Det er i mine øjne vigtigt at forsætte med at give den tryghed som amningen giver. Amning er ikke bare mad. I din søns alder handler det også om tryghed, varme, afslapning...
Drop sutteflasken. Hvorfor indføre noget, som du om 2-4 mdr. bliver opfordret til at stoppe med? Særligt når det ikke er nødvendigt. Motorikken til at drikke af kop er der og du kan evt. tage en med tud på.
Hvordan spiser han ellers? Spiser han fulde måltider? Morgenmad? Frokost? Aftensmad?
Bare for lige at få en føling med hvor stor en del af amningen der er reel næring.
Hvis amningen kun er mellemmåltider, så ville jeg skære ned gradvis.
Mellemmåltider kan være mange ting. Det kan være et stykke brød at gnave i, et stykke frugt (banan har vi været rigtig glade for), en riskiks. Hvis han godt kan lide grød, så lav lidt grød til ham.
Hvis han bliver ked af ikke at få bryst, så trøst ham. Vis at du forstår ham. Tilbyd ham noget at drikke, hold om ham og bliver han gal, så respekter at han er gal. Det er ikke ham der har valgt at stoppe, så han har lov til at være gal over det han har mistet.
Allerhelst ville jeg tilråde dig at forsætte med at amme, men hvis du skal starte på medicin der ikke er ammevenligt, så er det nok bedst at stoppe, med mindre at du kan vente med medicinen.
Og så vil jeg da lige slå et slag for Forældre & Fødsel!!!
De uddanner ammerådgivere, som står til DIN rådighed.
Du behøver ikke at være medlem (selv om jeg varmt kan anbefale et medlemsskab!) og rådgivningen er 100% anonym.
Du kan finde telefonnumre inde på hjemmesiden: www.fogf.dk
De giver en rigtig god rådgivning med respekt for både mor og barn.
Anmeld