At mærke liv.....

Jeg har det meget svært her i den sidste måned af graviditeten. Jeg har nemlig nogle dage ret svært ved at mærke liv.. Og det gør mig bare så nervøs. Jeg kan gå det meste af dagen uden at mærke noget som helst.. og jeg tikker og ber om livstegn.. Men så kommer det for det meste om aften.. Jeg ved godt at det ikke er så meget man kan mærke den sidste tid og det mest er små glidende bevægelser.. Men alligevel bliver jeg bange.. Hvad med Jer.. Var der nogle dage hvor i heller ikke kunne mærke Jeres barn ??

Ja, det oplevede jeg også. Hvis du bliver skræmt, så prøv at drikke et glas iskoldt vand. Det vækkede nogle gange min lille, når der var for stille i maven :-) Men jeg havde altid et stik af dårlig samvittighed, for hvem har lyst til at blive vækket med koldt vand?

Okey det er godt at vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan.. Haha ja det må ikke være sjovt at blive vækket med koldt vand.. Men hvis det hjælper, så tror jeg at jeg vil prøve det næsten gang.. bare for at se om det virker på mig..

Ja, der er jo lidt pladsmangel sidst i graviditeten, så der kan sagtens gå længere tid mellem livstegnene. Jeg vækkede dem da de lå i maven, enten som Kongster skriver med koldt vand (eller vamt te), men også ved at puffe til maven, jeg kunne altid lige finde en lille hæl at prikke til, og så kom der altid lige et spark tilbage... Og så tænkte jeg altid, okay, hvis der var noget galt, så ville maven blive hård som sten og gøre vanvittig ondt, og det havde jeg aldrig noget af....det trøstede også lidt. Tror de fleste kender til det.

Ja, jeg oplevede det også - og tog på hospitalet for at få tjekket det med EKG mindst 1 gang, da jeg ikke syntes jeg havde mærket noget et par dage (fik 3 EKG i løbet af graviditeten, men vist nok kun 1 på egen foranledning). Jeg skulle så ligge og klikke, hvis jeg kunne mærke liv. Og gudhjælpemig om ikke ungen fik hikke under målingen, så der kom en lang, fed sort streg henover hele strimlen :laugh: Det vil jeg sådan set anbefale - måske ikke nødvendigvis EKG, men tal med jordemoder/fødeafdelingen, og hvis det ikke er nok til at berolige dig, så bed om en undersøgelse/EKG/skanning - noget som kan vise dig, at der ikke er noget galt. Man må godt være nervøs for sit barn! Man må faktisk være helt hysterisk nervøs OG bede sundhedspersonalet tage det alvorligt, også selvom de har hørt på nervøse mødre 1 milliard gange før :)

Jo der var en enkelt gang hvor der var intet :blink: Men det var midtvejs i graviditeten og jeg kunne ikke tage på hospitalet for skulle til familie komsammen ude på landet så hvis jeg ikke havde mærket liv der så ville jeg tage til hospitalet om aftenen. Jeg valgte som jeg gjorde for det var for tidligt til at få en sikker fødsel for barnet, altså at det kunne overleve og hvis det var dødt kunne jeg alligevel ikke gøre noget ved det :( Prøvede ALT, hoppede højt, drak koldt vand, spiste sukker, puffede til maven osv. I toget på vej ud fik jeg så det største spark :D :D :D :D :D Ren lykke!

jep, men som du selv skriver så mærker du liv om aftenen, og dte re nok fordi det er der du er rolig. Når u går rundt osv, så luller du stille og roligt den lille i søvn, men når du så sætter dig ned så er der ro og den lill vågner til sjov og spas. oplevede det samme.

Her de sidste par dage har den heldigvis været meget aktiv så jeg er meget mere rolig nu. Men kan dog ikke li de alt for stille perioder .. Min mand siger at den bare sover hele dagen lang fordi den ikke kan sove om natten fordi jeg snorker så vildt meget haha.. Han er også ved at blive vandvittig af det... Jeg snorker normalt aldrig.. Men efter jeg blev gravid er jeg begyndt at snorke meget.. Er der nogle af jer der har været ude for det ??

Ork ja - det er helt normalt, slimhinderne hæver lidt og man er noget mere polstret. Faktisk har jeg gået og følt mig småforkølet til sidst hver gang, alene fordi slimhinderne hævede.

als skrev:

jep, men som du selv skriver så mærker du liv om aftenen, og dte re nok fordi det er der du er rolig. Når u går rundt osv, så luller du stille og roligt den lille i søvn, men når du så sætter dig ned så er der ro og den lill vågner til sjov og spas. oplevede det samme.

Ditto - sådan har det også været med begge mine. De blev lullet i søvn i løbet af dagen (hvor jeg gik og var nervøs, fordi jeg ikke mærkede dem så meget) - og når jeg så hvilede mig om aftenen, kom der mange flere bevægelser... Men kan bare så godt huske, hvordan det var, at gå og bekymre sig :dry: