Er din dreng i institution om dagen? Hvis han er, så du´r det ikke, at han tisser i bukserne i tide og utide, og du kan heller ikke forvente, at de husker at sætte ham på toilettet meget tit.
Min dreng var fuldstændigt uinteresseret i det, der sker i bleen. Sommeren lige før ham fyldte 3 forsøgte jeg at tage bleen af ham, men helt uden held - han blev bare ked af det. Det lykkedes så nogle måneder senere, hvor jeg lavede en målrettet indsats nogle eftermiddage, og efter to uger var han stort set renlig.
Min datter var meget interesseret i både potte og toilet tidligt, fordi hendes storebror var det. Men selvom hun frivilligt satte sig på potten skete der stort set aldrig noget. Da pigen var lige før tre år blev hun renlig på mindre end en uge, da jeg gjorde en indsats for det.
Mit råd til dig er, at du opgiver renlighedsprojektet, når din dreng ikke viser interesse for det. Det skulle jo nødigt ende som en 'straf', at han går rundt i vådt tøj og også lugter af tis, fordi han jo ikke bliver spulet på benene og numse hver gang. Drengen tager ikke skade af, at du venter med at tage bleen af ham, til flyverdragtssæsonen er slut om 8-9 måneder, tvært imod, når det er, som det er...
Anmeld