Godnat - argh, så kom da ind i smørhullet..

Vi havde fået Alma kørt godt ind i at hun skulle sove i sin egen seng.. Så blev hun bidt rigtig grimt af vores hund, og blev af skadestuen anbefalet at hun sov i smørhullet, så vi kunne holde øje med hende/evt hjernerystelse. Det er nu 3 uger siden, og hvor vil jeg dog gerne have hende til at falde i søvn i sin egen seng igen - men det er fuldstændig umuligt! Begyndte for to uger siden at øve hende i at falde i søvn hos sig selv igen - uden succes. Jeg har sunget, holdt i hånd, nusset mave osv. Men efter 4 timer med skrig og skrål uden pause kan jeg altså ikke holde til, med det resultat hun er kommet med ind i smørhullet igen. Har også (med meget dårlig samvittighed) puttet hende, nusset lidt, sagt godtnat og er gået ind i stuen - i håb om hun forstår en hentydning - hun skriger som en gal. Den eneste måde jeg kan få hende til at sove på, er ved at hun får lidt lun mælk, og så får lov at falde i søvn på min mave - derefter lusker vi hende ind i sin egen seng. Hun vågner somregel kl 5 og får den sidste time i smørhullet inden vi skal op. Blev opereret i fredags og har ikke måtte løfte hende osv. Det har været en MEGET lang weekend.. Jeg tager imod gode råd med kyshånd..

Har ikke lige et råd til dig, men puh ha, det er da en rigtig slem forskrækkelse for jer alle... Hvad gik der lige galt mellem hund og barn? Og hvad med hunden, er den stadig hos jer? Og oveni hatten, hvad er du så lige blevet opereret for?? Karma og kram til jer, håber alt flasker sig... :)

Hvor gammel er hun ??

Bidet kom ud af den blå luft - jeg stod sammen med Alma og hunden - der var ingen knurren eller lign. (Alma fik 6 sting ved sit øje) Det skete en lørdag aften, og hunden blev så aflivet mandag morgen.. Hun er heldigvis ikke blevet bange for hunde.. Jeg skulle opereres for noget hjertebanken, men da de så kom ind, var fejlen ikke der hvor de troede, og endte med at opgive. Så jeg blev ikke repareret, men har stadig et indstiksted i lysken jeg skal tage hensyn til. øv. Alma bliver lige straks 1 år.

Jeg tror på, at børn har ret til at ligge sammen med deres forældre - det er nu engang der, man oplever den største tryghed. Det har kostet mig en hel del nattesøvn i de forgangne 6 år - og gør det fortsat i perioder (de sidste to nætter fx). Når det er sagt, så skal man naturligvis have tingene til at fungere, og det må man arbejde på... Mit første råd til dig er, at du finder det rigtige tidspunkt at lære pigen at falde i søvn i egen seng igen. Det er hårdt, og der er absolut ingen grund til at gøre forsøget på det forkerte tidspunkt - når du ikke må bære hende, når hun måske stadig har en lille skræk i livet efter hundebiddet, hvis hun er forkølet eller... Min erfaring siger mig, at det er nemmere at udholde et barn i sengen (eller irriterende puttevaner), når man har accepteret, at det gør man indtil om en uge eller to eller... Dernæst findes der vist ingen nemme løsninger m.h.t. at lære et barn at falde i søvn i egen seng - andet end beslutsomhed, udholdenhed og konsekvens. I må bare forsøge igen og igen og igen og holde ved. Hos børn er mange ting jo i perioder. Min dreng faldt fx perfekt i søvn, til han var 19 mdr - og lavede derefter aftenballade i over et år; ikke et godt eksempel på andet end at bare fordi din pige har sovet fint i egen seng hidtil er det ikke sikkert, at det bare lige kan fortsætte...

Tja som Mor til tre børn på 4, 6 og 7, der næsten ALTID ligger hos mig eller Far, har jeg ingen gode råd :) Jeg elsker når ungerne kommer og vil sove hos mig så meget, at jeg slet ikke kan finde energien frem til at starte en kamp. Når de har venner på besøg, sover de på deres værelser, og hvis de falder i søvn derinde, så sover de der...men ellers aldrig. :laugh: Nu hvor jeres pige kun er 1 år, så er der nok rige muligheder for at hun falder ind i sin gamle rytme igen....når hun lige har sundet sig lidt. Måske. Det er jo vigtigt i får præcis den nat/søvn som passer til JER med eller uden barn, for ellers kan hverdagene blive sure og grå, hvis ikke man har sovet nok. Både min kæreste og jeg kan sove helt igennem selvom der er barn/børn i sengen og det er jo alfa omega. Men andre kan ikke og bliver forstyrret gennem hele natten, og så går det jo ikke!!

Mit helt uprofessionelle gæt må være at pigen stadig er bange, hun er næsten lige blevet bidt meget grimt af en hund, i eget hjem, hun har jo ikke ord til at tale om det endnu, og så s¨å børn drømmer deres frygt og glæde ud. Så det er jo meget sikkert at hun ikke er klar endnu til at sove selv. Jeg ville give hende tid. Jeg er ligesom mange af de andre der har skrevet af den overbevisning at hvis barnet vil sove mellem mor og far så skal h*n have lov. Jo man sover ikke altid lige godt, men for mig er det en del af børnepakken. Men hvis dele seng situationen ikke er jer, må i tage kampen og i gang med noget alla sov godt bøgerne og se om det kan hjælpe. Putte ligge og gå, og så starter vi forfra indtil det virker.

Madras på gulvet! Det virker hver gang og i mange tilfælde og spolerer ikke mors og fars motion på nogen som helst måder. Smørhullet er ikke godt, men fra gulvet kan man holde i hånd og forklare, at der ligger du, her ligger jeg - det er sådan det er. Ingen problemer i det. Du får sovet, hun har tryghed. Hvordan så med dit 'problem'? Skal du opereres igen?