Alder & Børn?

Jeg synes at man skal få bærn når man er parat til det.. om det så er når man er 20 el. 40 er individuet, selv har jeg fået min lille elskede søn som 22-årrig og har altid selv været flov over at have gamle forældre. Tilgengæld tror jeg det at have gamle forældre er mere udbredt i dag end for 20 år siden..

Ja jeg blev ufrivilligt først mor som 38 årig. Vi er totalt på og vildt forelskede i vores lille prinsesse. Stor selvtillid, jeg hviler meget i mig selv osse i min nye rolle som mor. Mange siger jo osse at ældre mødre pyldrer mere. Hertil må jeg dog sige at det vist hænger mere sammen med personligheden end alderen :side: Hvis jeg var blevet mor som yngre tror jeg jeg ville bruge meget tid på at tvivle på mig selv, og stille andre tilfredse. Den ikkepyldrende gamle mor

Chris skrev:

Hvad er den bedste alder at få børn i? Er ældre mødre bedre end unge mødre? Hvad er en gammel mor og en ung mor? Hvor går den aldersgrænse fra??

Jeg var 26 ved den første, og rundede 30 dagen efter min anden søn kom til verden. Jeg føler mig helt klart som en mere "kompetent" mor i denne barselsperiode. Jeg har en helt anden ro og selvtillid og min sundhedsplejerske kommenterede også forandringen, da jeg sad og ammede mit andet barn samtidig med at jeg talte i telefon, drak kaffe og skrev i min kalender. Ved mit første barn kunne jeg ikke andet end at sidde helt stiv i sofaen med brystet fremme, og blikket solidt fæstnet på min lille forslugne søn. Jeg kan heller ikke svare på hvad en ung mor er, i forhold til en gammel mor... jeg tror mere det er antallet af børn der giver selvtillid og ro frem for år på bagen..... Hvis vi vælger at få barn nummer tre, hvilket jeg ikke regner med, så er der igen ting som vil forkomme nemmere og mere overskuelige end ved barn nummer to. Ydermere kan jeg mærke en stor forandring i den måde vores omgivelser behandler os på, efter at vi har fået endnu et barn- Der er ingen trælse råd fra svigermor eller min egen mor, og ingen "jeg ville nok gøre sådan og sådan", eller " Burde du ikke..." Alt det gøgl er jeg heldivis fri for nu, hvilket jeg anser som et stort kompliment og endnu en selvtillidsbooster.

Min mand var 39 og jeg 36 da vores lille "hovsa" kom til verdenen. Har slet ikke været klar før. Havde ikke roen, og alt for meget fart og ting der skulle nåes. Nu kan jeg læne mig tilbage og betragte min søn uden at ha tanken " ar det kunne nu ha været rat at ha gjort/nået dette inden...". Nu skal jeg derimod nå en hel masse SAMMEN med min søn.... nå ja, også med manden ;). Om det er bedre eller dårligere at være ung/gammel mor, tja... Jeg er en bedre "gammel" mor, ingen tvivl om det. Eller - den er jo svær, for jeg ville jo ha elsket min søn betingelsesløst uanset alderen. Er dog ikke i tvivl om at min krop ville ha haft bedre af at jeg var meget yngre. Jeg var før fødslen meget trænet og super god form men kan alligevel mærke kroppen er "godt brugt" og stadig ikke regenereret. Hvis jeg var yngre havde jeg nok også trukket på skuldrene over flere ting og ikke lade dem "gå i maven" på mig. MEN alfa og omega for mig er at jeg, som tidligere beskrevet, kan læne mig tilbage med ro i sindet og sige "min verden er din, lille skat"...

Ja, jeg mener også, at det må være op til den enkelte - hvornår det er passende at få børn. Noget man heller ikke altid, selv kan bestemme, hvornår sker. Jeg er jo så, en forholdsvis ung mor - 22år med den første og vil være 29 med nr.5. Det har passet perfekt for os. Den med, at man har oplevet det der skulle opleves, når man er ældre mor - jamen, nogen har ikke brug for disse oplevelser - eller vil heller sige, jeg kan sagtens opleve en masse, selvom jeg har børn. Mine børn sætter ikke begrænsninger på den måde. For mig er min familie så bare det, som jeg helst vil bruge masser af tid på - har ikke haft brug for de store oplevelser. Og hvis/når jeg gør - så kan jeg dele dem (nogen af dem) med mine børn. Man skal gøre lige som man vil - ikke hvad andre har gjort eller finder bedst. Og som min mand siger, så ville han ønske vi havde fået børn før, for så kunne vi have fået nogen flere :laugh:

1)Alderen i denne sammenhæng på være et spørgsmål om selv at følge sig klar, og i lige så høj gra at man som par er klar. Jeg var 25, og ville meget gerne have ventet til jeg var ældre 5-7-10 år, men af medicinske årsager var dette ikke muligt, i følge lægernes råd. 2)Er man en bedre mor??? hmmmm... er man overhove en god mor?? Tror den bedste mor, er en mor som hviler i sig selv og har tid og overskud til sit/sine barn/børn. Ved godt det måake lyder lidt negativt, men jeg var ikke klar til at blive mor, men vi ønskede begge inderligt at få et barn, så vi valgte at følge lægernes råd... Så vi skulle bliver klar til at påtage os ansvaret som forældre....sådan lige nu, og det er sku lettere sagt end gjort..... 3-4)Grænserne er vist lidt flydende, men har læst mange steder at det deler først til midt i trediverne...