Hjælper I jeres børn i deres leg

Mine børn spiller meget på computeren. Der en side med mange børnespil og de elsker at prøve dem alle sammen. Men... der er flere end 100 spil der og de er ikke alle så nemt at finde ud af hvordan man spiler. Tit skal man læse det og det kan børnene selvfølgelig ikke. Så de kalder på mig at hjælpe dem. Men jeg er ikke interesseret i at lære hvordan man spiller alle de spil. Jeg har vist dem siden og forklaret generelt hvordan man bruger tastatur og mus til at spille og de klarer det OK intuitiv og ved at prøve. Nu ved de mere end mig om spilene men stadigvæk spørger mig tit: Hvordan spiler man. Jeg har ikke tid og lyst til at lære alle spil og normalt siger: Du skal selv finde ud af det. Hjælper kun når der skal skrives noget eller noget med computeren, ikke med spillet. Og jeg synes faktisk at den måde er bedre end at sidde sammen med dem, at lære hvordan man spiler og forklare dem bagefter, fordi det har gjort dem mere selvstændige, de lærer at klare tingene selv, at bruge hovedet, at selv finde løsninger. Det jeg mener er at man skal bare give dem mulighed for at lære tingene og ikke at sidde og hælde viden i deres hoveder hele tiden. Og det mener jeg, fordi det er min måde at lære på. Det er næsten det hele jeg har lært på den mode, aldrig nogensinde nogen har hældt klar viden i hovedet på mig (selvfølgelig i skolen, men jeg har aldrig siddet og lavet lektier med nogen, fik hjælp kun efter jeg virkelig hårdt havde prøvet og var bare nødt til at bede om hjælp til sidst, men ikke at nogen gør det hele for mig). Jeg vil hellere investere i computers for alle og lade dem lære ved at lave end at investere tid til at hælde klare informationer i deres hoveder og gør dem uafhængige af mig. Og de ser bare så søde ud når de hjælper hinanden med de spil fordi vi voksne ikke vil bruge tid på det. Plejer i selv altid at hoppe når børnene kalder: Mor, far, hjæææælp. Eller plejer i de fleste tilfælde at sige: Klar det selv, jeg har har ikke tid lige nu eller jeg gider ikke at spille.

Jeg hjælper dem RET meget, ikke fordi jeg gider, men fordi de bliver glade når jeg gør det. Og så ligger der også noget samarbejde i det, de lære også ved at kunne bede om hjælp, og så få hjælpen når de beder om den. Nu er jeg ret dårlig til computerspil, så vi kan godt sidde længe og nørkle med det sammen inden vi har fundet ud af hvordan det egentlig fungerer. Så der lære barnet jo, at man sammen kan mere end hvis man sidder alene, og at voksne også kan være dårlige til spil, og at man sammen kan finde løsninger. Men nu har jeg af gode grunde ikke mulighed for at hjælpe alle på samme tid - og jeg har også andre gøremål i huset, så vi har faste aftaler om, at de noterer de spil ned de ikke kan finde ud af - og så klare vi dem sammen når jeg lige har tiden til det. Engang i mellem hænder det så, at de selv fik knækket koden, og andre gange kunne de simpelthen ikke, og så klare vi dem sammen. Lige i øjeblikket spiller de meget habdk.com og der handler det meget om at chatte og skrive med andre, og der er det altså sindssygt frustrerende HELE TIDEN at skulle stave div ord for dem :ohmy: Jeg HADER når de klikker ind på den side og begynder med deres...hvordan staver man til irriteret, hvordan staver man til fjernbetjening, hvordan staver man til gardinstang osv.......jeg gør det, men til sidst vrænger jeg nærmest ordene ud, og så ved de godt at jeg er ved at nå bristepunktet og slukker :laugh:

3 svar, da jeg har 3 forskellige børn. Nicklas lærer bedst ved at få læst højt den 1 gang og så ellers knokle på selv. Han lærer bedst med baggrundslarm Athena lærer bedst ved at lærer fra sig. Hun skal helst have ro omkring sig når der laves lektier. Zackarias lærer umilbart bedst ved at kopiere handlinger. Hjælper dem altid når de beder om det, ofte er det ligeså meget et behov for lige at havde mortid i et øjeblik som det er for hjælp.

Computerspil siger mig ikke en bønne - så den del af mine børns udvikling må de enten få hjælpe til hos deres far... eller finde ud af selv. Jeg føler bestemt ingen forpligtelse til at bruge de mange timer, der skulle til, for at jeg selv kunne blive så dygtig, at jeg kunne lære fra mig på det område. Men ellers - helt generelt - synes jeg selvfølgelig, at man viser sine børn interesse, stimulerer dem og er med til at styrke deres udvikling ved at hjælpe i deres leg. Jeg kan sagtens hjælpe med at lave fine perleplader, klippe og klistre i hobbyprojekter, bygge legobiler o.lign., både for at være sammen med børnene om noget, de hygger sig med, og for at hjælpe dem med at lave noget, de ikke kan alene endnu, fordi de fx ikke kan koncentrere sig længe nok eller ikke har finmotorikken i orden til det.