Jeg sidder og skriver jobansøgning. Og skamroser mig selv :-) Det er både sjovt og en anelse uvant at sidde og liste alle mine fantasiske kvalifikationer op og få det til at lyde som om jeg er den eneste rigtige at ansætte.
Det er dog noget nemmere end da jeg sidst skrev en jobansøgning i 2004, hvor jeg lige var færdiguddannet og ikke havde så meget at komme med, men desperat måtte forsøge at vinkle mine håbløse studiejobs i fritidshjem og grillbarer, så det lød som om netop det at flippe burgere var en uundværlig kvalifikation som IT-konsulent :-)
Det gør det så ikke nemmere, at jeg faktisk søger en stilling som ikke er slået op. Heldigvis kender jeg - omend lidt perifært - ham jeg skriver til, så tonen behøver ikke være så formel. Men uhh hvor jeg gerne vil have det job. Kryds fingre for mig!
Anmeld