Nintendo-freak - åh nej...

Min 4-årige dreng fik forleden en Nintendo, og nu er et lille skærm-monster født :woohoo: Han vågner om morgenen om spørger, om han må spille Mario, og vi har allerede nu måtte indføre 'spilletid'... søster gider max at spille 20 minutter om dagen, så her er intet problem. I dag kan man læse følgende på berlingske.dk: 'Glem romantiske billeder af børn, der tilbringer fritiden i grønne omgivelser og hinandens selskab. Virkeligheden er, at de 11-15-årige i stigende grad sygner hen foran computerskærmen derhjemme, skriver Berlingske.' Er dette noget I også kender til, og styrer jeres børn selv, hvor meget tid de bruger foran skærmen (tv, computer, wii etc.) eller har I som voksne sat grænser?

Jeg har efter behov regler og de første par uger med noget nyt er der ingen regler. ( Lidt som moderen og chokolade i skabet :blush: ) Nicklas er nintendo fanatiker, men det bliver brugt meget socialt i fritteren, han går/cykler til og fra skole og han kan tale om andet. Når det fra tid til anden tager overhånd tager vi en snak og ligger den væk et stykke tid. Tror ikke på det hjælper bare at begrænse ham hvis han ikke forstår grunden bag. Athena har vidst ikke brugt hendes siden vinterferien, hun er sportspige ud over alle grænser. Zackarias der lige er blevet 4 fik den til jul og brugte den uafbrudt, nu er det en on/off ting. Jeg er ikke videre bekymret, heller ikke for Nicklas der er den mest fanatiske. Ikke så længe han fungere socialt, bevæger sig nok og kan tale om andet bare ind imellem :cheer:

Mine har alt det der nintendo DS, nintendo lite, wii, ps3, ps2, computer, gamecube osv, men de gider det ikke ret længe af gangen. De har ikke engang et dagligt forbrug, men spiller det måske et par gange i løbet af ugen af MAX 20 minutter pr gang. Da de var mindre spillede de meget, men med alderen gider de det ikke rigtigt mere, nu er der så meget andet der trækker i dem. Jeg har aldrig blandet mig i deres spilleri. Jeg har kigget på deres højde og drøjde, og da drengene nærmest er lidt undervægtige, så har der ikke været noget problem. Jeg ville nok have sat bremsen i hvis de var overvægtige, og i stedet have drevet dem uden for.. Men selve spilleriet har jeg ingen problemer med. Så længe de altså ikke er overvægtige, for så mener jeg man som forælder har pligt til at guide dem over på et andet spor.

Jeg har ingen regler. Jeg synes det der med udeleg er vildt overdrevet - jeg gider sgi heller ikke være ude hele dagen i halvdårligt vejr. Mine unger sygner i øvrigt ikke hen foran skærmen - de sidder der godt nok, men er bestemt ikke sygnet hen. Og de har et kæmpe socialt netværk gennem computer og spil - så at de er alene kan jeg bestemt heller ikke genkende. De har også ofte venner med hjemme og så sidder der 2-3-4 unger foran en computer og snakker. (De laver altså også andre ting, men nu er det lige computertiden jeg synes er en interessant diskussion). Og jeg kunne ikke drømme om at indføre spilletid når de lige har fået noget nyt. Ok, så spiller de måske mange timer om dagen i et par uger, men så har nyhedens interesse lagt sig og det hele finder et mere naturligt leje. Jeg sidder også selv foran en skærm hele dagen - og vil meget hellere investere min tid i at lære børnene at motion er noget, der skal dyrkes (det kommer ikke af sig selv). Jeg tror på det ruster dem meget bedre til voksenlivet end at tvinge dem til udendørs kedsomhed :)

Det var nøjagtig det samme med min knægt. Han fik en Nintendo i fødselsdagsgave og spillede non-stop i dagene (ok - ugerne) efter. Men det lagde sig jo igen. Nu er det lidt i bølger. Nogle gange er det hele tiden han spiller og andre gange rører han den ikke i flere uger. Vi har ikke faste regler omkring spil, men hvis der går for meget skærmtid i den (fjernsyn og spil) så beder jeg dem slukke for det og finde på noget andet at lave

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jeg har aldrig blandet mig i deres spilleri. Jeg har kigget på deres højde og drøjde, og da drengene nærmest er lidt undervægtige, så har der ikke været noget problem. Jeg ville nok have sat bremsen i hvis de var overvægtige, og i stedet have drevet dem uden for.. Men selve spilleriet har jeg ingen problemer med. Så længe de altså ikke er overvægtige, for så mener jeg man som forælder har pligt til at guide dem over på et andet spor.

Vel ikke kun ved overvægt? En tynd og ikke særlig stærk knægt kan vel også have brug for at komme ud og bruge sin krop? Jeg sætter også grænser for spilleri når jeg kan mærke at han har svært ved at finde på ting selv og hele tiden tyer til fjernsyn og spil og andet styret underholdning. Min knægt har i perioder ekstremt svært ved at underholde sig selv uden en Nintendo eller en voksen der vil spille brætspil eller læse højt. Så får han altså en limpistol i hånden eller vi går ud og så skal han selv bruge fantasien lidt.

Jo, men nu er mine så undervægtige pga megen motion og udendørs liv, de er super sunde og har ikke et gram fedt på kroppen, men en masse fine muskler. Faktisk ville jeg ønske de kunne udvikle en lille delle at tage af under fx sygdom, hvor de efter få dage, ser farlige ud.. Men selvfølgelig er det usundt at være inaktiv, uanset om man er tyk eller tynd :)