Oh my god! mine forældre....

Mine forældre har været skilt siden jeg var 8 år gammel... Min far havde det svært med det de første par år vidst, og har siden haft nogen meget mærkelige forhold, med damer vi enten ikke kunne lide, eller ikke fik lov at "beholde".... Min mor lagde ud med en blind fyr, ingen kunne tåle, og tavng os alle til at finde os i ham i mange år. Hun skiftede ham siden hen ud med en underlig fyr, som aldrig har behandlet hende særligt godt, kommer for sent til alt, kun taler om biler og både, og generelt er uinteressant. Hun er pisse træt af ham, og gider ikke engang hans selskab, og de dyrker ikke engang sex kan jeg forstå. Nåh men jeg bor jo i dette "kollektiv" og min far bor her også. Min mor har været hos os meget siden vi fik Bastian, og hun og min far har været rigtig dygtige til at være i samme selskab de seneste små 4 år. Før har de ellers ikke kunne tåle bare at høre den andens navn (mest min mor var slem). MEN! de sidste 5 gange ca. min mor har været her, har hun sovet inde hos (sammen med!) min far. og de har virkelig hygget sig i se¨lskab med hinanden (ja vidst også i sengen). Så nu har vi søstre rottet os lidt sammen, og skubbet lidt til dem. Vi snakkede så alle 5 (mor, far, og 3 døtre) over MSN igår, i 1 samtale. Og det ender sgu da med at de begge erklærer deres kærlighed over for hinanden. Min mor fortæller at hun nyder min fars selskab, og at hun har savnet at de kunne tale sammen om alt. Og min far sige rmeget åbenhjertigt at hvis hun vil prøve igen, så er han der da bare. Men at det selvfølgelig ræver hun går fra tumpen. Så nu venter vi spændt på hvad min mor finder ud af med sit kærlighedsliv.... Det er fandme sjovt.... min mor og far, kærester, efter næsten 20 år, som skilsmisse forældre.... Skal lige nævne at det for mig er underordnet, bare de kan være i rum sammen til børnefødsesldage og lignende, men det kunne da for fanden være sjovt, hvis de blev kærester igen... De er jo trods alt begge vokset meget på de 20 år der næsten er gået, og de har begge fået meget mere ro på hver deres liv, og har styr på hvem de selv er, og hvad de vil have. Uhu vi venter spændt, min far, jeg, og mine søstre. Sad idag med min ene søster og grinede lidt af, hvordan de andre i begge familier ville se ud i ansigtet, hvis min mor/far kom slæbende med den anden under armen, til et eller andet familie-tam-tam, og præsenterede den anden som værende den nye kæreste... :silly: :woohoo: :side: :laugh:

Man skal være opmærksom på, man ikke gentager sine forældres fejltagelser! Men i dit tilfælde bliver det nok svært, hø hø:silly: :laugh: :silly: Held og lykke med dine forældre, det kunne da være sjovt(og praktisk) hvis de bliver sammen denne gang;) WebDebattør jeANNE

Skide skægt og skide praktisk.... Min far gik for nyligt fra sin kæreste, fordi de faktisk ikke var noget forhold. Og så har han jo haft det rigtig hyggeligt med min mor når hun var her, så de skal vidst bare have lidt hjælp... Eller rettere min mor ska have hjælp til at komme af med ham den anden... DEt er også fordi hun bor i helsingør og vi andre bor ved jægerspris, så det er jo langt væk for hende... Og hun går til så meget i helsingør, som hun ikke vil undvære... Hun har før haft rigtig svært ved at skaffe netværk, og e rsikert bange for at miste det hun har nu.... Hun glemmer bare at tænke på, at hun jo faktisk også har et stort netværk her, da min fars familie accepterer hende fuldt ud. Og hun går endda og hygger sig rigtig meget med min farmor, som jo også bor her på matriklen. Så hun springer ikke ud i noget helt nyt, hun kommer bare ind i det gamle, men mere voksne netværk... Så jeg håber faktisk at hun springer ud i det, og endda mest for hendes egen skyld.... Og så kunne det da bare være super fedt altså...

Der er nogen der siger, at skilsmissebørn altid håber på deres forældre finder sammen igen. Også selvom det er helt utænkeligt. Er det sådan at voksne skilsmissebørn, også håber på deres forældre finder sammen igen? WebDebattør jeANNE

Jeg ved ikke om kan sige jeg håber, men det kunne da være sjovt... dog ikke for enhver pris.... Jeg (den ældste af os piger) var godt nok kun 8 år gammel da min mor tog os og gik sin vej, men tro mig, det var nok alligevel bedre for alle implicerede parter. og det tog mig nøjagtigt 1 døgn, at fatte og vænne mig til det, så var den skid ligesom ovre... Min søster (den mellemste af os) derimod, tog skilsmissen meget hårdt, og var uregerlig til den dag hun selv blev mor første gang. Og den dag idag håber hun stadig på at de vil være sammen igen. Det var også hendes skyld at det kom på tale overhovedet, sådan officielt. Min anden søster (den yngste af os) var kun lige omkring 2 år, da de gik fra hinanden, og hun kan ikke huske nogensinde at have set sine forældre som et par, eller for den sags skyld, at have set dem være rare i samme selskab. Så for hende er det meget underligt, at tænke på at de skulle blive kærester. Så tja det kunne da være fedt at have sine forældre som et par, men kun som voksne mennesker, ikke som 'fordi vores børn kunne tænke sig det'... Så jeg venter bare spændt og håber at tingene enten bliver ved at være som de seneste 4 år, med god stemning, eller at de bliver et par, og er sammen for resten af deres tid...

Uhadada ;) Det er da næsten til en amerikansk romantisk komedie... jeg har også en lidt rodet familie, men jeg tror, at du tager prisen :silly:

Haha ja jeg har flere af den slags historier.... eller ikke af samme slags, men lige så gode eller lige så sjove hehe...

Ja det kunne jo være sjovt, hvis.... Min egen familie er også lidt rodet: Mine søskende er 2 og 4½ år ældre end jeg. Da den yngste var 1 år og 3 mdr, var min mor sammen med sin mands fætter - min far. De blev skilt. Jeg kom til verden og mine forældre var sammen i 24 år. Til min brors bryllup, blev hans far inviteret, og siden talte de sammen alle sammen. Da min far døde efter 7 år, fandt min mor og mine søskendes far sammen igen. De bor stadig sammen, men uden at være gift.

Er det sådan at voksne skilsmissebørn, også håber på deres forældre finder sammen igen? Jeg går ikke rundt og håber mine forældre ville finde sammen, men hvis de gjorde (ret utænkeligt) ville det gøre mig rigtig glad!!! Så ja, selv voksne skilsmissebørn kan ønske sig en "hel" familie igen