har du overvejet at donere dine æg

Jeg selv har gået lidt i de tanket om det ikke ville være en god ide at gå igennem behandling for at donere mine æg til andre kvinder. men jeg synes det er en meget svær beslutning. Jeg har selv været igennem behandling, da min mand har meget dårlig sædkvalitet, så jeg ved hvad det kræver (=meget hår på brystet og en meget tålmodig familie;) ). Ved hvordan det er når man brændende ønsker sig et barn og lykken ikke findes i dobbeltsengen;) . Men inderst inde tror jeg ikke at jeg helt har lyst. Jeg vil meget gerne hjælpe andre med mine erfaringer o.lign., men jeg tror ikke at jeg vil gå så langt som at donere mine æg. Har desværre også prøvet at blive overstimuleret, så de er nok ikke meget for at bruge mig. Men kunne du finde på at donere dine æg til en kvinde du ikke kendte? frederiksen

Nej - det kunne jeg ikke. Ikke fordi, jeg er imod det - for det er jeg bestemt ikke, synes det er en fantastisk mulighed. Men jeg kan ikke forlige mig med tanken, om at der evt. er et barn derude, med 50% af mine gener - en del af mig. Jeg ved godt, at det ikke ville være mit barn, overhovedet. Men jeg ville føle det var en del af mig, og jeg har ansvaret for de børn, der kommer til verden, som er en del af mig. Måske en underlig dum tankegang, men sådan har jeg det. Ville heller ikke synes om, at manden donerede sæd. Måske jeg ville finde det anderledes, hvis vi havde været ufrivilligt barnløse. Uanset, så ville jeg i hvert fald ikke gøre det, før jeg selv havde fået de børn, jeg skulle have, på den ene eller anden måde - tænk hvis man gav guldæggene væk - og selv stod med de dårlige tilbage (her tænker jeg på når man er i behandling) Så nej, det kunne jeg ikke. Tror jeg kunne være rugemor - men ikke donere æg.

Bellis skrev:

Nej - det kunne jeg ikke. Ikke fordi, jeg er imod det - for det er jeg bestemt ikke, synes det er en fantastisk mulighed. Men jeg kan ikke forlige mig med tanken, om at der evt. er et barn derude, med 50% af mine gener - en del af mig. Jeg ved godt, at det ikke ville være mit barn, overhovedet. Men jeg ville føle det var en del af mig, og jeg har ansvaret for de børn, der kommer til verden, som er en del af mig. Måske en underlig dum tankegang, men sådan har jeg det. Ville heller ikke synes om, at manden donerede sæd. Måske jeg ville finde det anderledes, hvis vi havde været ufrivilligt barnløse. Uanset, så ville jeg i hvert fald ikke gøre det, før jeg selv havde fået de børn, jeg skulle have, på den ene eller anden måde - tænk hvis man gav guldæggene væk - og selv stod med de dårlige tilbage (her tænker jeg på når man er i behandling) Så nej, det kunne jeg ikke. Tror jeg kunne være rugemor - men ikke donere æg.

jeg synes ikke du har en underlig tankegang, for jeg har det faktisk på samme måde. Men grunden til at jeg spørger er, fordi jeg var lidt nysgerrig. Kan huske da vi skulle starte behandling, da fik vi afvide at nu hvor vi skulle til at modtage hjælp skulle vi tænke på andre og hjælpe dem. Vi skulle give lidt tilbage. Det gjorde vi ved at de måtte lave forsøg med de ikke-delte celler for at se om det evt. kunne blive til noget med lidt hjælp osv. Men er "man" (os som har fået lidt hjælp) nød til at give lidt tilbage fx. i form at æg, til dem som ikke selv kan producere nogle? Jeg har som dig meget svært ved at vide at der evt. kunne rende en halv mig rundt ude i verden. Jeg ville føle det som mit barn, også selvom jeg ved det egentlig ikke er det...

Jeg synes at det er godt at det ikke er obligatorisk at "betale" tilbage. Vi har selv fået vores piger med hjælp, ICSI. Dvs det er vores egne æg og egen sæd. Vi fik udleveret en seddel, ang forsøgene, som vi meget gerne måtte returnere underskrevet. Jeg var bare så bange for at de skulle doneres til forsøg "inden" vi selv var færdige med vores proces. Nu skriver du Frederiksen, med de ikke-delte æg. Vil det sige, inden de bliver forsøgt befrugtet eller efter - altså dem som alligevel er gået tabt eller dem der ellers ville ende i fryseren til senere brug. Jeg svarede ikke på spørgeskemaet, da jeg ikke kunne holde ud, at der skulle bruges et af mine æg til forsøg. Selv om det jo i virkeligheden bare havde været en abort, hvis ikke det var befrugtet i en normal cyklus.:silly:

de æg de ville bruge var dem som var blevet befrugtet men som af en eller anden grund ikke havde delt sig nok eller slet ikke. De lægger jo celle "klatten" ind i livmoren hvis der er 6 eller flere celler. De fortalte os at der ville blive forsket i hvad man kunne gøre for at "hjælpe" disse celler til at formere sig til at blive et brugbart produkt og når de var færdige ville de smide det ud. Det var også en anden seddel som jeg ikke kunne skrive under på. Det handlede om at de måtte forske med de æg der faktisk godt kunne blive til at barn. De ville sætte cellerne op i en kunstig livmor og fjerne fosteret inden det blev 12 uger. Det kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at skrive under på...Kunne slet ikke klare den tanke.

frederiksen skrev:

Det var også en anden seddel som jeg ikke kunne skrive under på. Det handlede om at de måtte forske med de æg der faktisk godt kunne blive til at barn. De ville sætte cellerne op i en kunstig livmor og fjerne fosteret inden det blev 12 uger. Det kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at skrive under på...Kunne slet ikke klare den tanke.

Ja det var netop den seddel jeg også mente.

Nej, aldrig. Min famlilie er her og ikke muligvis også lidt et andet sted.