Når man er utålmodig allerede inden termin....

Jeg har termin 1. juli - holder ikke 'barsel' som sådan i denne omgang, da jeg vender tilbage til studiet i august (med en baby på armen) :) Men nu er det sådan, at min første datter - det skulle også blive en pige denne gang - blev først knap 14 dage før tid. :woohoo: Så denne gang var jeg virkelig forberedt i god tid, skulle bare lige have mine eksaminer overstået, hvilket de blev den 16. juni. Så gik ventetiden i gang... og jeg venter stadig. :S Samtidig er jeg denne gang så stor og besværet (specielt lænde- og bækkensmerter) at jeg VIRKELIG bare gerne vil have en baby i stedet for en kæmpeklods af en mave... :blush: Samtidig ved jeg jo godt at fødsler er forskellige og det virker som om bettepigen har det for godt derinde, til at ville ud. Er der nogle der har nogle gode råd, for jeg er efterhånden ret frustreret - hvilket heller ikke ligefrem hjælper på situationen :blink: Jeg kender godt de fleste 'gode råd' omkring hvad der sætter fødslen i gang - det er ikke rigtig dem, jeg leder efter (tror ikke på de virker) - men mere gode råd til hvordan man væbner sig med tålmodighed, da den åbenbart ligger på et MEGET lille sted efterhånden :(

rnrn

rn Ja det bliver da en lille baby, der skal med i skole

rn

rn ... til gengæld der jo også mange fordele ved at være studerende, mens man har små børn... men kommer du slet ikke til at savne 'rigtig' barsel?

Jeg ved ikke rigtig om jeg kommer til at savne 'rigtig' barsel... Jeg tror at barsel er, hvad man gør det til - samtidig har jeg i det forløbne år kun haft to dage om ugen (godt nok lange dage) på studiestedet og tre dage hjemme... Og så vidt vides, skæres der igen i år i antal undervisningstimer, så det er ret sandsynligt at jeg igen får 2-3 dage hjemme... Så jeg håber at den 'rigtige' barsel alligevel indfinder sig :)

Jamen, så bliver der jo nok rigeligt tid til lidt babysvømning og andre hyggelige aktiviteter med den lille :)

Desværre har jeg ikke gode råd til, hvordan man bevarer tålmodigheden - kan kun tilslutte mig, at ventetiden er lang! Jeg fødte min første søn 5 uger for tidligt og var overbevist om, at jeg så heller ikke ville gå tiden ud anden gang. Det gjorde jeg heller ikke helt - søn nr. 2 blev født 5 dage før termin, men jeg havde det alligevel som om, at jeg var gået en måned over tid. Denne gang - jeg har termin med søn nr. 3 den 16. august - går jeg også nærmest og prøver på at sætte fødslen i gang ved tankens kraft og ærger mig ofte over, at plukveerne kun forbliver plukveer. Så du er bestemt ikke alene :-). Jeg krydser fingre for, at forløsningen snart sker, så du kan få din lille pige i armene! Og held og lykke med studiet - jeg er også fortsat i gang og kan kun anbefale en kombination af studie og små børn - tror aldrig, man får mere tid til at nyde de små stunder!

Var så ved jordemoder i går - bettepigen blev vurderet til 4 kg :ohmy: og jeg fik en tid til vurdering på fødegangen på mandag. :unsure: Men jeg håber godt nok, at hun kommer af sig selv inden - for det første fordi, at de siger, at det er bedst og for det andet, fordi der er SÅ lang tid til mandag... :blink: Både autostol og barselstaske har efterhånden stået i bilen i et stykke tid og det ender med, at det helt nye børneværelse (primært til storesøster) står færdigt også... :cheer: Vi havde ellers taget det med ro, da bettepigen alligevel kommer til at sove i soveværelset i al fald det første halve år :) Ellers har jeg forsøgt at væbne mig med tålmodighed og har afprøvet diverse tålmodighedsråd omkring at lave barselsønskeliste, ønskeliste til barnedåb osv osv. :woohoo: Desuden har jeg fået mit skema for næste semester og er blevet lidt forskrækket :S , da jeg er gået ret meget op i undervisningstimer (vi var blevet forberedt på færre) og dermed umiddelbart har en eller halvanden fridag om ugen samt over 20 undervisningstimer. :ohmy: Det er selvfølgelig positivt ift uddannelsen, men ift at have en lille baby med, så virker det lidt skræmmende. Men det kan jeg da heldigvis tage én dag ad gangen og vi har jo ikke mødepligt, men deltagelsespligt og den er jeg ikke bange for at kunne opfylde. ;) Så alt i alt ok - nu skal lillepigen bare komme ud og hilse på verden, så vi kan lære hinanden at kende og få nydt noget sommer og ferie osv. :woohoo: