Hej med jer!
Jeg er ny i gruppen og kunne godt tænke mig nogle skønne piger og kvinder at dele alle de tanker med, som dukker op her i graviditeten, men garanteret også efter fødslen. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan jeres graviditet forløber, og om I er ved at være klar til den (nært!) forekommende fødsel? :-) Jeg er førstegangsfødende, 24 år og venter en pige med termin 5. maj.
Det går fint med baby. Jeg var til en ekstra scanning forleden på grund af mange, lange og nedadtrækkende plukkeveer, men livmoderhalsen er ikke faretruende påvirket, og baby har det godt. Jordemoderen skød hende til at veje 2 kilo.
Også moderen har det fint - jeg har taget 6 kilo på nu og er ikke specielt besværet af den øgede vægt (kun af plukkeveerne, som gør, at jeg ikke må være fysisk aktiv og skal hvile 2 gange halvanden time dagligt). Derudover er kvalmen vendt tilbage. Oplever nogen af jer det?
Jeg begynder at føle mig klar, men er også glad for, at der er nogle gode uger endnu til at få afsluttet eksaminer, gøre de sidste forberedelser til babys ankomst og modnes rent mentalt.
Føler I jer klar til at blive mor (evt. igen) - både rent praktisk og mentalt?
Glæder mig til at høre om jeres graviditeteter og erfaringer :-)
Bedste hilsner
Kathrine
Anmeld