Trist godnat

Min dreng på snart 10 mdr er ved at blive en meget selvstændig ung mand, og viser det flittigt i løbet af dagen. Han har meget temperament, hvilket jo både kan være et plus og et minus :). Han har været den lettest at få i seng. Han elskede simpelthen sin seng. For en uge siden begyndte han at rejse sig, græde, brokke sig osv når han blev lagt. Det er så steget i styrke efterhånden. Nu begynder han straks at småbrokke når jeg feks skubber døren til ind til hans værelse, OG stadig har ham i armene (han ved jo hvad der nu skal ske). Når han så bliver lagt i sengen, skriger, sparker og går i bro af "hysteri". rejser sig etc. Det skal siges at jeg har prøvet at ændre taktik, synge, holde i hånd, gå, nusse, tage ham op til han har fået vejret igen etc. I aften prøver jesper (manden) at lægge ham i seng, om det ændrer noget. Han er nem at læse når han er træt, og tidspunktet for hans sengetid ændrer sig stort set aldrig, så han bliver ikke kørt ud hvar han er overtræt. Har også tænkt muligheden for at det kan være ørene der gør ondt når han bliver lagt, så får det tjekket på tirsdag. Han tager ofte fat i ørene, men har ikke andre beskrevne"tegn" andet end det og gråd. Har i nogle forslag ? kan i se noget ud af dette som jeg ikke kan ? Eller skal jeg bare sluge klumpen i maven og fortælle mig selv at, ja, det er bare en overgang.... men phuuuu altså :)

Jeg er ikke læge - men jeg er næsten 100 på, at det ikke er ører! Han er nået til det stadie, som kaldes seperationsangst-fasen. Det er nu her omkring hans alder. Det varer noget tid og sker for langt de fleste. Jeg har ladet mig fortælle, at rigtig mange bruger den her side http://sovecoach.dk/ og for dem virker det. Jeg har aldrig selv haft soveproblemer her, da drengene har sovet, når de var trætte og aldrig er lagt i seng på fast tidspunkt.

Hejsa Det er hårdt når de ikke vil putte de kære små. Du skriver han bliver ked af det når I bare kommer ind på værelset. Har I prøvet at tilbringe tid der inde i løbet af dagen, fx. med at lege så han kommer til at forbinde det med noget godt? Min datter på 9 måneder var også begyndt på det, men hun stoppede heldigvis hurtigt. Vi valgt ikke at lave det mindste om på rutinen, når hun græd blev hun trøstet efter lidt tid, men hun kom ikke med ud fra værelset. Men vi holdt fast i de samme ting som altid, så hun ikke blev forvirret. Det virkede for os. :) Held og lykke med det :)

Det er hårdt imens det står på og du kommer nok til at opleve det nogen gange i løbet af nogle forskellige perioder........ det vi har gjort er at, lave de samme ting, samme ritualer når han skal sove. Vores dreng får nattøj på, børstet tænder og så synger vi eller læser en bog. Og så godnat. Hvis han så begynder at stå op og skrige eller noget, så ligger vi ham ned igen og siger godnat. Vi tager ham ALDRIG op af hans seng. (med mindre han er syg selvfølgelig) Når han er puttet, så er han puttet. Så kan han godt ligge og skrige lidt, (ja det lyder hårdt) men vi går roligt ind og siger godnat og lægger ham ned........og så ud igen. Ikke noget med at blive derinde eller tage ham op. Når det så er kørt nogle dage, ja så sover han med det samme, eller ligger bare og snakker lidt, og det er jo også helt ok. Sådan har det kørt i forskellige perioder..... Så tålmodighed, rutine og standhaftighed, har været godt for os......... Ann