Er forældre god arbejdskraft?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

905 visninger
4 svar
0 synes godt om
6. april 2011

Webredaktøren-vb

Man skal passe på med at generalisere, men føler I, at I er blev en bedre eller dårligere arbejdskraft, efter I blev forældre? Der vil jo altid være individuelle faktorer, der spiller ind, men føler I, at I fx. blev mere strukturerede og bedre til at multitaske efter I fik børn, eller blev I tværtimod en halvtræt arbejdskraft, hvis sygedage ligger ret højt. Jeg synes, at jeg som forælder har fået nogle flere kvalifikationer som jeg også kan bruge jobmæssigt... til gengæld er der ikke længere tid til at se morgennyheder og læse tre aviser, inden arbejdsdagen begynder, så det er nok meget godt, at jeg ikke er nyhedsjournalist på et dagblad længere ;) Har I fået flere stærke sider som forældre, eller er det status quo?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. april 2011

Frede-vb

Jeg synes, jeg er blevet en hamrende god arbejdskraft, efter jeg er blevet mor. Til gengæld er jeg en forfærdelig forælder! Jeg bestiller ikke andet end at stresse og jage med mine børn og synes ikke, at der er ret meget tid til fordybelse. Ligesom de tyske mødre gik jeg hjemme i tre år med mit første barn, og det var den bedste tid i hele mit liv, og jeg våger den påstand, at det er pga. den tid, at jeg har et rigtigt klogt barn i dag. Jeg klager ikke, men det er nogle hårde betingelser, børnefamilier lever under i dag, og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, vi skulle tilbage til husmødretiden... jeg gad godt gå hjemme og passe børn, mens de var små, men ikke alene B)

Anmeld

7. april 2011

Webredaktøren-vb

Jeg kan godt følge dig Frede. Min svigermor var hjemmegående, og indtil jeg fik børn forstod jeg simpelthen ikke det valg... nu ville jeg elske, hvis vi havde råd til, at en af os kun arbejdede deltid :)

Anmeld

7. april 2011

kongster-vb

Hånden på hjertet - nej. Jeg er ikke verdens bedste arbejdskraft. Jeg skal gå tidligt for at hente børn, jeg har sygedage, forældremøder, etc. Nu har jeg så aldrig arbejdet uden at have børn, så jeg har ikke noget at sammenligne med. Dog blev jeg en bedre studerende med barn end uden. Langt bedre til at få lavet mine ting til tiden og have en normal arbejdsdag i stedet for at sidde og hænge med det hele natten. Børnene kommer først og jeg kan godt sjuske med en arbejdsopgave for at få tid til dem. Jeg synes vi har en del tid til fordybelse og snak og hygge. Men nu arbejder jeg også kun 30 timer om ugen (mere i perioder) og jeg har sat ambitionsniveauet for fx rengøring og hjemmebagt speltbrød noget ned, så der bliver tid til at bygge med lego. Arbejdet er her nok også om 10 år, men det er mine børn ikke. Der er de blevet store og på vej væk fra reden og så er løbet kørt med lego og kagebagning og højtlæsning og små og store samtaler.

Anmeld

7. april 2011

als-vb

jeg er ikke ligeså ambitiøs som jeg var inden. tiden er der ikke til det. Ellers i dagligdagen er jeg en ligeså god arbejdskraft. er noget mere struktureret nu. har da lidt flere sygedage men så er det jo ikke værre. Men er indrømmet meget mere ligeglad med mit arbejde nu. Min familien er bare langt højere prioriteret end arbejde. og jeg ville elske at gå hjemme helt eller delvis. og ja nogle gange drømmer jeg også om husmødre tiden, men ja hvor nabokonerne også gik hjemme.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.