Når forventningerne bliver for høje

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

992 visninger
9 svar
0 synes godt om
25. september 2010

Opus-specialist-vb

Den yngste var inviteret til fødselsdag i går. Hos en fra fritten, som han leger med med, både der og herhjemme. Han går en klasse over Mads. Han var med til guttens fødselsdag sidste år og det var en god fødselsdag. Da jeg skal hente ham i dag, kan jeg godt se, at han har ret travlt med at komme hjem, da han ser mig. Han ser helt lettet ud. Vi kommer kun lige ud for hørevidde, så siger han 'Nøj, jeg er skuffet mor, det var en dødkedelig fødselsdag'. Jeg fornemmede det, da jeg kom gående og kunne se et stort hold drenge sidde i en sofa foran et TV :dry: Jamen, hva' da - hvorfor? 3 timers Playstation med hvad deraf følger af ventetid, da spillet var for 1 eller få af gangen! Og så røvkedelig bespisning. Ja, det sidste var hans egne ord... 'Jeg skal i hvert fald ikke med til næste år!' Jeg synes det er meget store ord for en 7-årig. Der kan jo nå at løbe meget vand i åen til om 1 år, måske de slet ikke leger sammen mere. Men derudover, så synes jeg godt nok det er på bar beregning. Han ønskede sig kun penge. Dét synes jeg er HELT fint. Men at man ikke kan arrangere noget for en 8-årig til en fødselsdag, andet end at sidde og glo på PS-spil. Dét fatter jeg ikke. Når vi har fødselsdage her, så er der arrangeret et par lege, lidt fri og lidt flere lege. Og der ligger nogle på ventehylden, hvis der skulle være optræk til kedsomhed, hvilket sjældent sker. Han var skuffet, så han gik direkte i seng, med tårer trillende ned af kinderne. Puha, hvor var jeg ked af det på hans vegne. Han havde sådan glædet sig...
http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/app_full_proxy25.jpg
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. september 2010

mariamiss6-vb

Øv hvor er det da også ærgerligt... Og ret skod at forældrene tillader videospil og tv til en børnefødselsdag synes jeg...

Anmeld

25. september 2010

Polyp-vb

enig - men mon ikke resultatet så bliver at der til næste år ikke er nogen der gider komme?

Anmeld

25. september 2010

Kirle-vb

Ej hvor ærgeligt. Jeg kan slet ikke forestille det!

Anmeld

25. september 2010

MAMMARAZZI-vb

Dét lyder godt nok som en kedelig fødselsdag - kan godt forstå, at han var skuffet. Det mindste man som forælder kan gøre, er da at arrangere noget, der er bare lidt spændende til en fødselsdag - de fleste børn har jo PS derhjemme eller noget tilsvarende.

Anmeld

26. september 2010

Lars F-vb

Det lyder da godt nok sølle; kan godt forstå at din knægt var skuffet - for det er jo det det betyder, det der med ikke at ville med næste år.

Anmeld

26. september 2010

Opus-specialist-vb

LYP; jeg ved ikke, om ingen vil komme. Nogle børn elsker jo den form for komsammen. Bare ikke min den mindste. Store M; sådan en samling ligner jo meget en alm hverdag i mange familier, så hvorfor ikke bruge det som partyemne? *not* Lars; ja, det er jo en noget langsigtet beslutning for en 7årig, men en meget stor tanke at gå med allerede. Der kan jo heldigvis nå at ske meget på små 365 dage :)

Anmeld

26. september 2010

Johannamor-vb

Jeg synes faktisk ikke det er så nemt med de fødselsdage, for hvornår sker der for lidt og hvornår er det for meget? Vi havde 10 5-6-årige til fødselsdag for en måned siden. Der havde vi forskellige lege men også tid til fri leg. Nogen af pigerne var ret hurtige til 'hvad skal vi nu?', når vi lige havde regnet med lidt tid til at pakke sammen og forberede næste ting, mens ungerne legede, og faktisk havde jeg en fornemmelse af, at der var sket 'for lidt'. Men en af drengenes mor fik mig på en anden tanke. De har åbenbart diskuteret hjemme, fordi drengen gerne vil invitere i legeland (som ungerne har været det en del på det seneste), men moren har insisteret på, at man holder fødselsdag hjemme. Og da drengen så kom hjem fra fødselsdag hos os, sagde han 'ja, nu kunne han godt se, at det var rigtig dejligt at holde fødselsdag hjemme'. Og så var det nok slet ikke så galt endda...

Anmeld

26. september 2010

Polyp-vb

Vi bor også i et område hvor det var (er - nu holder vi bare ikke børnefødselsdag mere ... heldigvis)in at invitere ud i byen ti lbowling, rapelling etc. En af pigerne (med fødselsdag om sommeren og pænt stor have) inviterede til fødselsdag med temaet 'gammeldags børnefødselsdag' - dvs boller, lagkage, pizza (ok - skulle nok have været røde pølser for at være helt gammeldags ;-)) røde og grønne sodavand, vandkamp, ballondans, spise lakridssnører om kap etc...og det var et kæmpehit som blev kopieret som værende noget helt enestående! Og så har klassen helt fra start haft en tradition med at alle kigger på at hver enkelt gave pakkes op så man ved hvem man har fået hvad af...og det tager også tid

Anmeld

26. september 2010

MetteNB-vb

Forventninger er jo en underlig størrelse. Vi har jo ikke de samme af slagsen til tingene. Det gør så skuffelsen ikke desto større hos nogle og sikrer tilfredshed hos andre. Det kan være svært at være fødselsdagsarrangør. Playstation og tv vil ikke være det, jeg forestiller mig, vi arrangerer her. I hvert fald har vi haft andet på programmet til nu, men mine banditter, er jo ikke så store endnu, så jeg har jo ikke 'stor børns fødselsdage' at sammenligne med. Det er synd for din søn, men samtidig er det også synd for fødselaren. Det er jo også synd for ham, hvis gæsterne allerede nu er indstillet på ikke at komme næste år. Som du skriver, kan der ske meget inden næste fødselsdag. Det håber jeg. Jeg tror, det er vigtigt at snakke om forskellighed og om muligheden for at dumpe ned i forskellige fødselsdagsformer. Hvis fødselaren er super glad for den fødselsdagsform, de har benyttet, er det jo trist, hvis han mister 'venner' på grund af ikke indfriede forventninger.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.