Job og interessetimer

Nu er det godt nok længe siden jeg har gjort det sidst, men idag sidder jeg og arbejder på en søndag aften. Og har siddet på kontoret i 6 timer idag. Jeg får ikke ekstra betaling for overarbejde, men kan godt afspadsere det - hvis der bliver tid og det er sjældent jeg afspadserer det hele. Men det er jo også en slags 'interessetimer'. Jeg skal holde en stor præsentation for 100 mennesker på torsdag og vil jo gerne gøre det godt - ikke mindst for at profilere mig selv overfor spidser fra branchen. Og så er knægten blevet syg og jeg må derfor blive hjemme imorgen. Så det bliver en lang aften i aften! Hvordan har I det med at lægge ekstra timer? Gør I det gladeligt fordi I synes jobbet er spændende? Eller for at profilere jer selv? Eller for at optjene goodwill på jobbet til senere brug (hvis man er meget syg fx eller ofte har syge børn eller har brug for at gå tidligt en dag)? Eller tæller I timer nøjagtigt og er på job præcis de timer I skal være der? Jeg har det egentlig ok med at arbejde i aften - men jeg glæder mig godt nok til ferie om en uge! Arbejdede også hele sidste søndag + overarbejde hele ugen :-(

Nope - det kunne ikke falde mig ind at lægge interessetimer. Jeg er rigtig glad for mit job og pukler som et æsel når jeg er der, men min fritid er min - så godt betaler de mig heller ikke. Jeg tror, at hvis man begynder på det, så kan det nemt blive en glidebane - pludselig tror chefen at du kan nå en hel masse på 37 timer, men i virkeligheden lægger du 5-10 timer derhjemme - og så går det jo helt skævt. Jeg har flextid, og det synes jeg er skønt. Men jeg holder nøje regnskab med hvornår jeg kommer og går. Flere af mine kollegaer arbejder hjemme uden at få ekstra for det - tror faktisk ikke engang at de holder øje med timerne så de kan afspadsere en anden dag, men jeg synes egentlig ikke at det hører til i det offentlige.

Pas nu på dig selv Kongster ;) Nej - det gør jeg ikke. Er offentlig ansat - sygehusvæsnet, og det er sjældent man får tak eller des lige ud af det. Syge børn, sygdom og den slags - det sker bare sjældent herhjemme - så er faktisk altid på arbejde, når jeg skal være det. Desuden er jeg dødtrær når jeg har fri - så skal jeg bare hjem og sove. Og det er så lidt løgn, for hvis jeg er i gang med at behandle et barn, snakke med forældre eller lign. jamen så bliver jeg - for forældres, børn og min egen skyld. Men det bliver også skrevet på. Hvis jeg var ansat privat - og havde muligheder for at profilere mig selv og avancere - jamen så ville det være noget andet. Lige nu, arbejder jeg fordi det giver penge, jeg kan godt lide mit job - men så er det, det. Men er i det arbejde, ret bundet af overenskomster. Om nogle år - med store børn,så vil jeg gerne mere - og så skal der jo også lægges gratis timer.

Jeg passer på mig selv! Bare rolig! Skal ikke ende i en sygemelding igen (det giver heller ikke lige bonus på jobbet...) Men ja - jeg er privat ansat og jeg har en interesse i at dygtiggøre mig, selvom jeg ikke altid får penge for at gøre det. Jeg synes det er svært at holde balancen - hvornår arbejder jeg bare gratis og hvornår får jeg noget ud af det på den lange bane?

Tja, jeg lægger vist en del over 37 timer om ugen, men nyder til gengæld den fleksibilitet, der er ved at kunne arbejde hjemmefra og om aftenen også. Til gengæld er det også vigtigt at kunne holde fri, når man er hjemme, så det er lidt af en balancegang... Når børnene siger: 'Skal du nu arbejde igen, mor?' så ved jeg med sikkerhed, at det er tid til at stille den bærbar til side et øjeblik :S

Da jeg studerede havde jeg næsten altid dårlig samvittighed - for der er jo altid lidt mere man kan gøre, selvom man er godt forberedt og har læst meget. Jeg tror, at jeg ville blive stresset, hvis jeg skulle have det sådan hele mit liv, så jeg nyder at jeg kan lægge mit job væk i det øjeblik jeg går ud af døren. Når det så er sagt, så tænker jeg selvfølgelig på mit arbejde derhjemme sommetider, og jeg vender da også nogle ting med manden. Og nu hvor jeg er på barsel sørger jeg for at holde lidt øje med hvad der foregår - kan slet ikke forestille mig at være 100 % væk i 11 måneder - det ville da være SÅ mærkeligt at komme tilbage.

Da jeg var studerende tænkte jeg også hvor skønt det ville være at have job, som man bare kan lægge væk kl 16. Det kan jeg også for det meste, men alligevel ikke. Jeg kan også altid forberede mig bedre og læse mere og være mere på forkant i mit job. Har i lang tid været virkelig god til at lægge det væk, men kan mærke at det skrider lidt igen. Og så igen - jeg vil jo gerne være på forkant. Det er jo ikke kun fordi der er en chef der bliver glad. Det er svært at have et job der er så spændende, men det ville være kedeligt ikke at have det :-)

Når så det er sagt, så bliver jeg hjemme i morgen med knægten selvom han 'kun' er snottet og klatøjet og nok ikke syg i egentlig forstand. Det er bare mere end tydeligt at han har bedst af at være hjemme. OG jeg glæder mig til det og til at nusse med ham. Men jeg kommer nok også til at sætte en DVD på så jeg kan få arbejdet lidt.

Hum. Jeg blander vist arbejdestid og fritid sammen i en grad så det er helt umuligt at vide, hvor meget jeg arbejder. I stedet sætter jeg mig nogen mål for mit arbejde, og prøver at indfri dem på en fornuftig måde. Lige nu sidder jeg i køkkenet og forbereder et foredrag jeg skal holde i morgen aften - men jeg hænger jo osse ud på VB, sender et par private mails, har lavet aftensmad til familien til i morgen (jeg kommer sent hjem i morgen pga foredraget), og har osse fikset lidt forskellige småting i huset. Desuden rejser jeg jo meget, og så er det slet ikke til at gennemskue hvad der er hvad. Når man fx går ud og spiser lækker mad (eller bare sidder i baren og drikker øl) med et par job-kontakter og snakken går både om fælles projekter, idéer, og om børn og skiløb, er det så arbejde eller fritid? Jeg kan sagtens finde ud af at holde fri - både med mig selv og med familien, og er der noget herhjemme der kræver min opmærksomhed, så tager jeg fri, eller arbejder hjemmefra, eller møder sent, eller hvad der nu skal til. Jeg er sikker på jeg arbejde mere end 40 timer på en uge, men jeg er sikkert kun på kontoret 25-30 stykker. Det er meget fleksibelt, og det passer mig godt. (se nu - midt i dether blev jeg afbrudt af en job-kontakt, der IM'ede fra Canada og lige skulle spørge til et par projekter, men osse bare ville sige hej; jeg tænker normalt slet ikke over, at det jo egentlig er arbejde).

Jeg er folkeskolelærer, så der ligger masser af interessetimer i mit job... det er dog ikke for min egen interesses skyld, men for elevernes. Jeg kan ikke nå at udføre mit arbejde ordentligt, hvis ikke jeg 'arbejder over'.