Hvem skal have børnene, hvis nu...

Har I en plan for, hvem der skal have jeres børn, hvis det forfærdelige skulle ske, og I kom ud for en fatal ulykke? Og har I tegnet testamente og forsikring, der efterlader børnene med en sum penge, hvis ulykken indtræffer? Jeg har en forsikring, der giver børnene nogle penge, men vi ikke en aftale med venner eller familie om, hvem der skal have børnene og sørge for deres videre opvækst - måske skulle vi få sørget for det :huh:

Ja det er jo et vigtigt spørgsmål. Vi har desværre ikke fået sørget for at have noget på papir. Men vi er faktisk forsikret i tilfælde af at der 'kun' er en af os der dør sådan vi ikke står i den situation at sidde i uskiftet bo og skal give tøsen pengene. Så hvis min kæreste dør 'arver' jeg hans del af huset. Men skulle måske have en forsikring i tilfælde af at det er os begge der dør så tøsen er dækket ind. Hvis vi skulle gå hen at dø (7-9-13) så skal min søster 'arve' mine børn. Det er en uskrevet aftale mellem os, at vi vil tage os af hinandens børn. Min søster har mange af de samme holdning/værdier som jeg selv har og vi har tilhverdag meget med hinanden at gøre så det vil være mest naturligt at hun tager over.

Vi har en aftale med min søster og hendes mand om at de skal have vores børn, hvis der sker noget med min mand og jeg. Det er ud fra den betragtning at bedsteforældrene er for gamle til at skulle tage børnene fuld tid og det er vigtigt for os at børnene i givet fald kommer til at bo hos noget familie. Vi har en ret fragmenteret familie og jeg er bange for at hvis det fx var en veninde, der skulle tage børnene til sig, så ville det være svært for hende at sørge for at børnene blev ved at have kontakt til hele vores familie. Hvis det er min søster, så er kontakten til den ene del (nemlig min) af familien jo sikret og det 'ekstra arbejde' med at holde kontakten til de andre bedsteforældre er mindre. Min mands søskende er noget yngre end ham, så det er ikke aktuelt at det er dem, der skal tage sig af børnene

Vi har et klart ønske, og har da også oprettet et børnetestamente... (man bliver jo nok lidt miljøskadet af at arbejde på et advokatkontor) Men selvom vi har det, er det jo ikke sikkert, at det bliver som vi ønsker - det er jo statsamtet som står med beslutningen i sidste ende. Desværre...

Det har vi slet ikke tænkt i , vi har sikret hinanden i tilfælde af den anden ægtefælles død men ellers ikke Jeg mener ikke det er nødvendigt hvis jeg skal være ærligt da oddsne for at begge forældre skrider i svinget på en gang er meget små :)

Vi har begge livsforsikringer indbygget i vores pensionsordninger, både engangssum samt måndelig udbetaling til børnene indtil de fylder 21. Vi har aftale med min mands familie om at tager sig af vores unger hvis vi begge dør...

Økonomisk har vi div. forsikringer gennem arbejde + fagforening, har desuden oprettet testamente, både økonomisk og 'personligt' - det er vores familier (forældre) som står til at 'arve' drengene, men ikke nogen bestemt person, håber ved gud aldrig det kommer til at ske, for er sikker på, at vores respektive forældre ALDRIG ville kunne nå til enighed, så uanset havner det i statsamtet, hvis det kom så vidt!

Møe skrev:

Vi har et klart ønske, og har da også oprettet et børnetestamente... (man bliver jo nok lidt miljøskadet af at arbejde på et advokatkontor) Men selvom vi har det, er det jo ikke sikkert, at det bliver som vi ønsker - det er jo statsamtet som står med beslutningen i sidste ende. Desværre...

Godt så, Møe. Vil du ikke prøve at uddybe for mig, HVORFOR det ikke er 'godt nok' at have papirer for at sikre hinanden, men kun giftermål er endegyldigt? Og en anden ting; Uanset hvilke papirer man laver, så kan man ikke gardere, at børnene går til højre, hvis det står på papiret, for vil nogle tæt på familien, at de går til venstre så gør de det. De der papirer er dyrt købt - da nogle altid kan komme og sige Noooo Waaaay! Ik'?!

Sjovt egentlig, for min mand og jeg har talt om det netop netop her i weekenden. Vi har en aftale med vores forsikringsselskab i næste uge om at lave en god forsikring for pigerne. Så håber vi bare at der ikke sker noget inden :dry: Hvis det værste skulle ske, at vi begge falder bort, er det vores ønske at min bror og hans familie skal tage sig af dem. De er den del af familien der står dem nærmest og samtidig har alderen til det.

Gudskelov blev det ikke aktuelt her... altså nu fylder min yngste 18 sidst på måned... faderen gik pludseligt bort i marts 2006 (man kan være ved godt helbred, fin kondition... og få en blodprop alligevel... så ja, det kan ske for alle). Jeg havde overvejet det... men det var jo svært, for min familie bor i Frankrig... og børnene burde ikke sendes til Frankrig, hvis jeg gik bort... nu er de (næsten) alle tre myndige... men det er rigtigt godt, at gøre sig disse overvejelser.