Tordenvejr.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.755 visninger
17 svar
0 synes godt om
12. juli 2010

MAMMARAZZI-vb

Har talt i telefon med min datter for et par timer siden (hun er i sommerhus med sin far). Hun fortalte, at det var helt sort, og lynede og tordnede - og det kunne man sagtens høre, for hun stod gu'hjælpemig ude på terassen :angry: Overhovedet ikke bange B) Som barn var jeg rædselsslagen i tordenvejr. Jeg boede på en gård, og når det tordnede om natten, blev vi alle vækket - vi havde hver vores opgaver, hvis lynet skulle slå ned. Jeg har oplevet stikflammer ud af stikkontakter, dyr det blev ramt af lyn på marken - og en gang var jeg med min far til brandslukning på en gård, der udbrændte fuldstændig (min far var deltidsbrandmand). Har gjort MEGET for ikke at give min skræk videre - og det er åbenbart lykkes meget godt :cheer: Hvordan har I og jeres børn det med tordenvejr?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. juli 2010

ma08-vb

Jeg synes det er hyggeligt med tordenvejr - og som regel tiltrængt, fordi det plejer at være noget så lummert op til. Min mand og jeg har lige siddet sammen og kigget ud i haven, hvor der er de smukkeste lyn. Tordenvejret er ved at drive videre nu, men det var vældig hyggeligt og skam også romantisk :kiss: Vores datter på 20 mdr. oplevede torden forleden (lige nu sover hun), hvor hun blev lidt forskrækket over det første store drøn. Men forskrækkelsen gik hurtigt over, da både min mand og jeg smilede stort og sagde 'BUMM', så det også blev lidt sjovt. Bagefter stod vi og kiggede ud på lynene og de tunge regndråber, indtil det ikke var interessant mere. Jeg håber, vi kan lære hende ikke at være bange for tordenvejr - men jeg kan godt forstå med dine voldsomme oplevelser, at det er noget der har sat sig :(

Anmeld

12. juli 2010

dittelouisea@hotmail.com-vb

Synes det er rigtig hyggeligt. Da jeg var barn fik jeg altid balle for at sætte mig op i vindueskarmen og lure på det. Vi boede på 3 sal så kunne rigtigt se ud over det hele.. Alma reagerer overhovedet ikke på hverken lyn eller torden.. Og hundene heller ikke :) Brugte bullervejret her til aften på at få arrangeret låger og 'sandkasse' i hønsehuset, efter Alma var puttet..

Anmeld

12. juli 2010

Det er stadig mig-vb

Jeg har det lige som Mammarazzi, tildels fordi jeg har stået med en del døde mellem hænderne pga lyn og torden (og har set en masse alvorlige skader). Men også fordi jeg er fra landet hvor dyrene ofte blev ramt og træerne stod i flammer. Jeg er ikke bange som sådan, men jeg har en enorm respekt for den slags vejr og fortæller mine unger at de skal komme op hvis det begynder, aldrig stå i læ under træerne osv osv. Omvendt kan vi sagtens sidde i sofaen med altandøren åben og se ud på det og hygge os helt vildt, for jeg synes nemlig også det er hyggeligt når man sidder trygt og godt....

Anmeld

12. juli 2010

Caidas-vb

Da jeg var barn og var hjemme hos min farmor, gemte vi os altid under spisebordet, når det tordnede. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg har egentlig aldrig været bange for tordenvejr, men altid holdt mig til det: aldrig stå under træ men gå indendøre. Bluv i bilen, hvis man har den med. I aften inde hos naboen sad vi i læ under taget og tog billeder af lyn og var vildt imponerede over hvor flotte de var. I mens lå pigerne og sov i vores eget hus 10 m fra.

Anmeld

13. juli 2010

Elverpigen-vb

Jeg har aldrig været bange for tordenvejr, den eneste gang jeg syntes det var uhyggeligt var en gang mens vi var i sommerhus, og et tordevejr stod ud over vandet og vi kunne mærke jorden ryste. I aftes havde jeg været ude og ro på Øresund, hele vejen tilbage kunne vi se at det trak mere og mere sammen. Og mens vi stod og ordnede bådene, hørte vi det første brag i det fjerne B) . Det var timet. Sigrid sov fra det hele :P

Anmeld

13. juli 2010

Opus-specialist-vb

Jeg synes det er superhyggeligt. I søndags havde vi fodboldfinalegæster og grillede på terrassen. Den er gudskelov overdækket ellers var alt smadret. På et tidspunkt regnede det så meget, så vi ikke engang kunne høre hinanden snakke :D Men vi var ude, vi spiste og det var drønhyggeligt at sidde og se lyn, tælle og højre bulder. Elsker tordenvejr - når jeg er hjemme og sammen med familien. Bliver lidt mere bekymret, når vi er hver sit sted :s Sidste sommer stoppede fodboldskolen for Tim et par timer før om fredagen, for 'Rigtige mænd spiller ikke fodbold i tordenvejr!' er mottoet ;)

Anmeld

13. juli 2010

als-vb

Jeg elsker tordenvejr. Er bare super hyggeligt at sidde og kigge på det og se lynene danse. ;) Tøsen troede først bulderet var togene (bor tæt på en jernbane) men senere fandt hun ud af at det var torden og sagde bummmm. ;) I går da det så stod ned i stænger bagefter, rendte hun rundt i gummistøvler, blemås og regnjakke og hoppede i vandpytter. det var super hyggeligt ;) hun elsker regnvejr ;)

Anmeld

13. juli 2010

Heidi Nielsen-vb

Ja vi havde også en ordentlig omgang torden igår aftes..... Jeg synes det er super hyggeligt...jeg synes det er skide flot at se på...... Bare den måde himlen ændrer sig fra fuldstændig lysblå til helt kulsort i løbet af ganske kort tid og så når lynene bare flækker igennem himlen.....det er bare så flot... Det er første gang den stor sådan for alvor oplever et torden vejr og han var lige så betaget af det som jeg var. Den lille sagde ingenting....det var lige midt i hans spisetid så han havde nok at koncentrer sig om :P Vores hund trissede sådan lidt rundt i køkkenet og skulle lige finder ud af hvad er foregik, men så lagde han sig ved terrassedøren og kiggede ud....en gang imellem når bragene var rigtig høje så knurrede han af dem :laugh:

Anmeld

13. juli 2010

Opus-specialist-vb

Aldrig om nogle af vores hunde har taget notits af tordenvejr. Aldrig! Ham her, det store drog, han sover bare. Letter ikke en gang på øre eller øje *doh*

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.