Hvad siger I til børnenes ønsker?

Jeg ville hellere end gerne give dem alt hvad de ønsker sig - især nu når Freja har forsikret mig om at det altså ikke er en rigtig hest hun ønsker sig. Men ellers virker det ikke som om de egentlig ønsker sig noget. Måske fordi de ikke er vant til at få vildt mange gaver til jul. De plejer at få en af os og en fra hvert hold bedsteforældre. Og det har ikke været selve julaften, men enten før eller efter.

Jeg lytter & kigger bestemt med stor interesse på det, ungerne peger på i legetøjskatalogerne. Og så siger jeg 'ja, man kan ønske sig alt i hele verden, men nu må vi jo se, hvad julemanden kommer med'. 'Julemanden' tager så bestik af, hvilke interesser ungerne har og kombinerer det med voksen-fornuft. Fx snakker drengen aldrig om Bakugan som andet end 'det leger Isak & William med', så det er altså ikke noget, han selv ønsker sig - og heller ikke noget, han skal have. Voksen-fornuften spiller ind der, hvor noget legetøj simpelthen fremstilles mere livagtigt i reklamerne end det nogensinde kan være i virkeligheden, så den voksne kan se, at man betaler 500 kr for noget, der er sjovt i 45 minutter og aldrig mere. Det får ungerne altså heller ikke. Hos os får begge unger en stor Lego-ting i år: De første dele til en togbane til drengen og et dukkehus til pigen. Jeg er sikker på, at det er gaver, som de vil lege rigtig godt og meget med. De får sikkert også en blød pakke hver, og så skal de have lov til at købe noget til hinanden - og så får de nok ikke mere. Resten af familien overdænger dem jo også...

Her ønsker de sig også nærmest alt hvad der er i tv og kataloger, så snakker vi om det. Noget har de masser af i forvejen, noget er måske for dyrt i forhold til 'underholdningsværdien! og andre ting kan være gode. Og ja man kan ikke få det hele. Men prøver at finde frem til, hvad de virkelig ønsker sig. Hvilket så indtil videre er 1/2 delen af hvad de ser i tv og kataloger :blink:

Her er ønsker velkommen... og han får hvad han vil have - i hvertfald af sin far og mor.

Tøsen er jo ikke så stor endnu så det er hvad mor og far syntes hun skal ønske sig. Når tid kommer (ca næste år vil jeg tro) så må hun ønske sig alt det hun vil, men hun kommer til at lære at man ikke får alt man peger på for det har vi ikke råd til. Hun får gaver som vi mener hun får noget ud af og som er fornuftig i pris. Håber da at vi ville havde det på samme måde hvis vi var velstillede, syntes hurtigt at børn får en forventning om bare at få og få og få og få. Og sådan er den virkelige verden bare ikke.

'første dele til en togbane til drengen og et dukkehus til pigen. Jeg er sikker på, at det er gaver, som de vil lege rigtig godt og meget med.' Er det ikke frygtlig traditionelt og dermed politisk ukorrekt? ;-)

det er ØNSKER ikke en bestillingsseddel, og man får ikke altid det man ønsker sig - sådan er verden...og nogle gange bliver man skuffet - hvis ønskesedlen ikke har været detaljeret nok eller er meget kort, fordi man er doven og ikke gider skrive den eller skrive de helt rigtige titler på spil og bøger...en udførlig - realistisk - seddel giver større sandsynlighed for opfyldte ønsker. Jeg kigger jo også på Børsens liebhaver sektion om fredagen i ny og næ...men det betyder jo ikke at det er bare i nærheden af at være realistisk med en bolig til + 20 mio ... slet ikke når man ikke spiller lotto :P

min datter har selv været med, til at skrive ønskeliste i år.. hun ønsker sig ikke det helt store... drengene har da også været lidt med, de ønsker sig kun biler :laugh: mine familie køber altid fra den, men det kunne sviger familien ikke drømme om at gøre... de vil gerne have en, men har aldrig købt noget fra den... her til hendes fødselsdag, fik hun en efterligning af wii med 40 spil... ØMMM tænkte vi lige ... hva kan hun lige bruge det til når pigen er 5 år og ikke rigtig gider computer spil, med bowling og andet sport... :S Og intet kan byttes siger de... det samme med mine gaver hvert år.. får nogle mærkelige ting.. ved godt det er tanken der tæller, men alligevel