste ikke kønnet, og havde haft den nemmeste graviditet. Var i god form og 24 år. Vidste at jeg ville blive alene mor, så det var lidt skræmmende, men jeg glædede mig selvfølgelig også. Min termin var sat til d. 25 November 2005.
Da datoen nærmede sig blev jeg mere og mere bange for om babyen nu havde det godt derinde, jeg mærkede liv hver dag, men var så bange for at der skulle ske noget før eller under fødslen så baby ikke ville være i live når den kom ud. Havde også rigtig mange mareridt om det.
D. 23 November blev jeg ringet op af min far som fortalt at hans forlovede var død efter en del tids sygdom. Så den 24 tog jeg derind for at hjælpe til med det jeg nu kunne, af forberedelser til begravelsen. Jeg sov derinde (kbh) til d. 25.
D. 25 November begav jeg mig mod Køge for at komme hjem og slappe lidt af, men blev ringet op af min gode veninde som spurgte om vi ikke skulle se en film sammen hjemme hos hende. Hun hentede mig på Køge og vi tog hjem til hende, om aftenen kørte hun mig hjem, fik dog lige en McFeast fra drive inn på vejen.
Synes ikke jeg kunne falde i søvn, specielt fordi der blev ved med at sive vand ud af mig... Jeg tog bind på, men synes godt nok de blev hurtigt gennemblødt. Midnat ringede jeg så til sygehuset og snakkede med dem, og fik at vide jeg skulle tage et nyt bind på og få lidt søvn. Så det gjorde jeg...Nåede dog kun at ligge i sengen i 2 timer før vandet gik, med et fint stort plask. Og samtidig kom veerne, og det var ikke små veer, nej det var lige på og hårdt. Hold da op det gjorde altså av.
Ringede til min mor som skulle køre mig på sygehuset, hun skulle lige have en hurtig kop kaffe at vågne på, og så ville hun komme og hente mig. Imens tog jeg et varmt brusebad, havde jo hørt at varmt vand på lænden ville gøre veerne mindre smertefulde.....yeah right! Det hjalp ikke mig. Jeg bandede som en rigtig havnearbejder ude i det bad. Bagefter fik jeg snøvlet mig ind på sofaen, men kunne ikke overskue at tage tøj på. Og sådan fandt min mor mig da hun kom ind af døren. Liggende splitternøgen på sofaen som en stor strandet hval, i mit eget lille smertehelvede.
Hun ringede til fødselsgangen og snakkede med dem, de ville gerne høre mig have en ve, jeg følte mig godt nok dum da jeg lå der med mobiltelefonen i hånden og skulle stønne ind i den... Jeg forstod heller ikke pointen med at de skulle høre en ve, men jeg var jo så heller ikke klar over at de veer jeg havde på dette tidspunkt var presseveer!
Vi fik tilbudt en ambulance, men min hardcore mor sagde at det ville gå ligeså hurtigt at køre selv, så vi ikke først skulle vente på ambulancen.
Hun fik mig hurtigt i noget tøj (de eneste underbukser hun kunne finde var g-streng...knap så behageligt!) og så var det ellers afsted. på vej til sygehuset hørte vi i radioen at kl nu var 4 om natten. (2 timer siden vandet gik, og første ve). Vi ankom på Roskilde sygehus et par minutter over 4, og jeg blev placeret på en båre og kørt direkte til fødselsstuen.
På stuen fik de hurtigt tøjet af mig, og lagt mig op ien seng, og jordmoderen fik kigget på mig. Så sagde hun til mig at jeg gerne måtte begynde at presse.....WHAT??? 'jamen skal jeg ikke lige være åbnet 10 cm først' fik jeg forvirret fremstammet. Og fik at vide at jeg var 10 cm åben, og at hun kunne se babyens hoved.
Hold da op.... Nå næste ve fik jeg så presset, det var nu en dejlig fornemmelse at kunne få lov til bare at presse løs. Havde prøvet at holde mig tilbage i bilen på vej til sygehuset.
Jeg kunne mærke babys hoved bevæge sig den rigtige vej da jeg pressede, men så holdt veen op, og så føltes det som om at baby røg helt op under ribbenene, det var en ret ubehagelig følelse. Næste ve kom og jeg pressede igen, det føltes som om der var gået ild i mig dernede. Veen stoppede, men denne gang blev baby hvor den skulle, for hovedet var kommet ud. Så fik jeg besked på at skulle presse igen, men jeg var overbevist om at der ikke ville komme flere veer.... Der kom selvfølgelig 1 til, og svup så var resten af min splinternye lille dreng Oliver født. Kl. var nu blevet 4.25
Han var super fin, og fik topscore på den test de tog. Han kom hen til mig og lå på min mave, hvor han så lige fik tisset på mig...han skulle vel lige markere sit territorium :)
Den bedste følelse var nu da jeg fik moderkagen ud, det føltes som en kæmpe lettelse. (lidt ligesom en ordentlig fis, efter lang tids forstoppelse). Fordi jeg havde født så hurtigt (2 timer og 25 minutter fra første ve til han var ude, og kun 20 minutter på sygehuset) så skulle jeg lige have en nål i låret...AV!!! Det var vist noget med forebyggelse af indre blødninger, eller i tilfælde af at noget havde revet sig løs...hørte ikke lige rigtig efter. Og så var jeg sprunget en smule så blev syet lidt.
Derefter fik jeg bare lov til at nyde min Oliver i fulde drag. Han havde ingen problemer med at finde brystet og amningen gik super fint. Jeg blev på sygehuset i 4 dage, det passede lige med at efterveerne var færdige (dem kunne jeg godt have brugt en advarsel mod :P)
Min Oliver er nu 6.5 år og glæder sig til snart at skulle være storebror for 2. gang.
Fortsættelse følger...
