Baby i eget værelse....

Nu er det snart tid for Sarah at flytte ud af soveværelset og vuggen og ind i tremmeseng og eget værelse. Nu sidder jeg så her og ser på min vildbasse-baby, og spekulere på hvordan jeg dog gør det. Sarah bliver normalt puttet kl 21, ved at jeg går op med hende i vores seng, hvor hun får lov til at babse sig i søvn, ved godt at det nok ikke er det bedste, men jeg har ikke orket de mange times skrig det vil medføre hvis jeg bare puttede hende i vuggen. Det har jeg prøvet og har simpelthen ikke kunne lade hende græde, og når manden arbejder aften/nat er det mig selv der står med putningen. Nå, når hun så er faldet i søvn lister jeg ned igen og hun får så mad og ren ble ved midnat og lagt i vuggen, ingen problemer der. Nu kan jeg så godt forestille mig at det bliver et ramaskrig når jeg putter hende på værelset, vil gerne stoppe med at amme hende i søvn, og vil også helst undgå de 1½ 2 timers skrig og gråd. Nogen der har gode råd og vejledninger til hvordan jeg får datteren i egen seng og værelse??

Jeg aner det ikke - syntes nemlig selv, at mine børn havde behov for og ret til at være tæt på deres forældre. Vores store sov hos os, indtil han var 2 1/2 år, og den lille flyttede ind hos storebror, da hun blev 14 mdr. Du kan have rigtigt gode grunde til at ville ændre noget på natte- og sove-rutinerne, men hvorfor skal din baby absolut væk fra dig? Mennesket er et flokdyr, og vi søger hen imod hinanden. Hvorfor skal din baby væk fra sin flok? I dag er mine børn 5 og 3 år, og de falder uden problemer i søvn i deres egen seng på hver deres værelse. Men de er velkomne i dobbeltsengen i løbet af natten, og det benytter de sig begge af - den lille et par gange om ugen, den store meget mere sjældent. De lægger sig mellem os - og sover.

Fremgangsmåden kommer an på, hvor gammel hun er ?? Men en stol på hendes værelse, så du kan amme hende og så putte hende over i sengen. Når du ammer hende, så svøb hende i dynen, så hun ikke oplever et skift når hun bliver lagt. Og ellers er det at nusse lidt og give evt. sut. Hvis hun bliver ked, så ind til hende, vis mor er der og nus hende og ud igen - og sådan bliver man så ved, indtil hun sover. (igen, kommer lidt an på alder) Brug evt. en bamse/klud som hun kan nusse med. Det brugte mine store børn ikke, men de små har hver deres bamse og bamseklud - den har været guld værd. Den store kom på eget værelse som 8mdr. Lillebror var 6mdr - men han kom så ind til storebror, tvillingerne var 8mdr. og de sover også sammen.

Johannamor: Sarah flytter ind på værelset fordi der dels ikke er plads til hendes seng i vores soveværelse, dels fordi vi gerne vil have lidt voksentid og et voksenrum alene. Når hun bliver ældre er hun da altid velkommen hos os, hvis f.eks. hun har dårlige drømme og hun må da gerne komme og putte i weekenden inden vi står op. Men vi skal altså have noget for os selv der ikke handler om børn. Bellis: Sarah bliver 6 mdr d 15 sep. Sut gider hun ikke, hun har en sutteklud, men den er bedst til bide i når hun ikke får sin vilje :P som du skriver lyder det ikke til at være så besværligt, men vil du så mene at jeg stadig skal amme hende i søvn??

Ja, når hun ikke er ældre, så ville jeg amme - også til natten. Faktisk er måltidet til aftenputning, det sidste jeg plejer at tage fra de små. Så jeg synes du sagtens kan fortsætte med at amme hende i søvn. Hvis hun nu vågner, hver gang du lægger hende, så prøv at tage brystet fra hende, lige inden hun sover - så hun er lidt vågen, når du putter hende. Tror nemlig heller ikke, at det er godt at "tage" det hele fra hende på én gang. Hvis hun er vant til mad til natten, så fortsæt med det. Det gør det nemmer og trygt. Prøv at putte hende, i hendes egen seng, hvis hun er helt umulig, så prøv at starte med, at tage vuggen ind på hendes værelse - hvis hun stadig kan være i den.

Jeg havde overvejet at sætte vuggen derind, hun kan godt ligge i den lidt endnu. Men ellers vil jeg da prøve som du foreslår. Hvornår stoppede du med aftenamningen??

Tjaa, som sagt er aftenamning det sidste mælkemåltid jeg tager væk. De har været mellem 11 og 14 mdr. :)

Tænk sig, at her gik jeg og gruede for et mareridt når Sarah skulle på værelse i tremmeseng, og sikke til skamme jeg blev :laugh: Søndag aften putter jeg hende som jeg plejer, dog bærer jeg hende ind på hendes værelse istedet for vuggen og hun vågner kort, ser på mig smiler, siger blublablip, strækker armene og falder i søvn! Så står jeg der og ser på min datter, og tænker bare; naah den går ikke imorgen. Men sørme så, hun puttede rigtig og fyldte det hele, og jeg har slet ikke hørt en eneste lyd fra hende. DYYYYYYGTIGGGGG pige :kiss:

Neeej hvor dejligt! Det er jo et drømme scenarie:0) Vi lagde vores datter ind til sig selv efter ca. 4 mdr. Hun var simpelthen ved at springe ud af vuggen ( er rigtig hurtig grovmotorisk!), så vi turde ikke andet end at putte hende i trmmesengen og den var der simpelthen ikke plads til i soveværelset. Vi gjorde meget ud af at have den samme rutine hver aften, og så ville jeg gerne have at hun skulle falde i søvn af sig selv og ikke når hun holdt mig eller hendes far i hånden og lign. Dette fordi vi hos mange vnner har oplevet et langt 'natteforløb', hvor børnenes forældre skulle sidde hos dem i hele og halve timer inden de faldt i søvn. Så vi gjorde det at vi sang for hende, trak i spilledåsen, kyssede godnat og gik. Hvis hun begyndte at græde gik vi ind ih´gen med det samme, puttede hende igen og gik indtil hun faldt i søvn. På den måde kunne hun stadig opleve/lære at vi altså kommer mår hun kalder, men at hun selv skal falde i søvn. Hun er knap 8 mdr.idag og nogle aftner er vi da stadig inde hos hende en del gange men for det meste lægger hun sig til, hygger med sine bamser, pludrer lidt og det er bare så skønt at høre :0)