Madpakker i indskolingen.

Jeg er i øjeblikket ude som 'hjælpelærer' i en 0.klasse. Man forventer jo af børnene, at de nu er så store, at de selv styrer madpakken. Men der er altså nogle, som i mine øjne bare slet ikke får spist nok. Nu har jeg i et par uger gået og holdt øje med, hvor meget de får spist, og der er specielt én dreng, som stort set intet spiser. Når noget at spisefrikvarteret er gået, er der fint og ryddeligt på hans plads - og madkassen er pænt lukket. Da jeg en dag spurgte ham, om han var færdig, kom jeg til at tage ved hans madkasse - og den var ret tung. Han spiser en lille pakke cheese-dippers, og et stykke agurk DET ER ALT. Skal man blande sig i det? Hvad er jeres holdning om 'madpoliti', når det er så grelt?

Min på 8 år spiser heller ikke ret meget på skolen (hvis noget overhovedet!). Men han spiser et rigtig godt og solidt morgenmåltid og drikker 2 kopper te. Når han kommer på fritteren er han sulten igen, så der spiser han somregl noget fra madpakken, og det de nu engang serverer på fritteren (suppe, pastaret, risret, brød med hommus) osv. Og fra når han kommer hjem spiser han stort set hele tiden. Han er bare ikke sulten når de holder frokost på skolen! (Sikkert stadig mæt fra morgenbordet) - det er det samme når han er hjemme i ferier og weekend. Mine andre unger er sulten til frokost, men de spiser heller ikke ret meget morgenmad, og ham på 6 år springer ofte morgenmåltidet over fordi han ikke er sulten så tidligt, men ved 9 tiden bliver han rigtig sulten, så der får han så noget ekstra mad med..... Mon ikke den dreng du har observeret har det på samme måde, måske? Selvfølgelig hvis han er hvid med sorte rander rundt om øjnene og næsten ikke kan bevæge sig, og nærmest sidder og sover ved bordet, så kan man gå lidt i dybten med det. Men er han ellers glad og aktiv, så hører han bare til én af dem der spiser når han er rigtig sulten, og iøvrigt har lyst til det (og det er ikke altid kl 11.45) selvom de andre måske er sultne der.... Selv på madområdet er børn meget forskellige :)

Ja jeg ved godt de også er forskellige der - min egen datter på knap 9 spiser også minimalt nogle dage - specielt hvis de ser en film mens de spiser. og andre dage en madpakken fuldstændig tom. Men lige præcis ham her ér en lille spinkel fyr, som bare slæber sig afsted, og godtnok sidder han ikke og sover, men han er heller ikke 'med' i hvad der foregår i klassen.

Undskyld jeg blander mig - men har du ikke glemt at du har tavshedspligt? RH

rh80 skrev:

Undskyld jeg blander mig - men har du ikke glemt at du har tavshedspligt? RH

Jamen bland dig bare :cheer: Jeg har ikke glemt, at jeg har tavshedspligt - men der er vist ingen herinde der ved hvem jeg er, hvor jeg arbejder, og om det i virkeligheden er en pige... Så der er vist ikke ligefrem tale om, at jeg udleverer et navngivent barn ;)

Hvad har tavshedspligt nu med sagen at gøre? Der er jo ingen konkrete anvisninger til arbejdspladsen ej heller personfølsommeoplysninger involveret :huh: Læs evt Straffelovens §152 det er en af de lette :) Men bortset fra dét, så var det nok ikke noget JEG ville gå så meget op i. Men det er også fordi jeg har så mange børn og har haft rigtig mange typer af spisere. En af de ældste periodespiste dvs han spiste fx ikke noget særligt i 3-4 dage, og SÅ åd han helt vildt i et par dage, og så spiste han ikke igen (osv). Og sådan er han faktisk stadigvæk. Jeg kigger aldrig rigtigt på hvad de spiser, men mere på hvordan kuløren ser ud, aktivitetsniveauet, går de reglmæssigt på toilettet og laver stort, er de ekstremt trætte, meget syge ect..... Og selvom barnet ikke rigtigt spiser, så er der somregl ikke så meget man kan gøre ved det, andet end at give dem en masse vitaminer, da man jo ikke kan tvinge maden i dem. Og jo mere man sætter forkus på et svært spisende barn, jo mere forstyrre man deres spisning og kan meget hutigt få gjort det hele værre. Der er også mange indskolingsbørn der er lidt 'utrygge' ved den nye situation, de mange nye børn, de nye voksne og de anderledes rutiner, hvilket sagtnes kan påvirke appetitten i skoletiden. Men man kan da ved forældre-hjem samtalen sige, at man ikke synes barnet spiser så meget. Ofte får forældrene jo en fyldt madkasse retur, så de er nok opmærksomme på det i forvejen. Men kan måske supplerer med bedre madhistorier fra hjemmefronten ligesom med min egen søn. Dog er der så aldrig nogen der har sagt noget om hans manglende spisning.

Jeg mener også, at du bør nævne det overfor forældrene ved given lejlighed - i hvert fald hvis det fortsætter. Bare det gøres taktfuldt og uden at problematisere det for meget. Det jeg hæfter mig mest ved, er at du fortæller, at han netop ikke lader til at have så meget energi og ikke er 'med' i skolen. Som Helene nævner, kan det være indskolingsrelateret og derfor forhåbentlig forbigående - men hvis det fortsætter over længere tid, tyder det måske på andre problemer eller at indskolingen er mere problematisk for ham end for gennemsnittet. Det bør der selvfølgelig tages hånd om.

Først; en skolelærer må ikke blande sig i den slags før forældrene har haft henvendt sig og bedt om hjælp - been there, done that! Dernæst; hvis han har så meget mad med, så kan jeg fame godt forstå, han bliver overvældet og mister lysten til at spise, når han ser mængden.

Jeg er i øjeblikket ude som 'hjælpelærer' i en 0.klasse. Man forventer jo af børnene, at de nu er så store, at de selv styrer madpakken.

NÅ! Styre hvordan? Hvis du mener, om de er sultne eller ej, så jo. Hvis du mener mængden af mad, hvilken mad de gider spise eller udvalget - så NEJ! Forældre er SÅ gode til at trække ting ned over hovedet på deres børn i stedet for at spørge dem, hvad de ønsker, for 'det skal være sundt!' Nu er det jo særlig sundt at udstyre barnet med en maaaasse sund mad, det ikke gider spise, fremfor en chokolademad, som de gider - og så FÅR noget at spise, når den er konsumeret. Nej, du skal ikke blande dig. Han er ikke sulten eller kan ikke lide maden. Det må forældrene tage stilling til, når han kommer hjem og de kyler mad ud hver dag.

Jeg synes, det er oplagt, at du nævner det for forældrene. Som mor ville jeg KUN være glad for at få det nævnt. Måske drøner ungen madpakken ud på vej hjem, så forældrene ikke ved, at han ikke spiser noget? Måske har de et problem med spisning generelt og har svært ved at komme ind på emnet, så det er godt at få det 'serveret' sammen med en snak om, hvad der kan gøres bedre? Måske noget helt andet??? Hvis et barn har et problem med spisning, og hvis det problem måske hænger sammen med at han er sløv og uoplagt, så er det da de voksnes pligt at hjælpe ham videre - hvordan man så end gør det... Noget helt andet er, at I måske også kunne snakke om mad / spisning med hele klassen. Og at det måske kunne gøre hele situationen mere tryg, eller at I kunne finde ud af, hvad der ligger til grund for, at drengen ikke spiser.

rh80 skrev:

Undskyld jeg blander mig - men har du ikke glemt at du har tavshedspligt? RH

Spænd lige livremmen ud ;)