Skifte ble om natten

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

10.939 visninger
12 svar
0 synes godt om
8. februar 2010

Spunk-vb

Nu har jeg efterhånden læst mange steder, at hvis barnet kun har tisset, skal man ikke skifte ble om natten for ikke at vække barnet unødigt meget. Jeg gør det altså alligevel- jeg giver ca. halvdelen af flasken - nok til at jeg kan skifte hende uden gråd, så skfiter jeg hende, giver hende resten af flasken og lægger hende i seng. Her volder det ingen problemer - hun får ingen falde-i-søvn-assistance om natten og sover efter et par minutter. Jeg synes, at det er lidt synd at lade hende ligge med en tung ble, og er bange for at hun skal få rød numse. Hvad gør i?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. februar 2010

Soap-vb

Da mine var lige så små har jeg gjort som dig :) Nu sover de heldigvis hele natten (for det meste)

Anmeld

8. februar 2010

Johannamor-vb

Jeg tror, at du uden problemer kan stoppe med at skifte tisseble om natten efterhånden som din pige får mindre og mindre at spise om natten. Jeg gjorde det i hvert fald ikke i ret mange måneder - og mine børn har ikke lidt af rød numse. (Og kommer der rød numse kan du jo bare gå i gang med de natlige bleskift igen.) Husk at der er to grunde til ikke at skifte ble om natten: a) pigen lærer, at der er forskel på dag og nat, og b) du får mere søvn. De to hænger sammen på kryds og tværs og med de mange skift, din lille pige kommer til at gennemgå i de kommende måneder vil der opstå mange udfordringer, som du vil skulle slås med hen ad vejen. At pigen falder i søvn uden problemer nu er langt fra det samme som at hun også gør det om en uge eller en måned - og at skære ned på den natlige service er derfor en hjælp til hende for at komme udenom fremtidige problemer.

Anmeld

8. februar 2010

mortil4drenge-vb

Jeg må da også indrømme at jeg har da også skiftet ble om natten.Især da Daniel var helt lille.Og det stod på indtil han sov igennem om natten så var det da slut.Han havde nogen gange en lille gave til mor så var det jo bare med skifte ham. :) Hanlider lige nu af rød nummi for det mad han får nu er hårdt for den lille mave så skal hurtigt skiftes når han er færdig.Får vand og bryst, ved siden af. :) Han er nu vågen om aften og natten 4-6 gange og det er hårdt når jeg skal op medAndres i BH.Ikke altid det sker. :(

Anmeld

8. februar 2010

Opus-specialist-vb

Har altid kun skiftet ved nødvendighed og en tissetår er ikke nødvendigt for mig. Heller ikke to. Må indrømme, at så længe de ikke skal 'bære' bleen, så går det nok ;)

Anmeld

8. februar 2010

Bellis-vb

Nej - det gør jeg ikke - og ingen problemer med røde numser her. For det første, så ammer jeg om natten - og vi falder ofte i søvn, når han spiser. For det andet, ja så gider jeg ikke forstyrre min nattesøvn, mere end højst nødvendigt. For det tredje, så går det mindst muligt ud over HANS nattesøvn, når jeg ikke gør det - han kan jo spise i søvne - så synes ikke han skal have så mage skift i rytme - om natten. De fleste babyer, er ligeglade med om bleen bliver lidt tung - så hvis de ikke generes af det - så sover jeg altså vidre, uden ekstra bleskift.

Anmeld

8. februar 2010

Riwe-vb

Stoppede også med at skifte ble om natten da hun stoppede med at have afføring om natten. Det gav ingen problemer med rød numse og selvom jeg skulle op og lave flaske til hende synes jeg det var rart ikke at skulle skifte ble!

Anmeld

8. februar 2010

Mor til to-vb

Jeg har KUN skiftet ble når der har været afføring i. Det var der til gengæld en del gange ved lillebror. Vi har aldrig haft problemer med rød numse pga urin. Det har kun været hvis de har gået lidt for længe med afføring i bleen i dagplejen eller hos en forkølet mor ;) .

Anmeld

8. februar 2010

Heidi Nielsen-vb

Har også KUN skiftet ble om natten hvis der har været afføring i......har heller aldrig døjet med rød numse fordi der ikke er blevet skiftet tisseble om natten......

Anmeld

8. februar 2010

Signe1704-vb

Jeg har skiftet dem om natten det første stykke tid dvs til de er 1-2 måneder. Det er mest for lige at lære deres rytme at kende, så de ikke pludselig ligger med en sur prut i bleen. Med min mindste gjorde jeg det lidt længere tid fordi han havde en evne til at tisse igennem hvilket resulterede i en ekstra vækning om natten.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.