Pli - eller mangel på samme

Ja, det var jo så 1. skoledag i dag. Han har været væk i 8 dage, men alle har vist, hvad formålet med fraværet var. Vi lander så i morges, som nr. 2 på gangen. Aaalt for tidligt, men vi skulle lige prøve skolevejen af på krykker. Ham, der er kommet først, kommer gående 'var det ikke først i morgen, du skulle komme?' var hans eneste kommentar, som Tim besvarer. Vel inde på gangen, ankommer resten af klassen stille og roligt og så er der velsagtens 7 drenge, hvor ingen tager notits af Tim, som dog sidder med sit gipsben oppe på bordet. Og de snakker så WoW. Så kommer den sidste dreng til 'Heeeej Tim, velkommen tilbage!' siger han og jeg blev bare så glad og Tim lyste helt op. Ikke een af de andre 'kom hen'. Han var den eneste. Pigerne var bare helt blanke, selvom de dog har smset med Tim de sidste dage. Er det bare sådan, at der ikke findes ganske simpel pli? Lærer I jeres børn om 'velkommen tilbage'-frasen? Hvorfor og hvordan? Og hvis der har været fødselsdage, at sige tak for sidst? Jeg gør med den store og har gjort et par år. Er gået i gang med den mindste. Jeg synes det er ganske simpelt, at man lige tager notits af den, der har været væk, viser lidt interesse for høflighedens skyld og så kan man så være ligeglad. Er det måske bare mig, der forventer for meget?

Sådan nogle uopdragne møgunger. Kan godt forstår du blev sådan lidt HMMMMagtig. Jeg ville også have forventet noget mere interresse eller i det mindste bare et velkommen tilbage fra kammeraterne. Jeg håber at lærene så i det mindste forsøgte at vise de andre børn hvordan man opføre sig. Hvordan gik hans dag ellers? Var han ok med at være tilbage? Har han flere smerter når nu han har gået mere idag?

Altså, nu synes jeg jo så ikke, at det er lærernes ansvar. Lærerne var sådan lidt 'er det ikke lidt tidligt'-agtige, men han kunne være kommet i skole i mandags allerede, hvis det stod til ham selv ;) Dagen var fin, ingen smerter nu, til trods, at han har siddet med benet nedaf i 4 lektioner. Lad os se i morgen tidlig. Armene skal nok give besked om de er overanstrengte.

Jeg tror, du forventer for meget... Ikke at det overhovedet er forkert at lære børn det med opmærksomhed, venlighed og 'tak' - jeg tror bare, at det ikke har meget at gøre med børnenes almindelige omgangstone, når de er - er det ikke omkring 11 år? De kan være generte, du kan selv have været 'i vejen' - måske skal de bare lige tø op. Og når de har været 'på sms', så er det måske slet ikke nødvendigt at bemærke noget særligt, for så har de jo ikke for alvor været væk fra hinanden. Så derfor: fortsæt dit projekt med at lære dine egne drenge høflighed - og sats på, at det er en del af deres omgangstone, når engang de er voksne.

Havde godt tænkt den der med, at jeg var der. Det var pigerne han havde smset med, så derfor kunne jeg lidt, ikke forstå, men forvente, at det var derfor de ikke reagerede.

Jeg tror også, det kan handle om forlegenhed eller generthed - måske især, fordi du var der. Og så kopierer børn - og voksne såmænd også - tit hinanden, så når de første to-tre ikke siger noget, er det ligesom sådan, man gør/ikke gør. Og så afventer de nok også, at nogen - fx læreren - tager initiativ til at tage 'emnet' op. Det kan godt virke hovedrystende uhøfligt, men det, vi opfatter som indlysende og naturligt, er det ikke nødvendigvis for børn. Men - Jeg ville nu også studse over det, hvis jeg oplevede noget tilsvarende. En af mine drenge i 8. klasse var væk fra skolen i 10 dage og måtte altså formodes at være ret hårdt ramt af sygdom. Hans fætter går i klassen, og da jeg en dag under fraværsperioden spurgte, om han havde talt med fætteren, svarede han ja - de havde talt i tlf. sammen aftenen før. Da jeg så spurgte, hvordan han havde det, sagde han, at det havde han glemt at spørge om. :blink: Jeg aner ikke, hvad de så havde talt om...