Jeg skal være far!

Hej alle sammen



Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte det her indlæg, jeg er kort sagt i shock.



Jeg er 25 år, studerende og bor pt i udlandet (EU land) indtil Juni. Her mødte jeg en pige omkring November som jeg blev dybt forelsket i. Jeg er sikker på hun er den rette og jeg tror hun har det på samme måde. Vi bliver begge færdige med uddannelse næste semester. Jeg bliver færdig omkring September, hun bliver færdig omkring November. Vi havde planner om at flytte sammen og finde job et sted her i europa. Dejlige smukke drømme....



Men det utrolige skete. På trods knækket kondom, fortrydelses pille, jeg ikke kom oppe i hende og alt muligt andet som ikke burde gøre det muligt er hun blevet gravid!

Hvordan det er sket fatter jeg ikke, den ene 1% chance jeg har regnet det ned til er blevet til en graviditet. 



Abort er ikke en mulighed! Det er usmageligt. Hun vil det heller ikke har hun sagt.

 

En ting er at vores drømme er blevet....hm spoleret noget.



Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal gribe det an, hvordan jeg skal hjælpe hende. 

Mest af alt har jeg ondt af hende. Hun skal bære på det, mens hun gør sin uddannelse færdig på hendes universitet. Det eneste jeg føler jeg kan gøre er at sende penge. Hendes familie er ikke så rig. Jeg kan ikke engang være der for hende mens hun er gravid. Hun bor endda hjemme hos sine forældre.

Jeg føler mig magtesløs selv om jeg gerne vil være der for hende. Mit håb er hun kan skrive afhandlig mens hun bor hos mig i Danmark og tage sin sidste eksamen til Januar. Men jeg aner ikke om det er muligt, det virker meget håbløst.

 

Det eneste positive ved det hele er at det bliver smukt og at jeg gerne vil være far en dag.

Det kommer bare alt alt for pludseligt og helt uplanlagt. 

Jeg ved heller ikke med penge osv

Jeg ved man kan få ekstra SU men jeg er færdig når hun skal føde, så det er vel ligegyldigt...

Har i forslag hvordan jeg takler den her situation? Jeg er villig til næsten at gøre hvad som helst.

Først og fremmest - stort tillykke!

Nyheden virker ret overvældende, når I mildest talt ikke har planlagt et barn lige nu, men når du om et stykke tid, står med en nyfødt i armene, så vil jeres 'spolerede' drømme være glemt, og du vil sende en lykkelig tanke til det bristede kondom

Nå det så er sagt, så kommer er der selvfølgelig altid masser af bekymringer og udfordringer så som penge, hvor skal i bo, hvad med uddannelsen osv. osv... men det er min erfaring, at det altid på en aller anden vis løser sig.

Måske må man træffe nogle valg, og indgå nogle kompromiser mht. karrieren i nogle år eller andre ting, men livet stopper jo ikke, fordi man får børn. Din kæreste kan sagtens studere som gravid, og hun kan også studere som nybagt mor... måske vælger hun så lidt mindre fredagsdruk men en graviditet/baby behøver bestemt ikke være grund til manglende uddannelse.

Hvad kan du gøre, spørger du?

Jeg ville snakke med hende om, hvad hun har brug for. Måske vil hun hellere have, at I bruger pengene på, at du kan besøge hende nogle gange i løbet af graviditeten?

Snak med hinanden om, hvor I ønsker at barnet får sin første tid. I hendes hjemland med hendes familie omkring? Måske kan du finde job der? Eller har I begge bedre muligheder i Danmark?

Og alt det finder i ud af hen ad vejen... regn dog ikke med, at I er enige om alt

I hvertfald er det dejligt, at du har fundet vej hertil forummet. Her vrimler ikke ligefrem med mænd, så spørg endelig løs og del dine tanker.

Velkommen til

Stort tillykke herfra også.

Jeg var selv 17 år da jeg blev gravid med min ældste og det er en rigtig urolig tid når det ikke just er planlagt. Der er rigtig mange tanker omkring det hele.

Hvis det er til nogen hjælp er der jo noget tid til barnet kommer og I kan nå rigtig meget planlægning i den periode. Herudover skal I tænke på at barnet er fuldstændig ligeglad med fint tøj, penge, stor bolig osv de første 4-5 år. Det eneste der er vigtigt er at I er der og giver det kærlighed.

Så kan I altid få en større bolig og købe finere tøj til barnet senere, men til at starte med er det kun forældrene der går op i det.

I har begge snart en universitetsuddannelse hvis jeg har forstået det rigtigt, så jeg er sikker på at I nok skal klare det økonomisk. Måske skal din kæreste forsinke sit studie lidt, men om 5 år er I sikkert begge i job, har en god bolig og en 4-årig der render glad rundt. Det skal helt sikkert nok gå, men tag nogle gode snakke om hvad I ønsker af fremtiden og hvor I vil bo. De første år sker der jo ikke rigtig noget ved at flytte et par gange - det er først i børnehave alderen at de rigtig begynder at knytte venskaber.

Held og lykke med det.

Tak for jeres svar.

Ja der er ikke mange mænd her, jeg er så uforberedt på det hele at jeg måtte søge tilflugt et sted.

Men ja det hele kommer noget bag på mig og på hende (22år). Vi er også bekymret over vores forældres reaktion. Mine skal det nok gå, jeg er trods alt ikke engang så ung at det burde være et problem. Jeg bliver færdig til September og så skal jeg i arbejde, økonomisk burde det ikkevære en stor bekymring.

Hendes forældre er jeg dog mest bekymrede over, min kæreste bor stadig hjemme og hun insistere på at gør sig helt færdig til Januar. Det kan jeg godt forstå da hun går på et dyrt privat universitet som hendes ikke så velhærvende forældre betaler en masse for.

Hvordan vi organisere det ved jeg ikke, hun skal føde omkring November og derefter bo hjemme (eller hvis jeg finder hende et sted at bo) i 2 - 3 måneder......suk

Det er igen ikke babyen som er problemet, det er alt andet.



Vi har også kun været sammen i 3 måneder, og kun mødt hinanens forældre en gang. Jeg kan ikke engang tale sammen med dem hah!



Jeg har ikke tænkt at finde job i hendes land, der er ikke meget at få og lønnen er dårlig. Vi havde tænkt os at flytte et andet sted hen når vi var færdige, Danmark eller et 3 sted.

Begge vores muligheder er bedre i DK.

Bolig i DK er der næsten sørget for. Der er rigeligt plads til os og babyen, det er heldigvis ikke et problem. Hun kan flytte ind hos mig til Januar. 

Mon ikke mine forældre vil hjælpe os på et tidspunkt når de er faldet til jo. 

Vi er trods alt ikke teenagere.

Tillykke med at du skal være far :0)

Tillykke med at du/i skal være forældre.....Selv om det ikke er planlagt! Jeg tænker at kommunikation er vigtig i jeres situation. Til tider vil det være overvældende, lykkeligt, skræmmende, spændende og meget meget mere.....jeg tror det er vigtigt at du og din kæreste for delt jeres tanker bekymringer og glæder så meget som muligt. Selv om i ikke er fysisk sammen kan i kommunikere på rigtig mange måder mens hun er gravid. 

Ønsker alt det bedste for jer og jeres fremtid. Det skal helt sikkert lykkes hvis i vil det.....