Den gode, den onde og den virkelig grusomme

Kender i dét? At man føler sig som ovennævnte: Det har sgu gjort mig lidt skizofren at blive mor for sådan har jeg det altså sommetider. I dag har vi holdt en rigtig feriedag med familiebesøg, legeplads og forkælelse fra især morforældrenes side. Sidst på eftermiddagen giv vi en tur, og da jeg vidste at aftensmaden ville blive serveret senere end vi normalt får herhjemme fik spunken lov til at vælge fra en pose med medbragte snacks. Hun valgte en kiks. Efter et par bidder ville hun have posen igen, men jeg sagde, at nu havde hun jo valgt kiksen og så måtte hun beholde den. Det førte til hysterisk skrigeri og sætten sig på fortovet. Hold kæft hvor jeg hader de situationer. Hader at gøre hende ked af det og kan ikke holde ud når hun skriger - men synes jo også at det ville være forkert at give efter og lade hende bestemme alting. Det føles bare som en tab-tab situation. Hader det! Hvis i har nogle guldkorn omkring hvordan man holder humøret oppe og beholder troen på at man gør det rigtige og ikke bare piner sit barn, så hører jeg det gerne.

Så længe det ikke er den kapitulerende der sejrer er det en succes. Min ældste søn har næsten ingen haft, tøsebarnet har så rigeligt kompenceret og troede egentlig det måske var en kønsting indtil Zakis dramedroning gen brød igennem. An på omstændighederne er jeg konsekvent og rummende, eller bare konsekvent :blush:. Nej, kigger på situationen og vælger mine kampe. Er de reelt sultne og bare helt flade kan de få lov at spise sig mæt i snack mad. At det sker et par gange om året når omstændighederne er til det spolere dem nok nærmest ikke. Så en mavefornemmelse omkring hvad der ligger bag og vudere ud fra det.

Jeg synes også, at det kommer an på situationen. Man skal vælge sine kampe med omhu ;) Jeg holdt helt klart mere fast i mine principper med min datter (læs første barn) - nu hvor lillebror er kommet til, kan jeg sagtens se, at jeg er mere 'løs' i mine principper. For mig handler det om, at få det hele til at glide i 'god ro og orden' uden de helt store udbrud. Det er ikke sådan, at han får sin vilje altid - men han bliver nogle gange 'hørt', for at opretholde den gode stemning. ...men der er ingen af mine børn, der kan skrige sig til noget, når vi er ude og handle :woohoo:

Hmmmm, hvis det bare drejer sig om et dyk i snackposen, jamen så er det fint med mig. En kiks - lidt ombestemmelse og noget andet i stedet, jamen okay da. Jeg orker ikke de der store føelelsudbrud over reelt små dumme ting, så hellere at de propper en snack i munden og holder glad bøtte :laugh: Så kan man være konsekvent på de større og 'farligere' områder. Personligt havde jeg nok givet ungen hele snackposen og kommet i mente, at næste gang kom der så kun æbler i posen :woohoo:

Enig. Vælg dine kampe og lad tøsen 'vinde' nogle af de mindre. Hun har også brug for at få sin vilje igennem og det betyder ikke at hun bliver et spoleret barn der altid får sin vilje. Det betyder nærmere at hun lærer at hun nogengange får sin vilje og nogengange gør du. Find ud af hvor det er vigtigt at du bestemmer og vær lidt løsere i tøjlerne de andre steder.