Dum hovsa-løsning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.061 visninger
2 svar
0 synes godt om
11. januar 2011

chantal01-vb

Min pige er lige blevet 7 mdr. og er en rigtig lille bisse. :) Problemet kommer så når hun skal sove. Hun bliver ammet i søvn kl 19.00. Og ligeså så snart hun bliver lagt i hendes seng vågner hun, så tager jeg hende op og sidder og vugger hende i søvn. Når hun så endelig sover igen ligger jeg hende ned igen, men så vågner hun 1-2 timer senere. Sådan står det på både med middagslur, hvor hun kun får sovet max en time, og om aftenen, hvor hun vågner hver anden time ca. Indtil hun blev 5 mdr sov hun fra 8 aften til 7 morgen, men så fik hun en mild influenza og siden da har der været bøvl med søvnen. Min mand kan ikke tage over da han er soldat og tit ikke hjemme, og når han er hjemme vågner han slet ikke når hun græder. (Han må ha et godt sovehjerte:). Jeg syntes selv jeg har prøvet alt, men der er ikke rigtig noget der hjælper. Er der nogen der kan give mig nogle fif til at komme af med de hovsa-løsninger. Det ville være så rart at få sovet en hel nat igennem.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. januar 2011

als-vb

Prøv ikke at vugge hende i søvn i dine arme for så at ligge hende i seng. Hvis hun er ked så gå ind trøst, og lig ned i egen seng, mens hun er vågen endnu, Så hun selv lære at falde i søvn. Det kan godt tage umådelig lang tid, men i sidste ende kan det være en bedre løsning.

Anmeld

11. januar 2011

Johannamor-vb

Det er helt almindeligt, at babyers søvnrytme forandrer sig - mere end én gang. Og det er en udfordring, som du vil stå overfor sikkert mange gange, hvordan du skal få søvnen til at fungere - med de nye behov, din datter har. Derfor skal du bestemt ikke bebrejde sig selv, at du ikke gør det godt nok - men mere se på, hvordan du kan ændre det, der engang fungerede fint, til noget, der også passer jer nu. Jeg tror, at du skal holde fast i, at når det er aften, så skal man sove, og så skal du stimulere din datter så lidt som muligt. Hvis ikke det fungerer at amme hende i søvn, så giv hende en hurtig gang mælk - og put hende så i sengen med en sang, en bamse og lidt bløde berøringer. Det samme, når hun vågner senere: Tag hende ikke op (medmindre hun skal skiftes eller have et kram, fordi hun er helt ulykkelig), men kæl lidt for hende, mens hun ligger i sengen. Hvis pigen kun vågner om aftnen - og ikke om natten - kan det være, at I skal se på, om hun har mørke og stilhed nok til at sove, også mens I er vågne. Måske er der noget, I kan ændre? En lang middagslur kan du vænne pigen til, hvis du i fx en uge triller hende i barnevognen i 2 timer (ja, det er hårdt, men præmien er, at hun sover i ugerne efter). Senere kan du - hvis hun sover i barnevognen, skynde dig ud og trille hende en smule, hvis hun vågner efter bare en time. Sidst vil jeg sige, at selvfølgelig kan (og skal) pigens far hjælpe til, hvis soverytmen er helt rundt på gulvet. Hvis han er væk i en måned, er han måske hjemme et par uger bagefter, hvor I sammen kan aftale, hvordan han kan tage over for at hjælpe dig. I det hele taget drejer meget af det med børns søvnrytme sig om at finde ud af, hvordan man vil have det, planlægge, hvordan man kommer dertil - og så finde et godt tidspukt at gennemføre det på (og rette til, så planen passer med virkeligheden). Hled og lykke med at få pigen til at sove bedre. Men lad være med at forvente, at du kan få hende til at sove 12 timer i træk fra nu af og til hun flytter hjemmefra - det er langt de færreste børn, der gør det.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.