Når mor ikke har det godt

HVad gør man som mor, når man har en depression?? Jeg synes det er mega svært. Jeg er 23, gift med en dejlig mand på 26 og vi har fået vores første vidunderlige barn, en pige som nu er 5½ måned gammel. Jeg går hjemme på barsel fra studie, ammer, og min mand er på deltidsbarsel (4 timers arbejde om dagen). Jeg har lige fået udskrevet den første omgang antidepressiver. Er der nogen der har nogle gode råd eller ideer?? Jeg er lidt ensom, har svært ved at komme ud og endnu sværere ved at møde nye mennesker, er bange for bl.a. for at køre i bil, og er meget afhængig af min mands støtte og hengivenhed - som jeg også får masser af. Jeg elsker vores datter og nyder også meget af tiden med hende, men når jeg er alene med hende og hun ikke vil sove og eller skal aktiveres, så bliver det svært for mig. Hun sover heldigvis meget, men om det måske er på grund af hvordan jeg har det, har jeg det ikke godt med at tænke på.

Hej Lullemor - og velkommen til. Hvad tror du selv, depressionen skyldes? Og har nogen sat ord på for dig, hvad de tror, den skyldes? Har selv haft en mild depression. Men jeg er ufattelig udadvendt, så jeg har talt og skrevet mig gennem det meste. Min familie (min mand og to drenge) har hele tiden fået at vide, at nu græder jeg fordi det eller noget andet, så de ikke troede, at det var dem, der var noget galt med. Hele tiden sat ord på, når jeg var virkelig ked. For ked var jeg hele tiden. Jeg holder mig til, at man er nødt til at komme ud med tingene. Ikke gå inde i en klokke. Men jeg var, og er, også heldig, at have nogle at vende mig til gang på gang.

Det er nok en lang række ting, som det hele bunder i... Mobning i skolen, lidt dårligt forhold til min far, overvægt, og lidt mangel på venner. Men den "rigtige" depression blev udløst sidste år, da vi var indvolveret i en trafikulykke i april, og det hjalp heller ikke på det at min mormor døde i november efter et langt sygdomsforløb, som tog hårdt på hele familien. Jeg har talt med flere psykologer, to læger, sundhedsplejersken, min mand og flere andre. Min mand er fantatisk og vi har altid gjort meget ud af kommunikationen, så han ved i det store og hele når det er depressionen der 'taler'. Men det er ret svært at forklare en baby, at mor ikke har det så godt og at det ville være godt hvis hun kunne sove til far kommer hjem. :S Og tak, det er gode debatter, der er herinde.

Øv da. Synes godt nok det er synd for dig. Men heldigvis er det ikke længere tabu og flere får faktisk konstateret det, både kvinder og mænd. Min mand og jeg blev faktisk ramt lige efter hinanden. Først manden og derefter mig. Hvilket nok er en naturlig følge af at pludselig stå med ansvaret for en baby OG skulle tage vare om en mand der var slået helt ud af kurs. At du har fået antidepressiv er en rigtig god hjælp og jeg er sikker på det nok skal få dig på rette køl, sammen med èn at snakke med når din tvivl og samvittighed tager for meget over. Give dig bekræftigelse på at det du gør er godt nok. Opleve at vi andre altså også famler i blinde til tider :). Trøst dig med at dit barn sover fordi hun har brug for det. Hvis hun er bange og urolig så ville hun ha svært ved at falde til ro, men klynke og græde. Godt du har en mand der støtter og er der for dig :).

Hej jeg tager også antideprisiver på 4. måned nu. Hvis du lige har fået dem går der lidt tid før de virker 2-3 uger. Så prøv at holde ud. Jeg var rigtig bange for, at de ville ændre hvem jeg var, men det har de ikke gjort. De gør at jeg er i stand til at tænke over tingene uden at synke ned i et hul. Og jeg har helt klart mere overskud til mine piger. Det er rigtig godt at din mand støtter dig og at han har mulighed for at arbejde deltid. Det er super hårdt det du går igennem nu, men du skal nok komme ud af det. Måske psykologer ikke har hjulpet fordi, du har brug for pillerne. Måske producere din hjerne ikke nok serotin, tror jeg det hedder, og så kan du jo snakke fra nu af og til verdens ende, uden at det hjælper. Knus fra mig :)

Hvis du på en eller anden måde er tilknyttet kommunen, så kan du altid ringe til en sagsbehandler, der muligvis kan skubbe på, så du kan få en dagpleje/vuggestueplads hurtigere igennem. Det kan give depressive mødre den fornødne luft i hverdagen indtil medicinen virker!! Din læge kan også skrive til kommunen. God bedring!

Så der der gået noget tid og din medicin er sikkert begyndt at virke. Hvordan går det? Jeg havde selv en depression, da jeg fødte den første og hun sov absolut ikke meget, så lad være med at dunke dig i hovedet med det. Du har nok at tænke på og det er svært.