For mig er det ikke ok, at man kan melde sig ud af arbejdslivet for at hygge sig med golf, rejser til sydens sol og anden luksus, så længe man er frisk og rask og rørig. Nej, vi har alle pligt til at bidrage til samfundet, så længe, vi kan - og vi kan længere og længere eftersom levealderen stiger og vores helbred holder sig godt længere.
Men afskaffer man efterlønnen, må man samtidigt tage højde for at mange på efterløn ikke bare nyder tilværelsen af overskud - men er nedslidt fysisk eller psykisk. Eller har svært ved at få et nyt arbejde pga alder. Eller har svært ved at leve op til de skrappe krav om effektivitet, der stilles på arbejdsmarkedet i dag. Der er mange, der ikke bare kan fortsætte uændret i deres arbejde, til de er 67 eller 70 - og som man så må tilbyde et alternativ. Flere må komme på førtidspension, flere må kunne få seniorordninger el.lign. At fjerne efterlønnen er altså ikke det samme som at sende alle fremtidige efterlønnere ud i fuldtidsarbejde, til de bliver pensionerede. Indser man det og tager højde for det, så synes jeg til gengæld også, at det er helt ok at fjerne efterlønnen.
Anmeld