erfaring med sommerlejre?

Min datter ( 7 år) har meddelt hun gerne vil på sommerlejr i år, hvilket min store søn ( 9 år) ret hurtigt fandt ud af han også ville. Athena vil på gymnastik lejr, Nicklas på en uden tema. At finde til Nicklas har været ret let, jeg er ret tryg ved at sende ham afsted. Han er lidt en enspænder af natur og trives let blandt nye børn hvor der ingen historie/forventninger er. Athena har det været noget sværere ved da aldersgrænsen ofte er 9, fandt så en der hedder 8 og vil lade hende komme med da hun fylder 8 i år. Hun vil dermed være den lille og som fysisk ikke alderssvarende vil hun være meget den lille. Derudover er hun vådeligger og sover med ble. I skolen er det almen viden, hun sover gladeligt med veninder og siger selv hendes krop ikke kan holde tissepause om natten, ligesom nogle kroppe skal bruge briller eller høreapperart, ikke noget man vælger. Men om den afslappede holdning kan følge med ved jeg ikke helt. Hun er en dygtig gymnast, hendes helt store interesse så der vil hun ikke være udpræget lille. Jeg vil helst holde dem hjemme, men.... Deres eget ønske at komme afsted. I og med jeg går hjemme er der ferie nok at tage af. Hvad har i af erfaringer med sommerlejre??

Jeg elskede mine feriekolonier med fritten - min bror hadede dem som pesten - jeg rejser mest muligt, min bror holder næsten altid ferie i Danmark ;-) Min søn var på første 'lejr' allerede med dagplejen, har været på utallige spejderlejre, en del alm. lejrskoler med klassen og ÆÆÆÆÆÆÆÆLSKER sine træningslejre og turneringer med basketballholdet. Han har også været på lejr med Junior Rollespils Klubben (dem fra Rude Skov), hvor de ikke kender hinanden særlig godt - men syntes det var fedt, fordi det jo var et spændende emne og han i øvrigt er en dreng, der hviler i sig selv og ikke er i tvivl om hvad han kan klare selv. I bund og grun tror jeg det handler om at når man selv er kalr, skal mor klippe navlestrengen med den garanti at de altid kan komme hjem i utide hvis det er virkelig nødvendigt ;-)

Jeg har for første gang i år meldt min datter (1.klasse) til en af kommunens sommerlejre. Egentligt mest fordi en af hendes veninder fra en anden skole var meldt til. Jeg er dog lidt spændt på det, for hun er så den eneste fra sin klasse, men hun plejer at være rimelig udadvendt, så jeg håber at det vil kaste nogle gode oplevelser af sig. Men jeg kommer nok til at stå og vinke til bussen med tårer i øjnene :laugh:

Så er der betalt, ingen vej tilbage, de skal med. Havde helt ondt i maven og svært ved at trykke godkend betaling :laugh: Nicklas er jeg egentlig ikke bekymret for, han er en enspænder så om han falder i socialt eller ej vil ikke gøre den store forskel for hans oplevelse, de fleste er på hans alder og lejren er også for handicappede børn så det med at blive trumlet rent fysisk vil nok ikke ske. Athena vil blive den lille, meget den lille. Lejren hedder 8-17 og han mente der var meget få hvis nogen 8 årige tilmeldt. Aflevere hende i disse dage på gymnastik skole og kunne se især i mandags at hun søgte hendes holdkammerater, men på den anden side er cirka halvdelen af de tilmeldte holdkammerater så helt svært at undgå. Men umilbart hårdest for moderen. De er små og kender ikke nogen pylren.