Børn og penge

Vi havde besøg af en af knægtens venner for nylig og vi skulle en tur i Brugsen. Bl.a. skulle vi aflevere tomme flasker og knægten spurgte så om de måtte få pengene. Det måtte de gerne, hvilket han mindede mig om ca 12 gange på vej derop :-) Mens vi var i Brugsen pegede han ud hvad alt muligt forskelligt kostede (fodboldkort og den slags). Bagefter skulle vi så købe en fødselsdagsgave til en anden dreng fra klassen og kom til at snakke om BeyBlade som de går ret meget op i for tiden. Der kunne han også priserne på alle de forskellige man kunne få, hvad banerne til dem kostede etc etc. Han remsede alt op som han havde og hvad det havde kostet. Jeg kom til at tænke på, at mine unger ikke har nær så godt begreb om hvad tingene koster. De er heller ikke specielt interesserede i penge. De gider ikke gå ned med flasker for at få panten eller fx gå ud og rasle til fastelavn. De betaler gerne for legetøj og Anders And-blade af egen lomme udfra devisen 'hvis der er penge i sparegrisen skal de da bare bruges'. Har jeg brug for nogle kontanter og låner nogle mønter fra ungernes sparegrise er det mig der skal huske at betale tilbage. De har glemt det i løbet af 5 minutter. Og de tigger aldrig penge af mig med mindre de lige har fået øje på et eller andet de gerne vil købe. De virker ikke som om de synes pengene i sig selv er vigtige. De forærer også gerne brugt legetøj til andre fremfor at sælge det. Vi har prøvet at stå på loppemarked med gammelt legetøj og DET gider de ikke igen. Så hellere forære det væk end at skulle stå der i timevis. Hvordan har jeres unger det med penge? Ligeglade, Joakim von And eller ødsle?

Mine unger tjener deres lommepenge, så de er ret bevidst om hvad deres egne penge bruges til. Det de har fået er de mere ligeglade med. Nicklas er dygtigst, han er 9 og mest bevidst om pengenes værdi og det at spare op. Athena på 7 har det ikke godt med penge, de skal helst bruges, hvad hvis de nu blev for gamle :ohmy: Hun sparer kun hvis hun sparer op til noget konkret ( lige pt at se verdensholdet) De er begge 2 ret stærke til matematik og det tror jeg er pga lommepengene.

Min 6-årige er glad for penge, helst mønter, og helst guldfarvede - det er vist et levn fra hans piratfase... Han får 20 kr i lommepenge hver uge - hver fredag, når han afleverer ugebrev fra skolen - og dem kan han så bruge, som han vil. Han kan lide at bruge en femmer (plus én til lillesøster) i de der 'dumme' automater, hvor man for en mønt kan få et tyggegummi eller en fingerring eller en hoppebold eller... men han kan også finde på at spare op, fx har han næsten for sine egne penge købt sin darth-vader-build-a-bear - og han ville gerne købe star-wars melodien til bamsen, hvis ikke den var udsolgt. Hvor meget han egl. forstår af tings værdi er jeg meget i tvivl om. Og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at man forstår penges værdi ved at vide, hvor meget en beyblade eller en bane koster (de er iøvrigt også blevet et hit her for nyligt). Vi har taget en snak om, at drengen gerne vil holde loppemarked med sin ven - og at vi sammen skal aftale, hvad han kan få lov til at sælge, og hvad det skal koste. Men ellers snakker han også meget om at give småbørnsting væk til mindre børn. Jeg tror bare, at det er noget, der komer med tiden, og at man må hjælpe ungerne på vej...

Pigerne har over hovedet ikke forstand på penge. (de er jo kun 4½) Min mand har den vane at lægge sine mønter på bordet, og Luise spørger dagligt om hun må tage en mønt. Nogle gange får hun ja, og 2 min efter ligger den på gulvet. Når vi er ude at handle, og de spørger om de må få noget, hvis jeg siger nej, er Freja startet på at svare: Nej det er for dyrt, ikk Mor? Et svar jeg selv bruger, men kun når det er noget juks til prisen. Lommepenge får de ikke endnu, men får så alt de behøver.

Johannamor skrev:

Og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at man forstår penges værdi ved at vide

Nej, jeg tror heller ikke knægten havde så stor forståelse for pengenes værdi, men det slog mig at han gik meget op i penge. A la 'den koster 49.95 og en bane koster 299 og den beyblade jeg købte igår kostede 79.95' (eller hvad nu priserne var). Han var bare meget fokuseret på pris og rablede priser af sig i et væk. Og meget interesseret i om de måtte få de der flaskepenge. Knap så interesseret i at købe noget for dem, så det var ikke fordi han ville have slik (jo hvis jeg betalte) men fordi han ville have pengene. Det undrede mig bare fordi mine slet ikke er interesserede i penge som sådan eller ved på øre hvad dette og hint koster.

Mine børn (6 + 9 år) er meget pengeinteresserede. Min datter kavler om lommepenge i ét væk - fordi vi ikke får taget os sammen til at give hende den mønt hver fredag. Hun skriver troligt det skyldige beløb op i sin bog, som er sort, for at det ikke skal være løgn. Min søn elsker at få penge (mønter). Han spørger, hvad alt koster, og har ikke andet end penge i hovedet. Jeg ved ikke, hvor de har det med de penge fra. Vi voksne går ikke så meget op i dem, men vi forklarer da vores børn, at der ikke er noget, der er gratis her i livet, når de beder om noget.

Min søn på 11 kan sagtens finde rundt i det med penge, men det er bestemt ikke noget, han går op i. Han bruger glad og gerne sin opsparing til at købe sejt tøj. Han glemmer også hvis vi låner penge fra hans kiste, men det gør jeg så ikke! Hvad tingene koster er han ret ligeglad med, måske vores skyld, da han ofte får spil olign på 'vores regning'!