Jeg går ikke op i mode som sådan, men lader mig selvfølgelig påvirke lige så stille af det, når 'alle' pludselig går i en bestemt type tøj. Jeg er aldrig i tvivl om, hvad der er top-trendy lige nu - jeg skal bare se på tre-fire af mine kvindelige kolleger, så ved jeg det.
Jeg er både nærig og ikke nærig med tøj til mig selv - ville aldrig give over 400 kroner for en kjole (går stort set altid i kjole) eller over 300 for et par bukser - men jeg er skidegod til at finde ekstremt gode tilbud, så jeg køber TIT nyt tøj. Jeg udser mig et par ting først på sæsonen og står så først i køen, når der er udsalg - og jeg synes tit, der kun går et par måneder, før jeg kan købe 'yndlingstingene' til halv pris.
Og så køber jeg glad og gerne basis-ting i Kvickly og Føtex - også sko, ofte sat ned til en 50´er. Mine vinterstøvler fra sidste år er, i følge de trendy kolleger, TOPFEDE - og de kostede 250 kr. i Kvickly.
Mine børn er et kapitel for sig, når det gælder tøj, men det er en længere historie, der bl.a. handler om, at den 13-årige søn kun vil gå i Kansas arbejdsbukser :huh: og Columbia sko p.t. - men når jeg har indflydelse/da jeg HAVDE indflydelse, var det oftest HM tøj og lignende. Der sniger sig også jævnligt basis-ting fra Kvickly og Føtex ind i drengenes garderobe.
Anmeld