Gravid igen -Hvornår fortæller man det til barn nr.1 ?

Hej,

Jeg har en datter som netop er fyldt 3 år, d. 31 august, og nu skal hun så være storesøster her til april 2010.

Vi har snakket meget om hvornår det rette tidspunkt vil være at fortælle hende det. Selv vil jeg gerne vente længst muligt, sådan at maven er tydelig og umulig at bortforklare. Ellers tror jeg ventetiden frem til der faktisk sker noget kan blive lang for hende. Og vi vil selvfølgelig også forbi den "farlige" periode, så risikoen for at miste barnet er minimal.

Men jeg er bare bange for at familie eller venner får fortalt hende det, før vi selv gør. Folk vil jo gerne sige tillykke, til både hende og os. Og nu er rygterne så småt ved at brede sig gennem vores omgangskreds...

Dem hvor vi selv har fortalt det, har vi tydelig sagt at vores datter endnu ikke skal vide noget, men er ikke sikker på at folk husker også at fortælle det videre.

Det er MEGET vigtigt for mig selv at fortælle hende det, især fordi jeg tror hun bliver rigtig glad. Flere af hendes veninder har fået små søskende, og alle hendes dukker har skiftet navn til Lillebror   - og der bliver virkelig puslet om dem.

Hvad tænker I, og er der nogen der har haft gode/dårlige erfaringer omkring dette??

-RumlesMor.

Slet ingen der har en tanke/mening om dette??

Hvis alle efterhånden ved, at du er gravid, ville jeg fortælle hende det snarest, så der ikke er andre, der "kommer til" at sige noget. Jeg ville også synes, det vigtigste er, at hun får det at vide af jer. Måske kan I fortælle det, og så lade være med at snakke så meget mere om det i en tid - ud over det hun selv vil snakke om det selvfølgelig - til det kommer tættere på.

Vi har kun fortalt det til den nærmeste familie, og de har fået absolut forbud mod at sige det til nogen, for jeg vil ikke have, at storebror får det at vide endnu. Han er så også et par år ældre end din datter. Han skal have det at vide af os, og ikke af nogle tilfældige forældre nede i børnehaven, men jeg vil også gerne vente, til vi kommer i nærheden af uge 12, for meget kan jo ske indtil da. Men det kan du jo egentlig ikke bruge til så meget nu

hemli' skriver:

Hvis alle efterhånden ved, at du er gravid, ville jeg fortælle hende det snarest, så der ikke er andre, der "kommer til" at sige noget. Jeg ville også synes, det vigtigste er, at hun får det at vide af jer. Måske kan I fortælle det, og så lade være med at snakke så meget mere om det i en tid - ud over det hun selv vil snakke om det selvfølgelig - til det kommer tættere på.

Vi har kun fortalt det til den nærmeste familie, og de har fået absolut forbud mod at sige det til nogen, for jeg vil ikke have, at storebror får det at vide endnu. Han er så også et par år ældre end din datter. Han skal have det at vide af os, og ikke af nogle tilfældige forældre nede i børnehaven, men jeg vil også gerne vente, til vi kommer i nærheden af uge 12, for meget kan jo ske indtil da. Men det kan du jo egentlig ikke bruge til så meget nu

Tjaa...synes det er svært. Vil jo også gerne over 12-ugers grænsen, og gerne endnu længere frem. Men omvendt vil jeg også være sikker på at hun hører det fra os!

Vi har NF-scanning d. 29 september, og regner med at vi så fortæller hende det dér. Så har vi også et lille billede at vise hende...min mave er også begyndt at bule lidt ud, så det er fint at løfte sløret lidt for hende.

Jeg vil dog forsat bede folk undgå at kommentere det så vidt det er muligt, så hun ikke føler det tager fokus fra hende. Og så lade hende selv bringe det på banen, som du også skriver...

Tak for svar!

Hejsa.

Vores datter bliver 3 her d 26. og jeg tror vi fortalte hende det da jeg var 6 uger henne - er sat til 6. marts.. Jeg går til kontrol på Skejby og skulle derud rimelig tidlig og det er ikke nemt at forklare hende hvorfor jeg skal rende til læge hele tiden. Hun synes det er super spændende og har bare glædet sig til at se maven vokse og går og nusser maven og siger at hun lige skal kysse baby godnat inden hun skal i seng.

Jeg tror sagtens de kan forholde sig til det selv om de ikke er ældre - så jeg vil sige bare fortæl det med det samme. Hun bliver super til at nusse dig (og det er faktisk ret dejligt når man er helt smadret at hun lige kan massere maven lidt)

Held og lykke med det..

liv09 skriver:

Hejsa.

Vores datter bliver 3 her d 26. og jeg tror vi fortalte hende det da jeg var 6 uger henne - er sat til 6. marts.. Jeg går til kontrol på Skejby og skulle derud rimelig tidlig og det er ikke nemt at forklare hende hvorfor jeg skal rende til læge hele tiden. Hun synes det er super spændende og har bare glædet sig til at se maven vokse og går og nusser maven og siger at hun lige skal kysse baby godnat inden hun skal i seng.

Jeg tror sagtens de kan forholde sig til det selv om de ikke er ældre - så jeg vil sige bare fortæl det med det samme. Hun bliver super til at nusse dig (og det er faktisk ret dejligt når man er helt smadret at hun lige kan massere maven lidt)

Held og lykke med det..

Årh, hvor sødt....din datter lyder dejlig omsorgsfuld .

Jeg forventer også at vores bliver glad for nyheden...eller håber   ?! He he.

Nu er der ikke så længe til min NF-scanning (d. 29/09), og håber på at få et lille scanningsbillede, der rent faktisk minder om en baby - så vi kan vise hende det når hun får nyheden. Glæder mig helt vildt til hendes reaktion.

Tak for svar

RumlesMor skriver:



Årh, hvor sødt....din datter lyder dejlig omsorgsfuld .

Jeg forventer også at vores bliver glad for nyheden...eller håber   ?! He he.

Nu er der ikke så længe til min NF-scanning (d. 29/09), og håber på at få et lille scanningsbillede, der rent faktisk minder om en baby - så vi kan vise hende det når hun får nyheden. Glæder mig helt vildt til hendes reaktion.

Tak for svar

Er spændt på hva hun siger i aften - kom lige til at tænke på at det er idag. Er virkelig glad for at vores datter ved det. I morges kom hun hen til mig hvor jeg sidder på hug og klapper maven lige så stille, siger hej lillebror (vi ved altså ikke hva det er) og giver den et kys inden vi skal afsted

Lad mig lige høre hva hun siger til det - er sikker på hun bliver super glad

Hilsen Lisbeth

liv09 skriver:



Er spændt på hva hun siger i aften - kom lige til at tænke på at det er idag. Er virkelig glad for at vores datter ved det. I morges kom hun hen til mig hvor jeg sidder på hug og klapper maven lige så stille, siger hej lillebror (vi ved altså ikke hva det er) og giver den et kys inden vi skal afsted

Lad mig lige høre hva hun siger til det - er sikker på hun bliver super glad

Hilsen Lisbeth

Det var manden der overbragte nyheden, og vi havde taget hendes baby-album frem, hvor der er billeder af mig med den store mave osv.

Men istedet for at starte med "du skal være storesøster" fortalte manden en masse om babyer i maven, og så tror jeg faktisk hun "røg af vognen". Så hun takkede pænt nej! - Ha ha...så sødt.

Så skiftede manden taktik, og fortalte at hende veninde jo havde en lillebror, og at hun nu også ville få enten en lillebror eller lillesøster...og så sagde hun: "Ja, for jeg mangler jo faktisk en lillebror...det har jeg slet ikke".

Vi var helt ødelagte af grin. Derefter kiggede vi resten af hendes baby-album igennem og snakkede lidt om at mors mave ville vokse i den næste tid.

Derefter handlede snakken bare om hende, og det er så langt vi er nået.
Nu vil vi lade det være op til hende hvornår vi skal snakke mere om det. Men nu har vi i hvertfald selv fortalt at der kommer en baby... Det var dejligt at kunne indvie hende i det.

Nu venter vi spændt på at baby bliver stor nok til at sparke på maveskindet, så hun kan mærke at der er noget levende derinde. He he.

Ha ha, sikke en herlig kommentar Det må være dejligt at have indviet hende i det, der fylder så meget for jer.

Vi har også sagt det til Sebastian, som jo så lige er fyldt 5. Han har jo to mindre søskende (tvil.), så han har været turen igennem før og ved lidt om, hvad det drejer sig om. Vi kunne ikke vente med at sige det til nf scanning, som først er sidst i oktober. Jeg var så bange for, at han skulle få det at vide af andre, der fortalte sig, og han ville jo også opfatte, at vi snakkede om "noget hemmeligt" hele tiden.

Han reagerede ved først at blive stille, sådan lidt eftertænksom. Så sagde han med en lille smil i mundvigen, mens han lagde hovedet lidt på skrå: "Så heller ikke flere, vel?". Næste dag ville han fortælle det nede i børnehaven, og han var helt oppe og stå på stolen med armene i vejret, mens han højt sagde: "Jeg skal være storebror igen!".

Det er dejligt, at han er så glad ved det. Jeg havde været lidt bekymret for, om han syntes det var træls, for det var jo hårdt sidste gang med to små. Han vil nu helst have en lillebror, så her bliver lige mange drenge og piger