Hvad stresser dig?

Hvornår bliver du stresset? Er det primært på job? Økonomien? For mange aftaler i familien? Nye ting du ikke er vant til eller noget helt andet? ... eller er du så heldig aldrig aldrig at være stresset? :)

Jeg er nok en af de heldige som stresser meget sjældent :) Jeg er nemlig blevet rigtig god til at sige fra hvis jeg kan mærke på mig selv at det er for meget uanset hvad det måtte være i form af aftale, familie olign Jeg har tidligere været rigtig god til at stresse (læs ironisk) Men fik heldigvis et wake up call jeg kunne forstå og har så nu lært at geare ned for det meste Jeg mener dog at lidt stress engang imellem er sundt nok men meget er noget skidt ;)

Jeg er ikke så god til at sige fra overfor familie-ting - vil gerne gøre alle glade. Men kangodt mærke at det stresser, når der er alt for meget på kort tid. Jeg bliver også stresset hvis jeg er sent på den. Og så er min chef meget laissez-faire på nogle områder, og det kan også godt være lidt stressende.

Jeg bliver sjældent stresset - i længere tid ad gangen :lol: Det kan dog være ret stressende når alle fire unger taler til mig på samme tid - og alle bare råber højere og højere for at blive hørt :P Det sker som regel om eftermiddagen når vi lige er kommet hjem og de alle gerne vil fortælle om deres dag :)

Der var engang... Da den store kom frem med en syg fod ved fødslen, da sagde de, at jeg var stresset. Altså, det følte jeg overhovedet ikke. Og har ikke følt det siden. Eller også har jeg bare en meget høj tærskel.

Ja se det er jo et spørgsmål jeg brugte 4 måneder og en del terapitimer på at besvare i foråret ... Jeg bliver stresset af følelsen af ikke at gøre tingene godt nok. At gå for tidligt fra job og hente børnene for sent. Ikke at have overskud til at lege med børnene eller bare høre hvad de siger. Ikke at yde mit bedste på jobbet eller være usikker på hvad det er jeg skal for at det er 'godt nok'. For mig har stress ikke så meget at gøre med travlhed, men med at synes at jeg altid er bagefter og aldrig får tingene gjort godt. Det er jeg så blevet bedre til. Dels ved ikke at opfatte alt hvad chefen siger som kritik, dels ved at være tilstede med børnene når jeg er sammen med dem og dels ved at sige fra overfor både børn og chef når jeg ikke kan mere. Det er utroligt hvad 20 minutter på sofaen kan gøre for min stresstærskel. Lige nu stresser det mig lidt at jeg ikke har samme ydeevne som før sygemelding. Der skal ikke så meget til før jeg mærker stresssymptomer igen. Jeg har altid haft en ekstrem høj stresstærskel - indtil jeg så knækkede og det stressede mig at sætte en tøjvask over :-( Er langsomt på vej tilbage, men det går FOR langsomt for min smag!! Jeg vil gerne kunne give den gas, bare en gang imellem, men det kan jeg så ikke endnu.

kongster skrev:

For mig har stress ikke så meget at gøre med travlhed, men med at synes at jeg altid er bagefter og aldrig får tingene gjort godt.

Hvor er det altså en rammende beskrivelse - det kan jeg helt klart genkende. Det lyder som noget skidt at gå ned med stress - har det noget med din tidligere depression at gøre, eller er de uafhængige af hinanden?

Det var i dén grad noget skidt at gå ned med stress!! :-) Har - næsten - aldrig oplevet noget værre. Om det hænger sammen med depression... tja.. måske. Det hele er vel i bund og grund et spørgsmål om personlighed og kemi i hjernen, så det hænger måske sammen. Vil så på den anden side sige, at jeg er kommet stærkere ud på den anden side af depressionen og jeg agter at komme stærkere ud af stressen også :-)

kongster skrev:

Vil så på den anden side sige, at jeg er kommet stærkere ud på den anden side af depressionen og jeg agter at komme stærkere ud af stressen også :-)

Godt for dig! :)

KH Bibi skrev:

Der var engang... Da den store kom frem med en syg fod ved fødslen, da sagde de, at jeg var stresset. Altså, det følte jeg overhovedet ikke. Og har ikke følt det siden. Eller også har jeg bare en meget høj tærskel.

Dét, tror jeg simpelthen ikke på :) Alle stresser KH Bibi, stress behøver nødvendigvis ikke være noget negativt :)