Børnehaven slut - venter utålelige forældre nu?

Så er det lige oppe over. I morgen har min datter sidste dag i børnehave; fredag er første dag i SFO og så er første skridt jo taget i retning af skolestarten. Hun er helt klar og vi glæder os alle til den nye epoke... undtagen aflevering inden kl. otte :huh: Min eneste bekymring er tanken om helt utålelige forældre, som man skal samarbejde med i ni år :blink: Der var da lidt uoverenstemmelser i børnehaven, men tidshorisonten var overskuelig. Har jeg noget at "glæde" mig til, eller skal jeg mon bare vælge den helt positive tilgang til de kommende forældremøder?

Altså hun skal sq da ikke møde før 8, når hun er FØRskolebarn, skal hun? Det er da noget mærkeligt noget... Nå, men du får laaaangt mindre kontakt til forældrene i fritteren end i børnehaven, for færre og færre forældre henter børn, da børnene selv må gå hjem efter skema. Større frihed, altså. Og de forældre, som henter, er som oftest dem der suser ind og suser ud og skal handle og shoppe og lave mad og gøre rent. Ikke som mig, hvor den store, når han så mig, vidste, at nu kunne han lege en halv time mere, for jeg skulle lige snakke med 'de voksne' *hæhæ* Bare rolig. Du får ikke den store kontakt længere. Og slet ikke i skolen...

Hvorfor er de utålelige? Jeg synes jeg har mere at gøre med forældrene i skolen end jeg havde i børnehaven. Eller vi skal i hvert fald blive enige om mere. I børnehaven var der nogle regler for legetøj og fødselsdage etc som bare skulle overholdes. I skolen er det op til klassens forældre at snakke sig frem til regler for mobiltelefoner, fødselsdage, konfliktløsning mm. Det er en udfordring og vi er langt fra altid enige. Jeg synes dog at jeg lærer en del af det og at det er spændende, selv om jeg tager mig til hovedet over nogle af de andre forældre ind imellem :) Det er vigtigt at vi kan samarbejde og at vi bakker op om de beslutninger der bliver taget, også selv om vi ikke altid er enige. Det er jo de forældre jeg skal snakke med om alkoholpolitik, fester, tidspunkter for hvornår poderne skal være hjemme, etc når de bliver ældre. Derfor har jeg nok lagt flere kræfter i at få det til at fungere end jeg gjorde i børnehaven. I børnehaven var det mere hygge med de forældre jeg kunne lide og de andre snakkede jeg bare ikke så meget med. Nu er det vigtigere at have et ordentligt forhold til alle. Min datter går i 2. klasse og der har været nogle konflikter og klike-dannelse pigerne imellem og her har det altså været guld værd, at vi pige-forældre kunne snakke sammen. Vi ringer ofte til hinanden, holder møder hvor vi snakker om børnenes trivsel og husker at tage fat i hinanden for at høre om den eller den konflikt er ved at være løst. Læg arbejdet de første år og nyd det senere!

Jeg har den stik modsatte oplevelse af Bibi. Vores den ældste går i 1. og jeg synes, at vi har meget med de andre forældre at gøre. Det er rigtigt at man måske ikke ser så meget til dem i hente/aflevere situationer, men ellers løber vi da tit på hinanden i andre sammenhænge; forældremøder i både skole og sfo plus diverse andre "løse" møder. Jeg har været med i forældrerådet siden hun startede i 0. og det er selvfølgelig også medvirkende til at der har været en del kontakt til andre forældre. Vi har arrangeret ca. 3 arrangementer i rådet om året; fællesspisning, skovtur, hyttetur (med fælles morgenmad ved afhentningen) og desuden havde vi et rødvins-arrangement en fredag aften -kun for forældre. Top-hyggeligt! Og igår da vi holdt børnefødselsdag for klassen, havde vi skrevet i invitationen at der var afhentning ml. 16 og 17 og at mor og far meget gerne måtte blive og få en kop kaffe og et stykke kage. Det gjorde de fleste og det var superhyggeligt og afslappende og en god afrunding på en hektisk fødselsdag :) Så jeg synes at vi ser hinanden en del, uden at det er for meget eller belastende på nogen måde. Men vi har også været "heldige" med de andre forældre. Der er ingen der er direkte "utålelige" :) (dog ligger nogle lige på grænsen, ha ha) Men selvfølgelig er det ikke alle man svinger lige godt med, dog viser det sig jo også af og til - hvis ikke oftest - at dem man i starten tænkte "vorherrebevares" om, såmænd er flinke nok.. Ihvertfald tilstrækkeligt til en halv times chit-chat i ny og næ :)

Ja, se, mørk. Alle de ting har vi ikke. Vi er er flok forældre, med 'nok i os selv'. Eet forældremøde. Der er afsat 4 timer pr skoleår for lærerne at mænge sig med forældrene. Spisning og ture osv er lig 0. For ingen gider eller har lyst. Og ser man det sådan og har sådan et sammenhold, jamen så er vi da helt enige i betragtningerne.

Det er nu heller ikke alle, der deltager i diverse arrangementer og sammenkomster hos os, men opbakningen er generelt rigtig god. Heldigvis. Føler mig overbevist om, at det må have en positiv indvirkning på børnene også, hvis stemningen forældrene imellem er god og at de kender lidt til hinanden. Og det er som sagt bestemt ikke noget med at man skal være venner eller sidde lårene af hinanden, men også en måde at vise børnene på at selvom man ikke kan være best buddies med alle, skal man ihvertfald opføre sig venligt, ordentligt og imødekommende overfor alle.

Mine børn går jo på en folkeskole med en meget broget børnegruppe fra alle sociale lag og flere forskellige kulturer. Og - tro det eller ej - det har virkelig været en berigende oplevelse for mig. Jeg havde faktisk ikke regnet med at vi ville hygge os så godt sammen, men det gør vi bare, hver gang lejlighed byder sig i forbindelse med skolens arrangementer. Derudover arrangerer klasseforældrerådene ca 2 årlige hyggetræf fx grillaften eller julehygge. Der har aldrig været vilde diskussioner om noget. Jeg er da langt fra enig med alle de andre forældre om børneopdragelse og alt muligt andet. Men hvis der på et tidspunkt skulle komme uenigheder, tror jeg vi får dem løst. Fordi vi er vant til at tale sammen i al fordragelighed.

Hvis man bare møder op med forventningen om, at fra nu af er det kun utålelige forældre og kedelig kontakt - så tror jeg sørme også det bliver sådan. Vi har også i vores klasse et omfattende socialt program med hytteture, spisammen på skolen, sommerfest og heldagsarrangementer. Der er altid nogle enkelte som ALDRIG kommer - og fred med det. Men os der troligt møder op har det rigtig godt sammen. Jeg ser væsentlig mere til forældrene - og kender mere til dem - end jeg gjorde med forældrene i bhv. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man ser hinanden socialt. Det er immervæk nemmere at tale om de problemer, der med garanti opstår i klassen, hvis man har set hinanden i andet end hente-/afleveringssituationer. Vi er bestemt ikke enige når det kommer til opdragelse og andre ting, men vi kan sagtens tage nogle gode diskussioner på forældremødet og så mødes ugen efter og spise sammen.