Hjælp!!

Hej alle sammen!
Jeg står uforklaret over en masse ting ang. fællesforældremyndighed.
Håber at der er nogen kvinder/mænd som kan hjælpe mig lidt her?

Men først vil jeg gøre en lang historie kort :
Jeg blev gravid ganske ung 18år, mødte denne sommerflirt og det kom der en vidunderlig dreng ud af Jeg var alene under hele min graviditet, og havde kontaktet faren men han sagde pænt at barnet skulle ha været en klat på lagnet og hans venner brugte energi i at ringe til mig for at sige at jeg skulle få en abort, det gjorde self.  meget ondt og det var rigtig ubehageligt. Men jeg havde taget denne beslutning i at blive alene mor, og havde/har en fantastisk familie som ville hjælpe mig. Men da min søn kom til verden tog jeg denne beslutning af melde hvem faren var selvom han ikke ønsket dette, da jeg synes min søn skulle kende til sine biologiske forældre (synes det er vigtigt for et barn). Men faren mente ikke han var fader så han ville have en faderskabssag, og det fik han, det tog ca. 1år og den viste jo self. 99.99999, på at det var ham der var faren til barnet. Men lige i starten var det meget sjovt at komme hjem til mig for at se den lille men det skete ca. 1 gang hver 3 mdr. og gled stille og roligt ud, men min søns farmor og farfar ville gerne se min søn engang imellem selvom jeg ikke kendte dem, og det lod jeg dem, jeg har været rigtig samarbejdes villig også selvom faren ikke ønsket noget samvær med min søn. Jeg mødte min kæreste da min søn var 2½ år og han tog min søn til sig, gør alle de ting en "rigtig" far ville gøre. Da min søn er ca. 3½ år beslutter vi at flytte til Jylland, jeg ringer så derfor til min søns biologiske far for at høre hvor han vil være i min søns liv, der siger han at han ville slet ikke have noget med barnet at gøre og jeg ikke skulle ringe til ham mere ( på det tidspunkt er min søn 3½år og han har ikke haft noget med barnet at gøre). Da min søn er ca. 5½år gammel ringer hans farmor og siger at hans biologiske far ønsker at se ham, sier jeg at jeg ønsker at han selv ringer for at snakke med mig om dette. Vi bliver enige om at han kan starte stille og roligt at se ham sammen med hans farmor og farfar, og det gjorde han så engang imellem ca. 2 weekender på 3 mdr. Skal lige siges at min søn er nu vokset op sammen med min samlever og de har et rigtig far søn forhold,. Der går et stykke tid vi flytter tilbage til Lolland hvor hans biologiske far også bor. og i den korte tid hans biologiske far har ham,  har han nået at sige at min samler ikke er hans rigtige far det er han, det sker self. at min dreng har en masse spørgsmål og jeg bliver sgu lidt ked og føler at det var noget jeg gerne ville ha været med til at fortælle min dreng. Når men lige før min dreng fyldte 10år søger hans biologiske  far så fællesforældremyndighed, og jeg bryder self. helt sammen mit lille hjertebarn som altid kun har været "min" bliver tager fra mig (sådan følte jeg det)  men snakkede så med statsforvaltningen men de sagde at den nye lov gør at der skal meget til før at der ikke gives fælles forældremyndighed. så her sidder vi så i statsamtet og bliver enige om at han nu skal dele juleaften nytår sammen med sin biologiske far, for første gang det var den 16 december 2008. (av det gjorde så ondt at vide at jeg i 2009 ikke skal holde jul sammen med min søn for første gang i 10år) men vi bliver enige om at samvær køre vi det som det har gjort de sidste 1½-2 år at vi aftaler bare når han vil se barnet og det har kørt rigtig godt. Men nu 9mdr. senere søger han så om fast samvær med vores dreng hver anden weekend 3uger i sommerferien hver anden efterårs og vinterferie, (igen en mavepuster) men går med til at han skal se ham hver anden weekend 2 uger i sommerferien da jeg synes at 3 uger er forlænge og går med til at dele vinterferie og efterårsferie. Jeg er faktisk samarbejd villig i alt på nær 1 uge. så går der 2uger så får jeg et nyt brev fra statsforvaltningen at Barnets far ønsker at have ham hver mandag til 18.30 og han vil have 3 uger i sommerferien så hans forældre også kan holde sommerferie med barnet.... NU er mit topstykke med at springe... Jeg tænker bare har han virkelig ret til at kræve noget nyt hele tiden, her prøvet jeg at samarbejder med faren hele tiden, men føler bare at han vil ha mere og mere, jeg har prøve at søge på nettet ang. samvær men der står kun om forældre som bliver skilt og det samvær der kommer ud af det.... Jeg føler sgu at jeg som mor ikke har et skid at skulle ha sagt. Jeg er lost.. nogen der ved noget så ville jeg blive rigtig glad.
Skal lige siges at i mellemtiden har jeg fået 2børn mere sammen med min samlever jeg har været sammen med nu i 8år.


Venlig Hilsen den forvirret mor

Jeg kender ikke reglerne, men hvad siger Jeres søn..han er jo så stor nu at han kan fortælle om han har det godt...nyder han at være hos sin far?
Jeg må sige jeg synes det er skønt at han kommer tilbage og får en forhold til sin søn, altså for Jeres søns skyld.
Selv små børn kan jo ende med at skulle være væk i tre uger og det synes jeg ikke er barnets tarv, men igen er jeres jo et stort barn og I kan jo have kontakt via mobil osv...bare trist I ikke kan tale jer frem til en løsning.
Men tja..jeg er nok ikke til meget hjælp....
Knus Eva..

kan godt forstå du er frustreret.
efter så lang tid hvor han ikke har været en del af sin søns liv, forventer man jo at sådan skal det åbenbart bare være.
man elsker barnet og nyder hver eneste ferie og helligdag, uden at tænke på at det kan ændre sig (har selv været der)
men så kommer far pludselig trampende ind og ønsker både ferie og helligdage....og det virker så hårdt at han bare kan få det uden videre. det virker meget uretfærdigt at han selv efter så stort et fravær i barnets liv... stadig har så meget ret til samhver..... men det har han.

efter de nye regler om samkvem og forældre myndighed trådte i kraft..... mener statsforvaltningen at alle forældre er lige gode.
et kæmpe skridt for de fædre der vitterligt ikke må se deres børn.... men en rigtig skidt ting for os som kæmper med fædre der bare ikke er "lige efter bogen"
men idet at reglerne faktisk siger at hans far er nøjagtigt lige så god en forældre som dig... ja så er der faktisk ingen grænser for hvor meget han kan søge om. og han vil højst sandsynligt få tildelt fælles forældre myndighed hvis han søger.
beklager de triste nyheder.... men kender rigtigt meget til det...og du er naturligvis velkommen til at skrive privat til mig... jeg ved hvor hårdt det kan være.
mange Lone

Hej igen

Tak for at i gad at bruge tid på at læse og besvare
Jeg ved at min dreng har det godt sammen med han bilogiske far og det vil jeg for alt i verden ikke tage fra dem.
Men jeg er forvirret over faktisk hvormeget han har krav på når han ikke har haft "fast" samvær med barnet i 10 år, det har været når han har tid og jeg har aldrig nægtet ham at se vores barn, og i det forrige brev hvor hans ønsker om disse faste weekender, vinter og efterårsferie, har han fået det som han ville have det pånær 1 uge i sommerferien fordi min dreng selv siger at 3 uger er formeget, forrig sommerferie var han i Egypten i 3 uger og han var så ked da han kom hjem, da vi aldrig har været så lang tid fra hinanden. men er forvirret over at han hele tiden søger mere og mere, og føler ikke at han tænker på barnet her men hvis faren nu fasholder på 3 uger så skal min dreng til samtale i statsametet, og det er jeg meget ked af.

Hilsen den forvirret mor.

mormedstortm skriver:

Hej igen

Tak for at i gad at bruge tid på at læse og besvare
Jeg ved at min dreng har det godt sammen med han bilogiske far og det vil jeg for alt i verden ikke tage fra dem.
Men jeg er forvirret over faktisk hvormeget han har krav på når han ikke har haft "fast" samvær med barnet i 10 år, det har været når han har tid og jeg har aldrig nægtet ham at se vores barn, og i det forrige brev hvor hans ønsker om disse faste weekender, vinter og efterårsferie, har han fået det som han ville have det pånær 1 uge i sommerferien fordi min dreng selv siger at 3 uger er formeget, forrig sommerferie var han i Egypten i 3 uger og han var så ked da han kom hjem, da vi aldrig har været så lang tid fra hinanden. men er forvirret over at han hele tiden søger mere og mere, og føler ikke at han tænker på barnet her men hvis faren nu fasholder på 3 uger så skal min dreng til samtale i statsametet, og det er jeg meget ked af.

Hilsen den forvirret mor.

Jeg synes du skal holde fast i hvad der er bedst for din søn og pointere det over for hans far...sige at det handler om barnet og ikke dit eller faderens behov. Evt sende det som anbefalet brev og så selv tage en kopi, så alt du gør er dokumenteret.
Og så må vi håbe at statsforvaltningen støtter op...for om der er regler for det ene eller det andet, så kan man jo ikke sætte regler for Jeres barn uden at kende barn og situation og det må du jo være bedst til og det er jo tydeligt at du tænker på barnet.
Min sæn har ikke set sin far i 8 år, jeg troede faktisk han så havde afskrevet ham, men kan han kræve samvær efter så mange år?? det håber jeg ikke han gør..
Knus Eva..

Hej Nutche
han fik fælles forældre myndighed i dec. 2008. og siden da har han gjort krav på mere og mere....
Rigtig dejligt at vide at jeg ikke er alene, og vil da benytte mig til at skrive til dig privat, rigtig dejligt at få snakket med en... for synes det er svært

Kære Eva..
Som det åbenbart ser ud kan man godt komme efter så mange år og søge fælles forældre myndighed, medmindre at faren er under et misbrug eller har slået barnet. Den nye lov er gjort at selvom man ikke har været en del af barnet så skal de have en ny chance.

Mange hilsner mormedstortm

mormedstortm skriver:

Kære Eva..
Som det åbenbart ser ud kan man godt komme efter så mange år og søge fælles forældre myndighed, medmindre at faren er under et misbrug eller har slået barnet. Den nye lov er gjort at selvom man ikke har været en del af barnet så skal de have en ny chance.

Mange hilsner mormedstortm

Hvor er det egentlig skræmmende at der ikke tages individuelle hensyn...at man sådan kan lovgive.
Altså, jeg synes da overordnet at det er godt at barn kender til sin far, men altså, det er et menneske...man kan da ikke bare vælge fra ogt il som det nu passer ind.
Uha, jeg ville ikke samarbejde hvis min x kom og bad og samvær, aldrig nogensinde...men tror så heller ikke man kan tvinge et barn på 12 år til samvær, hvis ikke lysten er der.
Knus Eva og rigtig meget held og lykke...

Kære Eva

Mener bestemt når barnet bliver 12år er han myndig nok til at sige om han vil ha vil se sin biologiske far, og amtet så derfra går ind og kigger på barnet ønske...

Venlig Hilsen mormedstortm

mormedstortm skriver:

Kære Eva

Mener bestemt når barnet bliver 12år er han myndig nok til at sige om han vil ha vil se sin biologiske far, og amtet så derfra går ind og kigger på barnet ønske...

Venlig Hilsen mormedstortm

Det beroligere mig lidt....han har selv valgt at lave ham og valgte ham fra som 4 årig, så mon ikke han bliver væk. Min søn er donorbarn, men det er jo lige meget når den klovn står på papiret,...
Knus Eva..