Hvem burde sige fra over for svigermor?

Kære læsere, Min kæreste og jeg fik en datter for 7 måneder siden. Under graviditeten og efterfølgende har jeg næsten hver gang jeg har mødt min svigermor følt, at hun overskrider mine grænser meget kraftigt, både for så vidt angår indblanden i vores datters fremtid og vores økonomi. Min kæreste kan også godt se det. Mit spørgsmål er, hvis opgave er det at sige fra over for svigermor? Min eller kærestens? Jeg har oplevet flere gange, at min kæreste har sagt fra på en meget fin og hensynsfuld måde, men det bliver til en disusion mellem min kæreste og hans mor, enten fordi hun ikke forstår, at hun ikke må blande sig i visse ting, eller fordi hun ikke mener, at han siger det på 'en god måde'. Det skal siges, at det ikke kan siges på en bedre måde, end hvad han gør, han er meget sød og ekstremt tolerant over for sin mor. Hun har en anden respekt over for mig end for hendes søn, mig sætter hun sig ikke op imod, når jeg sætter grænser. Hvad er bedst, at han sætter grænserne, end at jeg gør?

umiddelbart vil jeg sige ham, men hvis i ved der er større sandsynlighed for succes hvis du gør, jamen så ser jeg ingen grundt til at det ikke er dig.

Hvis du har et problem så klar det selv, og vent ikke at andre løser det. Hvis man har noget at sige skal man det bare, der skal være kommunikation. I vores familie er det modsatte - svigerforældrene lytter mere efter deres søn og faktisk gør mange gange det modsatte af jeg vil. Måske i det tilfælde er bedre ikke at bede dem om noget fordi i det mindste ved de ikke hvad jeg ikke vil have så har de ikke muligheden til at gør det :lol: Men efter de opfører sig som idioter har jeg besluttet aldrig at bede dem om noget og aldrig at lade dem passe børnene. Hvis de ikke forstår ord skal de nok forstå handlinger. Men efter min mening det bedste er at folk altid prøver at snakke om tingene først. Her i Danmark har jeg lagt mærke at mange folk er alt for flinke og undgår at sige direkte meninger, at sige til de andre at de ikke kan lide noget og generelt at snakke om problemerne. Hvad de gør er at vise med deres opførsel og handlinger deres stilling om folk og situationer. Det er OK men man vil også gerne vide Hvorfor gør de det. Derfor er man bare nødt til at snakke. Hvis jeg lægger mærke til at nogen viser noget imod mig og jeg spørger direkte hvorfor, skræmmer jeg fork fordi de åbenbart ikke er vant til at bruge kommunikation. Men hvis de skal have noget med mig virker det bare ikke uden kommunikation. Og jeg taler om danskerne omkring mig, siger IKKE alle er sådan fordi jeg ikke kender alle. Men... min mor f.eks. ligner lidt dine sviger mor - hun er ligeglad med hvad jeg vil men hvis min mand vil have noget får han det, hun er meget glad for ham :lol: Så hvis der er noget skal det laves det er ham der handler med hende. ;) Det kan være sådan at jeg ved bare ikke hvordan at sige tingene så at folk respektere min mening. Efter min mening er de bare dumme men jeg finder altid metoder at straffe dem og det er som regel 'med deres egne sten på deres hoveder'. Så får jeg endnu mere respekt selv på den hårde måde. Det er åbenbart det de vil have siden de ikke forstår simple ord.

Prøv evt at vende den om. Hvem bør sige fra overfor din mor? Dig selv eller din mand? Min svigermor lytter til både mig og min mand. Nogle gange lader jeg ham tage 'kampen' fordi han trods alt kender hende bedst og ved hvordan han kan sige tingene uden hun opfatter det forkert. Det virker nok også mindre hårdt på hende når det kommer fra ham. Nu hvor jeg har kendt hende i mange år, er det dog næsten lige så ofte mig, der siger til og fra. Og vi har jo også fået de fleste kanter slebet til nu :) Begge to :)

Jeg synes, at det vigtige er, at du og din kæreste er enige om, hvad I vil. Hvem der så siger hvad på hvilken måde til din svigermor - det må afhænge af lige præcis jeres familie, af situationen og af jeres evner hver især. Men det skal være helt tydeligt overfor svigermor, at I er sammen om det her. Helt generelt så kan man nok sige, at hvis ikke din svigermor forstår jeres indvendinger - så er I ikke tydelige nok. Din kæreste kan være sød og venlig - men hvis hans mor har elefanthud, så skal der noget andet til... Jeg synes, at du og din kæreste skal snakke sagerne ordentligt igennem og finde ud af, hvordan I vil tackle svigermor. I må finde ud af, hvor jeres grænser går, hvor I vil bøje af for familiefredens skyld - og hvor I absolut ikke er med. Det er vigtigt, at I gør op med jer selv, at man sjældent kan vælge frit på alle hylder, når man bliver voksen og forældre. Man kan fx ikke både få børnepasning og bryde med svigermor, fordi hun blander sig i børneopdragelse. Og heller ikke få en bjerge af babyudstyr forærende og samtidigt fortælle svigermor, at hun ikke kan blande sig i de økonomiske valg i familien. Og så må I gøre sagerne klar for svigermor. Held og lykke!

Johannamor skrev:

Det er vigtigt, at I gør op med jer selv, at man sjældent kan vælge frit på alle hylder, når man bliver voksen og forældre. Man kan fx ikke både få børnepasning og bryde med svigermor, fordi hun blander sig i børneopdragelse. Og heller ikke få en bjerge af babyudstyr forærende og samtidigt fortælle svigermor, at hun ikke kan blande sig i de økonomiske valg i familien.

Præcis! Det er nemlig en rigtig god pointe! Vores forældre og svigerforældre kan ikke bruges efter forgodtbefindende, så vi forventer de passer poderne men kun på vores præmisser, tager ungerne med på tur de steder vi gerne vil hen, køber tøj til ungerne efter specifik liste osv. Mange hænger fast i hvordan de ville ønske forældre eller svigerforældre var, men det kan vi jo ikke få. Så vi må finde ud af at få det bedste ud af sådan som det er. Fx var min far ikke super interesseret i mine unger da de var babyer men nu er han rigtig god med dem. Det er så bare ham og jeg nyder at de nu har fået et godt forhold til morfar.

Selv er jeg enormt dårlig til at gå som katten og den varme grød, og får faktisk altid sagt sagt tingene i det øjeblik jeg tænker dem, hvorfor jeg så har lagt mærke til, at folk ikke rigtigt tør sige noget til mig hverken mht mine børn eller min økonomi (tror ikke altid de vil høre sandheden nemlig) :laugh: Så hvis det var mig ville jeg da selv sige det lige ud af posen - selvfølgelig på en pæn måde, men sagt så der ikke hersker tvivl om HVEM der bestemmer over barnet, økonomien og alt i den daglige trummerum, og få begravet dén én gang for alle. Meget muligt din mand er hendes søn, men du er altså barnets Mor, og når man er Mor, så bør man være voksen nok til at sætte enhver på plads der truer familiens trivsel og tage konflikterne præcis når de opstår, og ikke gå og ruge over dem. Synes også det renser luften meget hurtigt og giver fred i sindet.

Ja altså hvis ikke hun forstår hentydningerne fra din kæreste kan jeg ikke se nogen grund til hvorfor det ikke er dig der siger fra.....men ville nok lige snakke med kæresten om det inden så han er indforstået med at du siger noget til hende.......