Fastelavn

Jeg har desværre nok fået projiceret min holdning til fastelavn over på drengene. Jeg har aldrig interesseret mig for at blive klædt ud eller at klæde mig ud. Jeg har aldrig sagt nej til, at de måtte få udklædning eller rende rundt og hygge sig i den slags tøj herhjemme. Men jeg har ikke påskyndet, at vi skulle afsted til tøndeslagning rundt omkring på den famøse søndag, eller lørdag i centeret osv. Det interesserer simpelthen bare ikke mig. De har faktisk aldrig rigtig ville deltage i skole eller institution. Ingen af dem er til det at være midtpunkt - som man jo er, når man kommer klædt ud eller i øjeblikket, hvor man står med køllen og skal slå til tønden. Og da jeg i nogle år ikke fik respons fra drengene, når de havde tøndet i skolen, på at komme afsted og gøre det andre steder, så er jeg holdt op med at tro, at det kommer de nok og spørger til 'i år'. Hvordan har I det med det? Er jeres børn ellevilde med det der tøndeslagning og udklædning og hele festivitasen i forbindelse med fastelavn?

Jeg har altid godt kunne li at klæde mig ud - hjemme. Min mor har lavet alskens dragter til mig, og til stor glæde. Jeg har altid haft dem på, men har helst gemt mig eller taget dragten af. Er dog blevet presset lidt til det. Begge mine forældre har altid gået meget op i deres udklædning, og vi har været til rigtig mange fastelavnsfester for både voksne og børn. Pigerne har kun skulle være til fastelavn 2 gange, hvoraf de var syge den ene gang. I år skal vi både til fastelavn i børnehaven, klædt ud alle 3. Jeg skal være engel, billede kommer senere. Og lørdag skal vi til fastelavn i hallen. Til gengæld tror vi ikke på julemanden :side:

Mine børn elsker at klæde sig ud, og det har jeg også altid gjort. Den årlige fastelavnsfest på deres skole er i morgen aften - for både børn og forældre. Det er for ALLE elever, også de store, og vi forældre bliver mobbet, hvis vi ikke er klædt ud. De børn, der ikke kan lide at komme udklædt, er bare klædt ud som sig selv - så ingen 'hug' til dem, kun de voksne. Vores datter regnede ud i dag, at ud af alle de ti år, hun gik på skolen, var der kun to år, hvor ikke enten hun eller en af vores drenge vandt præmie for bedste udklædning, så det er bestemt ikke noget, vi tager let på... Min mand hedder Ole Opfinder og er eminent til at kreere kinesiske, ildsprudlende drager, frugtskåle - og er netop nu kommet ind fra værkstedet med en Sprite-dåse i menneskestørrelse :) Jeg aner endnu ikke, hvad jeg skal være i morgen - gode og nemme ideer modtages med kyshånd.

Bare jeg var sådan en type der elskede det og lavede hjemmelavede dragter. Jeg har altid planer om at lave kostumer selv, men det bliver aldrig til noget, så er det pludselig for sent. Dagene går for stærkt. I år kommer ingen af børnene til fastelavn for vi skal op og stå på ski fredag. Men den store er også for stor og den lille er kun 2 år så hun ved ikke hun går glip af noget.

Jeg tror ikke selve fastelavns-tingen trækker så meget - det er mere det at være sammen med vennerne og gøre noget sammen. Så er der slå-katten-af-tønden i fodboldklubben, så er datteren med, for hun syn's det er sjov at vøre i klubben og har det godt med de andre på holdet. Udklædning er i perioder ret populært her, og der skal helst noget særligt til til de årlige fest i SFO mm. Men tøsen hungrer ikke efter at komme til andre ting. Udklædning er en del af samværet.

Der er mine børn så en hel del kunstner skuespiller agtige :) De elsker udklædning og lever sig 100 % ind i rollen og har gjort det fra en meget tidlig alder Så når de tager til tønde slagning så ankommer der rent faktisk en heks eller en superhelt Og de elsker det i fulde drag både rollespillet og samværet i forbindelse med 'slå katten af tønden' :)

De store på 6 og 7 går ikke længere så meget op i det. Jeg spurgte, hvad de ville være i år, og de valgte faktisk begge et kostyme vi havde liggende fra foregående år. Den store elsker at klæde sig ud herhjemme, men bliver genert, når han skal have det på ude. Jeg elsker selv at klæde mig ud, men har ikke lige de store muligheder for det :blush:

Uh min datter finder i den grad sit alter-ego frem ved fastelavnstid. I år er hun Lisbet Salander-wannabe (moderens tolkning - barnet ved ikke hvem Salander er). Punk med iturevet tøj, sikkerhedsnåle, bælte med kæder, smykker med nitter, tyve cm høj hanekam og læderjakke. Jo, jo, moderen er stolt! Drengen er 'transformer' med en dragt fra BR (stressede, dårlige mor der ikke fik syet den yodadragt han ønskede) Han går dog ikke helt så meget op i det

Min den store skal være spejder, hvilket hun også er i den virkelige verden. Så det er bare på med uniformen, tørklædet og bæltet, så er den hjemme! Dog var der en vis fortørnelse og utilfredshed over, at jeg mente at spejderkniven skulle blive hjemme.. Den yngste skal være pingvin og jeg har svunget mig op til at (i god tid for første gang nogensinde) få købt et faktisk rigtig sødt kostume på ebay. I efteråret snakkede hun om at hun gerne ville være 'græs' (?) til fastelavn. Det er jeg så pænt taknemmelig over at hun gik fra.. :blink:

Sønnen kommer i sit rollespilstøj - hurra for morens gode overtalelsesevner. Han er totalt kold i rumpen om hvorvidt han bliver den eneste udklædte i 3. Han vil!! På søndag tager vi i kirken til fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning bagefter. Super hyggeligt med hjemmebag og flødebollespisningskonkurrence :silly: