Første skoledag - tårer i øjnene?

I denne uge har mange børn haft deres allerførste skoledag - måske nogle af jeres små? Jeg husker stadig, at jeg syntes, at det var meget stort, da min lille pige pludselig var så stor, at hun nu skulle i 0. klasse :) Idag skulle hun så som 2.klasse flage for de nye 'små' skolebørn... :flag: Kunne I holde tårerne tilbage ved skolestart eller var I supercool?

Jeg var total rørt, da min datter startede i 0. klasse - såh ja, tårerne trillede :) Syntes det var vildt, at min 'lille' pige var blevet så stor. I dag var jeg med til morgensang på første skoledag - selvom hun starter i 4. nu :blush: ..stod og smilede af alle de 'nye' forældre, der var nøjagtig lige så rørte, som jeg var dengang.

Nej, tårer i øjnene havde jeg ikke, da drengen skulle i skole sidste år. Men rørt var jeg - og det er da også en stor dag! Til gengæld havde jeg næsten tårer i øjnene på hans 'sidste skoledag' før sommerferien - og jeg huskede, hvordan jeg selv havde næsten ondt i maven af glæde over den lange ferie, der lå forude, uden pligter. Om en uge skal drengen i første klasse - og vi følger ham begge derhen, selvom forskellen til sidste år ikke er så stor. vad der så skal ske til næste år er ikke godt at vide: Der har vi pludselig to skolebørn! Og det er endnu et stort skridt!

Nej, det var ikke bare tårer i øjnene - jeg græd som et lille barn :blush: Første skoledag

Jeg græd som pisket! Gør jeg også hver gang jeg skal fortælle om det :blush: . Nu er han startet i 5. og mor skulle ikke med! Jeg tuder også til Lucia og andre ting med børn. Knægten ved det og storgriner!

Nej - er generelt ret usentimental...men synes alligevel ikke det er ret længe siden...og vi tager altså hul på 8. klasse onsdag i næste uge B) Bæver lidt for afgang til efterskole om 2 år...sikke en masse TID jeg får til mig selv...hvad skal den så lige fyldes ud med...

Altså jeg synes første skoledag er rørende, men jeg har det mere med at tude når noget 'slutter'. Eksempelvis var jeg lige ved at tude da vi sidste dag i nulte skulle sige farvel til læreren. Og da der var afslutningsfest i børnehaven og pædagogen fortalte en lille historie om hvert barn, DA var jeg tudefærdig. Ved første skoledage har jeg det mere med at stå at undre mig over at min barn allerede er blevet så stort, og stå og bekymre mig over om han nu kan klare alle de krav han skal leve op til...

Nej, jeg er ikke til at knibe en tåre i offentlighed. Men en stor dag var det da - og helt ufatteligt at det allerede er 5 år siden min store dreng startede i skole :) Godt vi skal gøre det igen til næste år :lol:

Hvis jeg gav slip, så ville jeg tude, men jeg er en ørn til at holde det inde og nærmest TUD BRØLER indvendigt :laugh: Har det også med at grine, mens tårerne bare vælter ud af øjnene - det må så også være en måde at græde på - og det er ikke et grin fordi noget er sjovt. Det kommer hvis noget er rørende, sødt eller noget. Som fx skoleteater med ens søn i hovedrollen, eller et Lucia optog med ens unger osv...... Faktisk har jeg et underligt forhold til dét at græde - jeg kan nemlig også grine af noget meget morsomt, for så at slå over i gråd, og på én eller anden måde få noget UD som har siddet i underbevidstheden........men det kommer måske af, at jeg har gemt så mange tårer gennem tiden? :)

Og her er et billede af min 0 klasse dreng i den lokale avis B) http://plimg.no.publicus.com/galleryimage/PL/20110812/XXSITES27/812009998/PH/1/12/PH-812009998.jpg