Det går rigtigt, rigtigt godt, tak. Jeg er jo blevet kastet ind i det, og eleverne skal til afgangsprøver 'lige om lidt', så det har bare været med at komme ind i kampen i en fart - og det har gjort det lettere, tror jeg, end at gå og forberede sig en hel sommerferie.
Der er et fedt ungdomsmiljø - det er jo udelukkende 10. klasses-elever, og det giver en anden stemning. Kollegerne er vældigt søde, og der er slet ikke den negative stemning på lærerværelset som den, jeg forlod - som godt nok til dels var udtryk for sympati med mig, men også gjorde det svært for mig at komme videre mentalt.
Og på min 'gamle' skole går det så endnu værre nu - faglige møder pga. utilfredshed med ledelsen, en lærer, der er sygemeldt pga. nedtur over rygter om, at hun skulle have været fyret i stedet for mig - ikke en historie, jeg har været med til at udsprede! - og flere 'gamle' kolleger, der ønsker at søge væk. Jeg er glad for, jeg kom væk, inden det 'eksploderede', men det er en lidt hul glæde... Lige nu har jeg slet ikke lyst til at vende tilbage nogensinde.
Om der bliver et job til mig det nye sted efter sommerferien, tør jeg ikke sige. Der kommer et stort antal elever, så der bliver nye lærerstillinger, men nu skal der lige først være forflyttelsesrunde i kommunen, og så må vi se. Jeg søger en stilling på et tilsvarende 10. klasses-center i nabobyen - min egen kommune - et helt nyt center, som jeg rigtigt gerne vil være med til at 'søsætte'. Det er egentlig det, jeg håber allermest på, men nu må vi se.
Jeg tror laaaangt mere på mig selv og min arbejdsmæssige fremtid nu end i januar - det er fedt at mærke, at jeg sagtens kan fungere et andet sted, og at der ER andre gode skoler og søde kolleger til.
Dog savner jeg søde 8.a, men de er i gode hænder, og jeg besøger dem inden længe, har jeg lovet.
Så indtil videre - måske ikke en lykkelig slutning endnu, men et lykkeligt mellemspil! :cheer:
Anmeld