Hvordan har jeres børn det med hunde?

Men hvilken er det, Pikora?

Hej, Mine børn kan godt lide hunde og vi har lige selv fået hundehvalp, så det er jo heldigt;) . Den yngste på 6 synes dog at hvalpe godt kan være lidt anstrengende:lol: . Vi har en Berner Sennen hund. V.H. Charlotte

KH Bibi skrev:

Men hvilken er det, Pikora?

Det er en Golden Retriever; en race som jo er almindeligt kendt for at være meget børnevenlig. -Og vores er så en ekstra sød og omgængelig én af slagsen:)

Meeeen, Pikora, det er jo kun en middel hund. Den er langt fra stor. Eller, det syntes vi også, at vores Labrador Retriever var. Stor ift alm hunde. Nu er det jo en minihund du har...Når jeg har Grand Danois. Der kan du tale stor hund. Ikke før ;O)

Jeg nu også kalde en Golden Retriever for en stor hund..... Og en hund af den slags, som jeg godt kan forstå, folk anskaffer sig:) . Min svoger og svigerinde har lige anskaffet sig en rottweiler… Et hunde-valg jeg ikke er udpræget begejstret for!:( Vi har ikke set hvalpen endnu, men de har før haft to af slagsen, og jeg må indrømme, jeg var ”hunderæd” for han- rottweileren. Det fortalte jeg selvfølgelig ikke til dem. For de elskede jo deres hund. Kan man tillade sig, at sige til folk, at man er bange for deres hund? WebDebattør jeANNE WebDebattør jeANNE

Det kan du da godt, men det vil da virke lidt malplaceret, hvis det kun er pga racen, du er bange for den. Hunden er kælen, rolig og legesyg, men fordi det er en rottweiler er du bange...det forstår jeg ikke. Det svarer til, at alle chihuahuaer er skønne fordi de er små, men dobermann's er forfærdelige fordi de har spidse ører. Du har lov at være bange. Ingen tvivl om det. Men ikke pga racen. Der kan du sagtens have forbehold. Men str kan du ikke bruge som frygtbegreb. Jeg har jo feks en skødehund. Også selvom der er 2 meter fra snude til hale...

Hey Bibi Er der aldrig nogen, der er bange for jeres store hund? Hvad gør du så? Jeg møder af og til de der hundeejere, der siger, den gør ikke noget, den knurrer bare lidt:dry: . Eller, du skal ikke tage dig af, den slikker dig i hovedet, og boller dit ben, og gøer dig ind i hovedet– den er bare glad for at se dig:blink: Så står man der - totalt skrækslagen, og håber på hunden fordamper. WebDebattør jeANNE jeANNE

Nej, der er ikke nogen der er bange. De synes han er flot. Men min hund sidder ved siden af mig og derfor kan jeg sige til folk "kom hen og hils" og han finder sig i det. De to andre (har kun een nu) de blev prikket i øjnene, hevet i halen og kravlet på allerede inden mine børn blev født, for at de kunne vænne sig til, at folk er forskellige og for at jeg ville kunne sige "kom hen og hils" og alligevel tro på, at min hunde ikke ville være aparte og gå imod. Mine hunde er opdraget. De humper ikke på folks ben, for det er de vænnet fra, fra hvalpe. Mine hunde gør ikke, for de har fået 'tæv' fra starten af deres liv, hvis de gøede (hader hunde der gør. Og får lov til det!). Mine hunde slikker ikke i hovedet, for det har de også fået 'tæv' for fra starten. Jo forresten, de gør det. NÅR DE FÅR LOV! Du skal ikke være bange for hundene. Du skal være bange for ejerne. Det er dem der ikke kan styre deres kræ! MEN! Hvis en hund knurrer af dig, så er det så heller ikke altid dens egen skyld. Ofte kigger du den direkte i øjnene, ofte lugter du af frygt - og derfor knurrer den. Den VED, at du er bange og så vil den vende det til egen fordel. Kig den anden vej, gå udenom, koncentrer dig om noget andet. For hver gang du vender en hund ryggen, jo mere vil den være interesseret i dig på den positive måde. Lad være at stirre på den, lad være at blotte dine tænder, lad være at hæve stemmen, lad være at hæve dine lemmer - lad være at løbe...

KH Bibi skrev:

(hader hunde der gør. Og får lov til det!)

Må dine hunde slet ikke gø, eller må de bare ikke gø for at gø? Du forstå??? Min hund må gerne gø når det ringer på døren, eller hvis han hører noget som ikke skal være her. Men når det f.eks. ringer på døren, løber han ud til den og gør. I det øjeblik jeg kommer ud til døren, beder jeg ham om at stoppe. Og det gør han selvfølgelig :) Og det er helt ok med mig. Dette hus er hans, og det må han gerne gøre andre opmærksomme på.

Jeg vil ikke sige, jeg er direkte bang for hunde, nærmere – opmærksom. Men min dreng bliver skrækslagen, når han ser en hund. Og hvis det er en stor hund, stivner han totalt, eller skynder sig væk. Jeg forsøger at sige ”du skal ikke være bange, det er bare en hund” Men vi kender ingen søde hunde, så han lærer ikke, at der også findes søde hunde. Jeg blive simpelthen så glad, når jeg en sjælden gang møder en sød hund. Det er jo et virkeligt dejligt dyr. Da jeg var barn, fik min nabo skamferet sit ansigt af en Sankt Bernhardshund. Den var ellers så sød da den var hvalp. Den blev, heldigvis for vejens unger, aflivet efter episoden. Jeg tror den type oplevelse følger en resten af livet. WebDebattør jeANNE