Lejrskole *hæhæ*

Ja, for det er i skoletiden, så Hera siger, at det er en lejrskole og ikke en koloni *lol* Nå, men når 5. klasse starter, så skal alle 4 klasser afsted. Min søn vil ikke med...'pga de problemer jeg har'. Eller, han har dem jo ikke længere, men risikoen ligger latent i ham. han var sengevæder engang og nu måske 4 gange om året Alle klasser skal afsted. Jeg nægter at presse ham, efter vi har spurgt ham og han svarede, som han gjorde. Der er ikke andre i klassen, der har det på den måde. Hvad ville I gøre? Jeg ændrer ikke min ageren og holdning. Er bare nysgerrig efter, hvad andre ville have gjort i vores situation.

Jeg mener heller ikke man skal presse ungerne til noget. Men opmuntre dem til at overvinde sig selv og komme videre. I 3. klasse skulle datterens klasse på koloni (de skulle nemlig bare hygge og ikke arbejde :o) og hun har altid haft en hysterisk modvilje mod at sove andre steder end hos familien (mor, far, bedsteforældre). Så jeg tilbød simpelthen at tage med og være køkkenhjælp så lærerne kunne koncentrere sig om at lege med ungerne. Og det fungerede fint. Der var 4-mands-stuer, så jeg sov sammen med 3 tøser (men gik noget senere i seng), og det fungerede fint. Og hun sagde efterfølgende at hun ikke ville være bange for at tage med en anden gang, så det fik manet nogen ting i jorden. Og det var jo en god ting. Der var så en dreng fra klassen der ikke kom med af samme årsag, og det synes jeg er helt i orden. Tror bare tvang gør det værre.

Jeg ville heller ikke presse men stadig forsøge at påvirke. Snakke om at det jo ikke er et problem længere, sammenligne med andre problemer som er gået over (hjemve eller andet de har lidt af) og at det er synd at gå glip af oplevelser fordi man er bange for noget, som højst sandsynligt ikke sker. Min datter var også sengevæder meget længe, så jeg kender godt til det. Det er bare ærgerligt hvis de snyder sig selv for oplevelser fordi de er bange. Det gælder hele livet

Noget andet jeg har gjort med min datter er at sige 'hvad nu hvis..'. Altså, hvad nu hvis du skulle tisse i sengen? Så gør vi det, at vi taler med en pædagog efter dit valg inden I skal afsted og så aftaler vi med hende at hun hjælper dig. Og så lægger vi ekstra lagen og tøj i en plastikpose lige ved siden af din seng. Og så aftaler vi med pædagogen at hun vækker dig 10 minutter inden hun vækker de andre, så hvis du har tisset kan du nå at skifte. Og vi aftaler med pædagogen at hun tager dig op at tisse om natten uden at sige det til de andre. Det er min erfaring at en 'nødplan' er med til at gøre ungen tryg og dermed sker der faktisk ikke uheld

Han er meget ok med det i dagligdagen og har da også sovet ude selvom. Men tror bare, at det her er klassen. Dem han skal se i øjnene næste dag. Det er han ikke klar til. Vi har prøvet med 'du gør det jo ikke mere' og i den stil. Han står fast. Og der er heller ikke hoved og hale i, når det sker. Så vi kan ikke sige, lad være med dette eller hint. Jeg synes jo det er en fed chance for at komme væk hjemmefra. Han er dog urokkelig.

kongster skrev:

Noget andet jeg har gjort med min datter er at sige 'hvad nu hvis..'. Altså, hvad nu hvis du skulle tisse i sengen? Så gør vi det, at vi taler med en pædagog efter dit valg inden I skal afsted og så aftaler vi med hende at hun hjælper dig. Og så lægger vi ekstra lagen og tøj i en plastikpose lige ved siden af din seng. Og så aftaler vi med pædagogen at hun vækker dig 10 minutter inden hun vækker de andre, så hvis du har tisset kan du nå at skifte. Og vi aftaler med pædagogen at hun tager dig op at tisse om natten uden at sige det til de andre. Det er min erfaring at en 'nødplan' er med til at gøre ungen tryg og dermed sker der faktisk ikke uheld

Lyder som en god ide. Den er ikke afprøvet her. Måske fordi jeg har en formodning om, at det ikke kan håndhæves af læreren. Men det er en helt anden debat ;)

Jeg vil som udgangspunkt aldrig bakke mit barn op, ved at 'accepterer' at det er okay at have et lavt selvværd og udelukke sig selv fra fællesskabet, fordi de tænker katastrofetanker... Jeg (gælder nok ikke andre), mener jo at man indirekte giver drengen ret i, at det vil nok ikke gå, og at han har helt ret i dén betragtning, og dermed fastholde ham i den forestilling, ved at lade ham blive hjemme. Så her ville jeg VIRKELIG kæmpe for at få drejet den selvopfattelse, netop med en metode a la den Kongster så glimrende beskriver. Et eller andet sted, er det jo langt værre at blive hjemme fordi man er bange for at tisse i sengen, end det rent faktisk vil være at tisse i sengen.... Og hvem ved, måske er der andre i klassen med nøjagtigt samme problem? Det skulle da være underligt om der kun er en enkelt. En af mine (de store) kunne også have sådan nogle uheld, men han grinede bare og sagde på div lejerture, at han desværre ikke kunne dele seng fordi han havde en tendens til at overpisse det hele, men han har også altid været selvironisk anlagt. At han senere bare sagde det for at få ene seng, er så en anden side af sagen.

Nu ved jeg, at ingen andre har problemet, for jeg har spurgt alle ;) Og lavt selvværd har han slet slet ikke. Han virker til at have styr på den ene ting, han måske ikke tror, han kan mestre. Så jeg er helt rolig, ved at lade ham blive hjemme.

Min yngste har også været sengevæder indtil for nylig, og det kan stadig gå galt - især, når han er udmattet, og det er de jo netop ofte på lejrskoler og lign. Han er taget med på både spejderlejre og lejrskoler alligevel. Vi har så fået Minirin til ham og fået lærerne/spejderlederne til at give ham pillerne. Derudover har de sørget for, han kom op og tissede om natten. I nogle år gav vi ham også de der store natbleer med - faktisk opdagede han på en spejderlejr, at nogle af de andre brugte sådan nogle, så det afdramatiserede det selvfølgelig lidt. Det er sket, at det alligevel er gået galt, og så har vi haft en 'plan', aftalt med lærerne/lederne, hvor de har vækket ham som den første og hjulpet ham med at komme ud og blive vasket, byttet til en ekstra sovepose, vi havde givet dem med osv. Men altså - den afgørende forskel er, at vores søn slet ikke har været bekymret og ikke et øjeblik har overvejet ikke at tage med. Og hvis du på trods af diverse foranstaltninger og aftaler ikke kan gøre ham tryg ved tanken, er det selvfølgelig svært. Hvis du pressede ham til at tage med, og det gik galt, ville det nok blive et endnu større 'issue' næste gang... Omvendt, så synes jeg jo - men det kan vi voksne sagtens synes - at det virkelig er en skam, han ikke kommer med, og at han kommer til at gå glip af en masse, også, når de andre efterfølgende snakker om turen. Har I prøvet Minirin? Det kan jo prøves på forhånd, om det virker.

Jup! Han fik Minirin max. dosis i en periode på 3mdr - ingen effekt what so ever! Det er ikke hormoner, det er ikke lille blære - det er bare...tis :dry: